Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Bæredygtigt Landbrug
SF-formand Pia Olsen Dyhr har fat i en dybere forståelse for landbrugets muligheder, når hun forleden i Jyllands-Posten skriver, at dansk landbrugs største styrke er evnen til at udvikle og tilpasse sig. Når hun skriver, at landbrugets rolle i fremtidens energiforsyning skal udvikles. Og når hun påpeger dansk landbrugs evne til at udvikle varer af god kvalitet uden helbredsmæssige risici. Sunde og sikre fødevarer er et kendetegn for dansk landbrug.
Jorden kræver næring
Men fru formand – du tager helt fejl, når du skriver, at ny teknologi alene er løsningen.
Det er en meget væsentlig del af løsningen, men for at få energiafgrøder, godt foder og sunde fødevarer til at gro og trives på vore marker kræver det både næring og struktur til jorden. Vi kan ikke – uden at udpine jorden – vedvarende fjerne alle næringsstoffer og organisk materiale (f.eks. halm) uden at tilføre jorden nye næringsstoffer og mere struktur. Udpint jord har mange gange gennem historien haft katastrofale følger for sunde samfund. Det skulle vi nødigt opleve i Danmark. Men politikerne har i mange år troet, det var muligt at dyrke jorden uden at tilføre en tilstrækkelig mængde næringsstoffer.
Vigtig landbrugspakke
Det råder landbrugspakken nu til en vis grad bod på.
Derfor har vi i landbruget modtaget den med glæde. Samme pakke lægges nu for had – SF-formanden kalder den for sort og oldnordisk. Men det er langt fra tilfældet. Landbrugspakken tilfører ny næring til de udpinte marker, så vi igen kan dyrke de kvalitetsafgrøder, dansk landbrug har været kendt for. Det er af allerstørste vigtighed for erhvervet.
Alle er samtidig enige om, at pakken på sigt vil give et løft til miljøet, men der er uenighed om, hvordan pakken vil påvirke miljøet de første år. De år er i debatten løftet helt ud af proportioner. Den skræmmekampagne giver Pia Olsen Dyhr sit bidrag til.
Nødvendigt paradigmeskifte
Landbrugspakken indfører et tiltrængt paradigmeskifte i regulering af landbruget. Nu skal udledninger måles i stedet for at beregnes. De målinger, der hidtil er foretaget, viser, at udledningerne er langt mindre, end beregningerne viser. Det bliver godt for fremtidens miljø, idet vi på den måde præcist kan finde ud af, hvor en effektiv miljøindsats skal sættes ind til glæde for en mangfoldig natur og et producerende landbrug.
Den merudledning, som Olsen Dyhr og andre mener, der vil komme de første år, er af en meget lille størrelse – og kan gå i både plus og minus. Og det skal i øvrigt også kompenseres igennem den nye naturpakke, som også vi i Bæredygtigt Landbrug vil være positive medspillere på.
Ulige konkurrence med økologerne
Vi håber så også, at Olsen Dyhr vil være positiv medspiller på en konstruktiv fremtid for landbruget. Hun ser en god økonomi i økologien, og vi ønsker vore økologiske kollegaer en god fremtid.
Men det klinger hult, når en partiformand priser økologiens økonomi – hun burde jo vide, at den økonomi er drevet af nationale tilskud i både produktions-, forædlings- og afsætningsleddet. Tilskud, der får det øvrige landbrugs EU-tilskud til at blegne. De økologitilskud, der er kommet også på SF-stemmer, er med til at skævvride konkurrencevilkårene. Det er fakta, som ikke skal overses i debatten.
Et andet faktum er nødvendigheden af næringsstoffer. Det må Pia Olsen Dyhr se i øjnene, hvis hun ikke vil bygge på fordrejninger. Og det tager hun i kronikken fra forleden jo selv afstand fra.
