Bæredygtigt Landbrug: Der lyttes til BL, fordi vi bidrager med fakta

”Det er både naturligt og nødvendigt, at der lyttes til Bæredygtigt Landbrug og at tage os med på råd, når det gælder landbrugsfaglige emner. Vi har gjort det til et adelsmærke, at bygge vore udtalelser på juridiske og faglige fakta,” siger formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, der glæder sig over en meget saglig debat ikke blot med Miljø- og fødevareministeren, men også med en lang række andre seriøse politikere. Og det gælder både om landbrugsproduktion og hvordan hensynet til miljøet skal gå hånd i hånd med et fagligt korrekt drevet landbrug. 

”Det er både naturligt og nødvendigt at tage landbruget tæt med på råd, når der skal fastlægges yderligere grødeskæring i landet. De sidste cirka 30 år har den manglende grødeskæring langsomt men sikkert fjernet frugtbar landbrugsjord fra jordens overflade. Det er et juridisk fejlgreb, som er gjort uden at de berørte har modtaget erstatning efter Grundlovens § 73, ” understreger Bæredygtigt Landbrugs advokat Hans Sønderby Christensen og fortsætter:

”Eva Kjer Hansen har kun gjort sit job, og det skal hun blive ved med efter Forvaltningsloven og Ministeransvarlighedsloven: At lytte til eksperter, som fra førstehånd ved, hvad de taler om – og det gælder ikke blot på vandløbsområdet. ”

På vandløbsområdet er der mange eksempler på marker, som i dag ikke kan høstes, og som decideret står under vand. Landbruget har førstehåndskendskab til, hvorledes grødeskæringen er afgørende for muligheden for at dyrke markerne. Det er ikke muligt i Danmark at skabe vækst og velstand for hele samfundet uden, at hele landbrugsjorden er dyrkbar.

Advokat for BL Hans Sønderby Christensen har mange gange fastslået, at den nuværende reducerede grødeskæring er i strid med EU-retten, fordi den fører til ødelagte dræn og ødelagt grøftning og dermed til reduceret afvanding. Ifølge EU-Kommissionen skal vandløb, som afvander landbrugsjord, klassificeres som væsentligt modificerede.

”De danske myndigheder fejlimplementerede vandrammedirektivet ved at undlade at klassificere vandløbene korrekt. Derefter indførte de med en såkaldt ”grødeskæringinstruks” fra 2007 reduceret grødeskæring over hele landet, selvom landmændene og deres dræn var beskyttet af vandrammedirektivet. Alt imens man undlod at konstatere konsekvenserne, som var uoverskuelige, hvilket stred imod direktivets artikel 4 og 5,” siger Hans Sønderby Christensen.

”Det skal være slut med en sådan fejlimplementering, ” understreger Flemming Fuglede Jørgensen.

”Hovedparten af danske vandløb er skabt af og til landbruget, og det strider derfor både mod Vandløbsloven og vandrammedirektivet at regulere dem som om der var tale om naturlige vandløb. Der er tale om vandløb såsom bække og grøfter, som på intet tidspunkt har hørt hjemme i vandrammedirektivet. Dels fordi de er for små. Dels fordi landmændene skal beskyttes mod uforholdsmæssige konsekvenser, ” slutter Flemming Fuglede Jørgensen.