Der er brug for al den gødning, der er til rådighed

En ny og særdeles spændende gødskningssæson er netop begyndt. Og lad mig slå fast med det samme: Det kan betale sig at udnytte al den gødning, der er til rådighed.

jørgen-evald-jensen-nærbillede-grøn-baggrund-1000-px

Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør

Når man giver planter noget at leve af, kvitterer de nemlig med både udbytte og kvalitet. Merudbyttet giver større mængde til salg og foder, og specielt for de landmænd, som blander foderet til husdyrene selv, er det vigtigt med øget proteinindhold. Det sparer på dyrt indkøbt soja.

Men da der ikke er den gødningsmængde til rådighed, som vi kan ønske os, gælder det om at prioritere. De afgrøder, der vil kvittere bedst for øget gødning, er hvede og vårbyg. De seneste forsøg i vårbyg har vist et betydeligt merudbytte ved øget gødskning, og hveden har sukket efter mere gødning i årevis. Derefter vil den prioriterede rækkefølge være slætgræs, vinterbyg, vinterraps, silomajs, vinterrug og havre.

Planterne skal have næringsstoffer fra begyndelsen, de har brug for rigtig placeret startgødning – og der kan med fordel herefter gødskes over to til tre gange med mindre mængder lagt ud, hvor der er behov.

Ved anvendelse af mikronæringsstoffer kan det være en fordel at få lavet en analyse. Planterne kvitterer selvfølgelig bedst for det, de har behov for. Derfor kan man samle en pose med 40 til 50 faneblade og sende dem til analyse. Det er hverken dyrt eller besværligt, men giver et godt fingerpeg om, hvad der præcist er behov for. 

Vi havde håbet på at få lov til at gødske efter ligevægtsprincippet. Men det bliver der ikke tale om med de nuværende regler. Ligevægtsprincippet betyder, at man kan tilføre den gødning, planterne har brug for – fraregnet den mængde, der er i jorden.

I år er der meget få næringsstoffer tilbage i jorden, så der er meget lidt at tage hensyn til der. Og når der ikke er så meget gødning til rådighed som ønsket, er det vigtigt at anvende mængden så optimalt som muligt. Og hele den mængde, der er til rådighed, kan anvendes fornuftigt – også uden at svine, som landmændene så mange steder bliver beskyldt for.

Når kvælstof tilføres optimalt, bliver der stort set ikke udvasket mere kvælstof fra markerne, end der udvaskes fra marker med sultne afgrøder med dårligt rodnet, idet sunde velgødede planter har større rodnet, vokser mere og optager mere CO2 end sultne afgrøder, der ikke trives. Større afgrøder giver større rødder og dermed et større optag af kvælstof (N). Kvælstof er planternes næring, det er derfor en win-win situation for både landbrug og natur med de øgede mængder næringsstoffer.

Scroll to Top