Vandparkeringspladser har intet med jordpris at gøre

Direktør Carl-Emil Larsen, Danva, og formanden for Kommunalteknisk Chefforening (KTC), Luise Pape Rydal, har i den seneste uges tid kastet sig ind i den offentlig debat med analyser af årsager og med forslag til løsninger på det meget alvorlige samfundsproblem, vi står med, og som handler om, hvorfor vi i dag har omfattende oversvømmelser med

Værebro Å

Af Kristian Østergaard, gårdejer og Cand. Agro

”Vandparkeringspladser” på landet er langt billigere og en løsning, der kan fås til en tiendedel af prisen på samme indsats inde i byen.Sådan lød meldingen fra KTC-formanden forud for et møde 3/2 mellem Kommunernes Landsforening og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

»Landbrugsjord koster omkring 20 kr. pr. kvm, mens jord inde i byen normalt koster 200-600 kr. pr. kvm.

Så hvis man skal bruge jord inde i byen til at løse vandproblemerne, vil det koste mindst 10 gange så meget, som hvis man i stedet løser det ude på landet«, siger Luise Pape Rydal, der også er teknisk chef i Skanderborg Kommune.

Det med jordprisens størrelse har Luise Pape Rydal fuldstændig ret i – men løsningen på oversvømmelserne og forsumpning af Danmark handler slet ikke om jordpriser. Det handler om miljømæssig anstændighed og om vedligeholdelse af vandløb.

På de to punkter er KTC åbenbart ikke medspiller. Ved nærmere eftertanke er der næppe ret mange, der frivilligt ønsker at lægge jord til eller være nabo til en ”vandparkeringsplads” fyldt med det kloak- og spildevand, som kommunerne i kraft af tusindvis af overløbsbygværkerne i dag leder ud i vandløbene, og som skaber en voldsom forurening i danske vandløb.

Skrækeksempel
Skrækeksemplet på en sådan kommunal og stærkt forurenet og sundhedstruende vandparkeringsplads har man et fuldskalaeksempel på i Egedals Kommune med udgangspunkt i Værebro Å.

Det er ikke miljømæssigt forsvarligt at foreslå sådanne åbne ”latrinlaguner” ude på landet. Ikke engang landmænd har – begrundet i sundhedsmæssige risici – lov til at lede afløb fra egen husholdning og toilet til egen lukket og overdækket gyllebeholder.

Når vandafledningen i vandløbene vanskeliggøres som følge af mangelfuld vedligeholdelse, stiger vandspejlet i vandløbet. Og når vandspejlet stiger i vandløbet, stiger det også i de tilstødende jordarealer. Og når vandspejlet stiger i oplandets jordarealer, betyder det, at jorden i oplandet mister evnen til at absorbere nedbør.

En velafvandet jord med luft i porerne kan absorbere mellem 100 og 200 mm regn. Men det forudsætter, at vandløbene er i orden, så jordens bufferkapacitet genetableres. Det kræver vedligeholdte vandløb, hvor afløbet af drænvand er frit og over vandspejlet i vandløbet.

Pligt til vedligeholdelse
Lad mig også her minde om vandløbslovens § 27. Det er en afgørende vigtig karakter ved et vandløb, at det i henhold til lovens bestemmelser bliver vedligeholdt, så dets vandføringsevne ikke ændres.

Borgerne, der lider under de store oversvømmelser, og for den sags skyld også medlemmerne af kommunalbestyrelsen, får ofte den besked, at kontrolberegningen af vandløbet viser, at det overholder regulativets bestemmelser.

Fakta er, at mange vandløb på grund af store mængder grøde, tagrør og sandaflejringer m.v., der skyldes mange års manglende vedligeholdelse, i dag har mistet op imod tre fjerdedele af deres mulige afstrømningskapacitet.

Her ligger hovedårsagen til, at landets borgere i stigende omfang får marker, afgrøder, haver, huse og indbo ødelagt, når der regner her i landet.

(Debatindlægget har været bragt i Jyllands-Posten den 9. februar – Bæredygtigt Landbrug har opnået tilladelse til at benytte debatindlægget fra Kristian Østergaard.)

Se video omkring forsumpningen af Værebro Ådal herunder

Please accept statistikker, markedsføring cookies to watch this video.

 

Scroll to Top