I følelsernes vold

Det er ikke ligefrem kendsgerninger, der præger billedet, når vi danskere debatterer bl.a. burhøns og svineproduktion

gab1009_danish_2885

Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør, Effektivt Landbrug

Vi kender det nok alle sammen, at følelserne løber af med os.

Måske i forbindelse med en familieforøgelse, et dødsfald eller noget helt tredje, der virkelig betyder noget for os. Og så oplever vi, hvor vanskeligt det kan være at tænke rationelt og foretage velovervejede dispositioner. Heldigvis, for det er det, der i høj grad gør os til det, vi er – mennesker.

Når vi til tider oplever sådanne voldsomme følelser, er vi mere eller mindre i følelsernes vold. Man kan også tale om, at vi bliver emotionelle, og at vi fyldes af følelser som empati, hengivenhed, ømhed – men måske også af flovhed, skyld, skam og anger. Noget som alt sammen præger os som mennesker – på godt og ondt.

Emotionel fødevare-debat

Ikke mindst i de senere årtier er det blevet stadig mere accepteret at vise disse sider af sig selv. Også offentligt. Og hurra for det.

Men når eksempelvis debatten om fødevareproduktionen gøres emotionel, begynder det at blive problematisk med alle disse ellers så herlige følelser, vil vi hævde.

For tiden lægges landets burægproducenter eksempelvis nærmest for had af detailhandlen, der står på nakken af hinanden for at overgå hastigheden i et nej til buræg i butikkerne.

Som hvalfangst og drab på babysæler…

Det store nej til buræg trækker spalteplads overalt, og buræg-produktionen sidestilles nærmest med hvalfangst og drab på babysæler, fornemmer man. Det sker til trods for, at al forskning faktisk peger på, at vi burde holde fast i buræggene, indtil en endnu bedre produktionsform er på plads. Noget som understøttes af udsagn fra flere af de mennesker, som har beskæftiget sig mest indgående med emnet.

Store fritgående flokke af æglæggende høner er, konkluderes det, ikke nødvendigvis godt for andet end detailhandlens marketingfolk, og de mest emotionelle forbrugere, der ser stort på kendsgerningerne. De handler nemlig med følelserne. Og er man vokset op i en tid, hvor animerede høner på tv kan tale, ja så er det klart, at man kan ønske at tilbyde levende høner menneskelignende forhold. Ellers skrider hele ens følelsesladede verdensbillede.

Hysteriske vrangforestillinger

På samme vis er det heller ikke ligefrem kendsgerningerne, der præger billedet, når den danske svineproduktion debatteres.

Som man kan læse i Effektivt Landbrug, fremhæves Danmark nok engang for sit meget lave forbrug af antibiotika i svineproduktionen. Men er det den kendsgerning, der præger debatten? Nej, vel. Her debatteres antibiotika i høj grad på et usundt miks af følelser og til tider hysteriske vrangforestillinger om, hvad der foregår, uagtet at vi herhjemme er et foregangsland.

Vigtigt at udfordre de stærke følelser

Betyder det så, at kampen er tabt? Og betyder det, at vi skal lægge os ned i debatten? Nej, det betyder, at vi skal sætte os ind i, hvad det er for elementer, der styrer vi menneskers debat om dyrenes forhold i vores erhverv. Og så skal vi udfordre alle de stærke følelser, der er i spil, med velovervejede og saglige argumenter. Til familiefesten, i sportsklubben, på børnenes skole, over køledisken i supermarkedet, og hvor vi nu ellers færdes. Og lader vi være med at ryste på hovedet over de, der er i følelsernes vold, men tager en saglig debat, har vi faktisk en rigtig god sag at kæmpe for i dansk landbrug.

(Indlægget har været bragt som leder i Effektivt Landbrug).  

Scroll to Top