Af Vagn Lundsteen, direktør, Agrobalance
Poul Henrik Prahl, Ge-fion, skriver i Effektivt Landbrug 13. november, at vi får mere gødning den første februar, og at det blandt skyldes en stærk politisk indsats fra Landbrug & Fødevarer (L&F) og Gefion. Egentlig burde jeg ikke kommentere på det, for de fleste landbrugsfamilier ved godt, at tingene ikke hænger sådan sammen, trods propaganda fra L&F i den seneste tid.
Jeg ville ønske, at det er rigtigt, hvad Prahl skriver.
Men sagen er den, at det forholder sig helt anderledes.Debatten om mere kvælstof er nemlig ikke vundet på grund af L&F, men på trods af L&F.
Intet medspil
Gennem hele forløbet med at lave gødningssagen, som vi startede i Bæredygtigt Landbrug(BL) i 2012, har vi ikke haft L&F som medspiller, men nærmere som modspiller.
Vi skulle kæmpe med formandskaber, for at få dem til at forstå sammenhængen. Der var modvilje mod at hjælpe os. Vi måtte kæmpe for at få Videncentret til at lave de rigtige beregninger. Vi fik overbevist dem om, at tabet ved de danske gødningsregler er langt større end de beregninger, der blev almindeligt anvendt.
Vi havde i BL beregnet et tab, der er otte gange højere, end hvad man havde beregnet i VFL (Seges). For eksempel var der regnet forkert omkring konsekvenser af manglende protein. Faktisk mangler der 1,6 milliarder kroner årligt, alene på grund af protein.
Vi brugte mange timer og kræfter på at overbevise landskonsulenter om dette.
De skal have den anerkendelse, at da vi var enige om konsekvenser (ikke beløbet), arbejdede vi sammen om målet.
Manglende vilje
Et andet område, som skuffede mig, var den politiske vilje til at hjælpe os i gødningssagen.
Vi vidste, at en lang række landbrugsfamilier kunne reddes med mere gødning.
Vi vidste, at L&F sad inde med regnskaber, der kunne belyse dette. Vi ønskede anonymiserede regnskaber fra de berørte, der kunne lægges frem i retten.
Trods samarbejde med Ejnar Schulz, VFL, lykkedes det aldrig at modtage regnskaberne, til trods for at det havde øget muligheden for ‘ opsættende virkning’ væsentligt.
Hver gang blev det stoppet fra L&F-formandskabets side.
Vi oplevede også, hvordan L&F gang på gang prøvede at holde Bæredygtigt Landbruguden for indflydelse ved at udelukke BL fra at deltage i en lang række udvalg og råd.
Vi oplevede, at man godtede sig, når diverse ministre udelukkede BL fra at deltage.
Nitrat skiller os Hele debatten omkring
Hele debatten omkring økonomisk optimum kontra gødskning efter ligevægtsprincippet kostede også mange kræfter. Hvorfor skal vi i Danmark fortsætte med at gøde efter en teoretisk økonomisk beregning, når alle vore nabolande må gøde efter planternes behov? Det var meget frustrerende, at vi skulle bruge så meget tid og mange kræfter på at overbevise vore egne. Vi følte, at de var mere imod end med os.
Frustrerende at opleve, at L&F og medarbejdere i Seges stadig er af den opfattelse, at nitrat er et problem for vandmiljøet. Det er svært at overbevise politikerne, når vore egne modarbejder sagen.
Jeg oplevede en lang række områder, hvor L&F og VFL/ Seges havde en opfattelse, der mere lignede forskernes hos DCE end virkeligheden.
De mange møder med forskerne og den store statsstøtte reducerer viljen til at undersøge virkeligheden. Hvis man har samme opfattelse, er det svært at overbevise modstanderen om det modsatte.
Imod Grøn Vækst
Men det værste var dog L&F’s andel i hele Grøn Vækst-planen, som blev delvist fostret i L&F. Her anbefalede man blandt andet en reduktion af kvælstof på 9.000 tons, randzoner, m. m. Igen havde vi i BL en meget stor opgave i at overbevise politikerne omkring det forkerte i en plan, der var født af »vore egne«. Vi er nået langt, men som advokat Sønderby udtrykte på Bygholm-mødet, er vi kun gået i land på Normandiets kyst. Der er meget langt til »Berlin«. Så længe at L&F fastholder, at nitrat er et problem for vandmiljøet, skal vi fortsætte med at kæmpe, ikke sammen, men mod hinanden.
Når man anerkender, at nitrat er et problem, lyder det hult at kæmpe for mere.
Ramt af virkeligheden Jeg vil gerne slutte med at anerkende, at der er kræfter i L&F, der tidligere end andre blev ramt af virkeligheden.
Jeg vil gerne rose flere landboforeningsformænd, ingen nævnt, ingen glemt, men især Poul Fritzner og Torben Hansen, for at påvirke formandskabet i den rigtige retning.
Hvis Prahl har behov for fremhæve Gefion i denne sammenhæng, burde han rettelig fremhæve disse personer.
For hovedparten af Prahls kolleger gælder: “..ikke på grund af L&F, men på trods af…” .
Indlægget blev første gang bragt i Effektivt Landbrug den 14. november, og indlægget er bragt efter aftale med Vagn Lundsteen.
