Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand
Sådan skrev Børsen i en leder den 10. februar. Og ja, det kan synes som en umulig mission. Den mission har Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug arbejdet på siden foreningen blev til i 2010. Lige nu ser det desværre ud til, at det kan ende med det resultat, at ”missionen lykkedes, men patienten døde.” Det ved en klog minister, derfor har hun travlt. Og patienten er i denne forbindelse vel at mærke både landbrug og natur.
Landbrugets situation er meget alvorlig, det skal der rettes op på øjeblikkeligt. Men det er underligt, at vi hver gang, vi siger det, bliver nødt til at tilføje: ”Og det skal ikke gå ud over naturen.” For os i Bæredygtigt Landbrug er det jo en selvfølge, ingen af os ønsker at skade naturen. Derfor bekymrer det os, at vi ser natur og marker forsumper i den grad, det sker i øjeblikket.
Hvis vi skærer igennem i den sensationslystne mediestorm er der to vigtige faglige elementer. Det er vandløbenes tilstand og en øget gødskning.
De sidste 30 år har der hersket den opfattelse, at vandløb skulle vedligeholdes skånsomt. Det vil sige, at der ikke måtte skæres grøde eller renses op af betydning. Det har ført til en voldsom forringelse af vandløbenes vandføringsevne.
Dårlig eller ingen grødeskæring medfører, at der aflejres sedimenter i siderne af vandløbet. De bliver liggende til skade for vandføringsevnen. Samtidig er der kommet øgede vandmængder. De forhold har ført til, at mange dræn er kommet under vandspejl, så at de ikke virker efter hensigten. Markerne henligger derfor våde til skade for planternes rødder. De kan heller ikke tage fra, når der kommer store regnmængder. En god veldrænet mark, kan optage 100-200 mm – en våd mark fungerer som et fyldt badekar. Det løber over med det samme. Samtidig vil en forsumpet mark udlede mere fosfor til skade for naturen. Og det er jo ikke alt vandet, der i den forbindelse er rent regnvand. Det blandes med overløb fra rensningsanlæg med både uhumskheder og miljøfremmede stoffer, der efterlades både i vandløb og på marker.
Derfor ønsker landbruget bedre oprensning af vandløb. Det vil gavne både natur og vandløb. Og det vil gavne nedstrøms – fordi veldrænede marker vil fungere som bufferzoner og optage store regnmængder – der kan være med til at minimere oversvømmelser ved kraftige regnskyl.
En fornuftig oprensning vil betyde rislende vand og bedre bund og derfor bedre mulighed for fisk og fauna.
Vi har en winwin situation.
Og så til gødning. Det har en årrække kostet dansk landbrug over 2 mia. kr. om året, at planterne giver for lidt udbytte og indeholder for lidt protein. Dansk korn er uønsket på verdensmarkedet, hvor flere markeder for europæisk korn siger: Danish excluded. Samtidig importerer vi mere soja end nødvendigt, med de miljøomkostninger, det giver.
Måske vil øget gødskning ifølge Landbrugspakken give et skvulp af en merudledning. Men det må man måle sig frem til. Det er under alle omstændigheder meget små mængder, og der er i pakken afsat midler til at imødegå dette skvulp.
Her skal man også regne planternes meroptag med: Sunde velgødede planter har større rodnet, vokser mere og optager mere CO2 end sultne afgrøder, der ikke trives. En stor planteproduktion binder samtidig store mængder CO2 fra luften.
Men ingen ved hvad der egentlig virker. I de modeller, forskerne benytter, kan man ikke skille det ene virkemiddel fra det andet, fortalte professor Gitte Blicher-Mathiesen, Århus Universitet i forårets gødningsretssag.
Det tager 30-40 år for overfladevand, at nå grundvandet. Det vil sige, at det er grundvand fra 80’ernes velgødede marker, vi drikker nu. Flere af Århus kommune vandværkers analyser viser, at der er omkring 0,5 mg N pr. liter. Der må være 50 mg N pr. l i drikkevand. Når landbruget selv måler fra sine dræn viser det uendelig lidt udledning. Fra en velgødet brødhvedemark i Østjylland er der således, med Århus Universitets hjælp, fundet frem til at der udledes mellem 8,6 og 6,7 mg total N pr. liter, hvor grænseværdien i forhold til EU’s krav ligger på godt 11,3 mg total N pr. liter.
Det er de gamle modeller, hvis resultater har skræmt os alle sammen, Landbrugspakken gør op med. Nu skal der målinger til ude i landbrugslandet, så vi kan se på realiteterne. Også derfor får ministeren på puklen.
Bæredygtigt Landbrug vil fortsætte kampen for at få de fagligt rigtige forhold frem.
