Kommunen vil forbyde bruge af pesticider på grund af hensyn til drikkevandsboringer mens landbruget siger, at kommunen ikke har lovhjemmel til at give landmændene et påbud om at stoppe med at sprøjte deres marker.
Hos Bæredygtigt Landbrug er chefjurist Nikolaj Schulz fortørnet over kommunens metoder og deres tilgang til landbruget.
”Aarhus Kommune gør, hvad de kan for at tale pesticidproblemerne op. Det lyder som om, at grundvandet i Aarhus Kommune er ved at møde en pesticidmur i jorden, og hvis ikke politikerne reagerer nu, så er vandet i Aarhus Kommune ubrugeligt som drikkevand”, siger Nikolaj Schulz.
Intet kunne dog være længere fra sandheden og virkeligheden ifølge chefjuristen er, at Aarhus Kommune længe har forsøgt at lokke landmændene til frivilligt at stoppe brug af sprøjtemidler mod en kompensation i størrelsesorden 50.000 kroner pr. hektar.
Kommunen kan ikke ignorere de faglige forudsætninger
Det faktum, at grænseværdien overskrides i en portion af målinger, er ikke ensbetydende med, at der noget som helst problem ift. sundhed og miljø. Det er i pesticidgodkendelserne anerkendt, at der gerne må forekomme en vis portion målinger over grænseværdierne, og derfor mener Nikolaj Schulz, at kommunen ikke bare kan ignorere de faglige forudsætninger, der ligger til grund i selve godkendelsen.
”Det er naturligvis hamrende useriøst”, siger Nikolaj Schulz og fortsætter:
”Kommunerne har ikke retlig kompetence til at forbyde pesticider. Dette strider mod pesticidforordningen og konceptet om, at det er Miljøstyrelsen, der godkender pesticider. Hvis indgrebet var lovligt, så ville det jo også være lovligt i en kommune at øge brugen af pesticider, det er så heller ikke en mulighed af samme årsag nemlig, at kommunerne ikke har retlig kompetence. ”
Indgrebet skal være proportionalt
Pesticidforordningen totalharmoniserer pesticidområdet, og reglerne afskærer kommunerne fra at opstille lokale beskyttelsesniveauer eller skærpet anvendelse for brugen af pesticider. Det er derfor ikke lovligt at give påbud for lovlig anvendelse. Hvis der er en overhængende og akut fare kan der gribes ind, men det er ikke tilfældet i Beder mener Nikolaj Schulz.
Han mener, at selve indgrebet er helt absurd, fordi Aarhus kommune retter indgrebet mod alle pesticider, på trods af, at det tilsyneladende kun er ganske få pesticider de rent faktisk har fundet. Afgørelser om indgreb skal være proportionale, og en naturlig følge vil være, at indgrebet alene angår de faktisk fundne pesticider. Selv om afgørelsen alene rettede sig mod disse to pesticider, så ville afgørelsen formentlig alligevel ikke være lovmedholdelig af de førnævnte grunde.
Kommunen bør fokusere på lossepladser
Sagen i Beder er den første af sin slags, men Nikolaj Schulz forudser, at man også vil komme til at se en lignende sag i nær fremtid, da Aarhus Byråd på deres møde den 20. januar også behandler godkendelse af en indsatsplan for StautrupÅbo, hvor det på samme måde som i indsatsplanen for Beder er hensigten at stoppe brugen af pesticider på markerne i området.
”Aarhus Kommune skulle hellere rette deres skyts mod f.eks. lossepladserne, der jo udgør en reel trussel. Bæredygtigt Landbrug har gentagne gange gjort opmærksom på, at forureningen i Åbo ikke stammer fra dansk landbrug, men bl.a. skyldes nedsivning fra en gammel losseplads. Forureningen blev konstateret i 1997, og politikerne har ikke gjort noget reelt ved det. Se det er jo et reelt problem, der burde gøre vandforbrugerne bange i Aarhus”, siger Nikolaj Schulz og bemærker, at der ikke opstår noget problem med grundvandet med lovlig brug af godkendte pesticider, og derfor bør Aarhus Kommune straks stoppe kampagnen mod danske landmænds brug af lovlige og godkendte pesticider.
Aarhus Byråd behandler indstillingen fra Magistraten vedr. Beder og godkendelsen af indsatsplanen for StautrupÅbo på byrådsmøde den 20. januar.
