400 landmænd var mødt op til stormøde på Bygholm Landbrugsskole, hvor en række af Bæredygtigt Landbrugs foregangsmænd fortalte, hvor langt Bæredygtigt Landbrug er kommet i bestræbelserne på at bedre forholdene for danske landmænd.
”Hvis ikke samfundet ændrer retning i den dødsspiral, vi kører i øjeblikket – vil landbrugsproduktionen blive halveret i løbet af de næste tre år. Det kan hverken samfundet, erhvervet eller landmanden være tjent med. Det er barsk, at stå her og tale om en dødsspiral – men situationen er så alvorlig – og der skal handling til. Nu.” Sådan indledte Flemming Fuglede Jørgensen stormødet ”Sandhedens Time”, og formanden fortalte kort, at foreningen ser en række indikationer på, at tingene går i den rigtige retning.
”Bæredygtigt Landbrug allerede er inde i konstruktive samtaler med vores Fødevareminister – en minister, der ved, der skal handlig til meget snart, ” lod Flemming Fuglede Jørgensen forsamlingen forstå, før han præsenterede dagens første taler, Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør, Jørgen Evald Jensen.
Hvorfor virker begrænsning af kvælstofudledning ikke på iltsvind og klorofylindholdet?
Den 25 oktober 2012 blev grunden lagt for Bæredygtigt Landbrugs juridiske spor, og Jørgen Evald Jensen fortalte om det arbejde, han sammen med Vagn Lundsteen og Bente Andersen lavede i julen 2012, hvor planteavlsrådgiverne fandt ud af, hvor alvorlig situationen var for den danske landbrugsjord. Jørgen Evald Jensen fortalte, at proteinindholdet i dansk korn er faldet drastisk de seneste årtier, som følge af de danske særregler på gødningsområdet.
Men der kæmpes også på andre fronter, og kampen mod randzonerne har nu resulteret i, at Bæredygtigt Landbrugs medlemmer Povl og Christian Blak Bojer i maj måned blev frikendt for brud på randzoneloven, og den faglige direktør forventede at Folketingen nu inden længde fjerne de sidste rester af randzoneloven.
Jørgen Evald Jensen fremviste også data fra Novana-rapporterne, og ser man på de seneste tal med data fra 2013, er det diffuse bidrag, der udgør tabet fra det åbne land med landbrug og naturarealer, samlet set cirka 50.000 tons. De 36,5 tusinde tons stammer fra dyrkningsfladen, og fra punktkilderne kommer cirka 6.000 tons. Jørgen Evald Jensen, fortalte i den forbindelse, at de fakta, Bæredygtigt Landbrug har været med til at bringe på banen, har betydet, at der nu er blevet sat stort spørgsmålstegn ved, om landbruget kan holdes ansvarlig for udfordringerne i det danske vandmiljø.
”Er der et problem? Det er nok ikke et problem, ” lød det fra Jørgen Evald Jensen, og han fortalte, at der i gennemsnit findes cirka 4 mg kvælstof i det vand, der flyder fra landjorden med vandløbene ud til de kystnære arealer, og det er milevidt fra nitratdirektivets grænseværdi på 11,3 mg/l lod Jørgen Evald Jensen forstå, men ser man på udviklingen i forhold til fosfor, så findes udfordringen ifølge den faglige direktør fra andre steder end landbruget.
Jørgen Evald Jensen fremviste data fra Novana-rapporten, hvor man på fosforudledningen kan udlede, 40 procent af udledningen af fosfor stammer fra punktkilder uden for landbruget, svarende til 0,9 tusinde tons, og den fosfor stammer ikke mindst fra udledninger fra bebyggede områder og renseanlæg. Derudover fortale Jørgen Evald Jensen også, at der sker en stor udvaskning af fosfor som følge af en forøgelse af de forsumpede arealer i Danmark, der skyldes dårlig afvanding og bevidst oversvømmelse af tidligere drænede arealer.
Spørg, hvad du kan gøre for Bæredygtigt Landbrug
“2. november 2015, det er ti dage siden høringsfristen udløb for at give mere gødning. Det er 18 år siden Ritte Bjerregaard skrev til Svend Auken, at i skulle have klø – det fik i. “
Sådan lød starten på Bæredygtigt Landbrugs advokat Hans Sønderby Christensens indlæg. Advokaten har brugt nat og dag de sidste fire år på Bæredygtigt Landbrugs tre vigtigste sager.
Hans Sønderby Christensen fortalte, at mange af dårligdommene startede da Ritt Bjerregaard skrev i Jyllandsposten, ‘at nu må vi stoppe den værste forurener; landmanden. ‘
Den voldsomme udmelding dengang gjorde ondt på mange landmænd, men ifølge advokaten svarede for få igen på anklagen.
”Der var ikke nok, der kæmpede imod. Selvom det er lykkede at fortælle til 30-40 procent, hvor alvorligt det står til med dansk protein, og selvom det er lykkedes at få 20-25 procent af danskerne over på jeres side, så er der stadig mange, I ikke er nået ud til. ”
”I er nødt til at have et helt Danmark bag jer, ” lød det fra Hans Sønderby Christensen, der ikke forstår, at der har skullet bruges så mange kræfter på at råbe de fremmødte landmænd op, når de virkelig har været trådt på.
Hans Sønderby Christensen fortalte, at Bæredygtigt Landbrugs medlemmer kun lige er landsat i Normandiet, med mange tabte krigere som resultat, og nu starter den virkelige kamp for at nå frem til Berlin.
“Ude i befolkningens øjne er i kun nået et lille stykke, men de klogeste har set, hvilken risiko i udgør.Den viden, i har båret frem, er så benhård, at man ikke kan komme uden om den.”
Advokaten fortalte, at man først med opstarten af Bæredygtigt Landbrug begyndte at se på, om det var faktuelt rigtigt, når landbruget i årtier har været anklaget for at svine naturen til.
”I kiggede ned i jorden, i stedet for at kigge på selve jorden. Det er bevidsthedstyranni, ” lød det fra Hans Sønderby Christensen, og han fortsatte med at opfordre de fremmødte landmænd til at hæve stemmen, når de har mulighed for at gøre det i offentlige forsamlinger, og hvor de ellers kan komme til orde.
”Hvis ikke I gør det, så er der ingen, der gør det for jer.”
Ifølge Hans Sønderby Christensen begyndte foreningen fremmarch i 2012 med vandplanssagen. Problemet var, at man ikke betragtede 60 procent af vandløbene som afvandingskanaler til landbruget. Konsekvenserne af denne udpegning kiggede man ikke på, og han takkede den fynske landmand og vandløbsekspert Jan Hjeds for en kæmpe indsats, der har ført landbrugets kamp ind på de bonede gulve via retssagerne.
“Via grødeskæring og grødeskæringsvejledninger har landbruget fået adgang til de bonede gulve, ” lød budskabet, men han advarede mod at tro, at når man blev inviteret indenfor i blandt andet Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen, så har det ikke noget med samvittighed at gøre.
“Det gælder om at have et sværd så stort, at de ved, at på et tidspunkt går det galt for dem.”
I den døende minutter af 1. november 2015 modtog advokaten en mail fra statsadvokaten om landbrugets vandløb, hvor statsadvokaten bedyrer, at grødeskæringsinstruksen er på vej til at forsvinde med udgangen af 2015. En nyhed, der blev modtaget med applaus fra salen.
Hans Sønderby Christensen fortalte også, at kampen skal fortsætte, ufortrødent, også selv om der er kommet væsentlige sejre undervejs, og at presset skal holdes udadtil, selvom foreningen nu er blevet inviteret indenfor murene i styrelserne og på Christiansborg.
”I må aldrig holde op med at sige, alt hvad i ved, men det skal gøres på en måde, så det ikke kompromitter de vigtige resultater.”
Og der er mange resultater, at glæde sig over, lod advokaten forsamlingen forstå: Grødeskæringsinstruksen blev standset, gødningsnormerne er ved at blive ændret og randzonerne er snart væk, hvilket alt sammen er en god indikation af, at det går i den rigtige retning.
“Der er et meget bedre udgangspunkt for Bæredygtigt Landbrugs kamp i dag, end der har været tidligere, ” lød det fra advokaten, men han fortalte også, at der fortsat brug for at kæmpe, og henvendt til de fremmødte cirka 400 medlemmer lød opfordringen:
”I skal ikke spørge, hvad Bæredygtigt Landbrug kan gøre for jer, men hvad I kan gøre for Bæredygtigt Landbrug.”
Da BL-medlemmerne fik ren samvittighed
Det var en stolt Vagn Lundsteen, der kunne fortælle, hvordan foreningen var nået dertil, hvor man er i dag, siden opstarten for seks år siden, hvor han selv var direktør frem til sommeren 2014.
“Vi fandt ud af, at vi ikke var nogle svin – men tværtimod, ” startede Vagn Lundsteen sit oplæg, og han forklarede hvad der har gjort, at danske landmænd skal have ren samvittighed; at de ikke er skyld i forurening på grund af landbrugets brug af kvælstof.
Kvælstof har været, og er, en central del af stridsemnet for Bæredygtigt Landbrug, og Vagn Lundsteen fortalte med de danske Loop-målinger som udgangspunkt, at der ikke har været nogen udvikling i udvaskningen af kvælstof siden 1999. Alligevel har der i årtier været iværksat en række virkemidler for at reducere udvaskningen, men ifølge Vagn Lundsteen har ingen af dem virket.
Vagn Lundsteen redegjorde for, at bunden i fjordene i sommermånederne bidrager med 96 procent af kævlstoffet i vandmiljøet, imens blot få procent er ført til via vandløbene. Men hvor meget, der reelt kommer fra land, det ved man faktisk mindre og mindre om.
Ifølge Vagn Lundsteen har man fjernet fire ud af fem målesteder, og de målesteder, man har opretholdt, de er placeret langt fra recipienten. Det betyder, at man reelt ikke kender til, hvor meget kvælstof, der reelt stammer fra landbrugsområderne de fleste steder i Danmark.
Vagn Lundsteen kaldte beslutningen om at placere målestederne på steder, der ikke giver god mening i forhold til at holde øje med, hvor meget kvælstof der reelt når frem til fjordene for en bevidst beslutning. Han fortalte også, at det nitrat der udvaskes om efteråret eller vinteren befinder sig et sted i Atlanterhavet, når der er iltsvind.
Da Bæredygtigt Landbrug fandt ud af, at det stod skidt til med målingerne, valgte Vagn, at foreningen selv skulle i gang med at måle.
Medlemmerne blev sendt ud til 49 vandløb med måleglad for der kunne blive dannet et billede af, hvordan indholdet af nitrat i vandløbene så ud i løbet af sommermånederne.
Målingerne viste, at indholdet af nitrat i vandløbene på landsplan var meget lavt, og de viste også en stor forskel på, om vandet stammede fra landbrugsoplande eller om de var påvirket af byernes spildevand. Vagn havde selv taget en række af prøverne, og han kunne se, at vandløbene, med det laveste nitratindhold var de mest grumsede, imens de nitratrige vandløb var helt klare.
Hos Bæredygtigt Landbrug gav den nye viden blot på tanden, og Vagn Lundsteen begyndte at gennemgå de officielle rapporter fra DCE. Det viste sig meget overraskende, at når Vagn Lundsteen selv indsatte de officielle tal i en beregning, så viste det sig, at iltsvind aldrig var forekommende i de år, hvor der har været de største udvaskninger med nitrat. Et resultat, der var lige modsat det, der ellers er blevet fortalt i forskerverdenen.
Men hvis ikke nitrat fra landbruget var problemet, hvad er så?
Vagn Lundsteen viste forsamlingen, hvor mange steder i Danmark, der jævnligt sker udløb med urenset spildevand 5-20 gange årligt – hvilket han samlet anslog blev til 100.000 punktforureninger med spildevand på årsplan.
I 2002 anslog IDA, ifølge Vagn Lundsteen, at halvdelen af de målsatte vandløb kunne få et godt miljø ved at reducere udløbet med spildevand, men alligevel er det ikke her, der bliver sat ind for at bedre forholdene, og i de seneste vandområdeplaner er det meget få steder, der er krav til at bedre spildevandsproblemet.
Vagn Lundsteen glædede sig over medvinden, landbruget oplever i disse måneder både politisk og i forhold til retssagerne, men han gjorde det klart, at momentum skal udnyttes.
”De der har ret, får ret. Men det kommer ikke af sig selv. ”
Arbejdet med retentionskortet
Der benyttes alt for mange modelberegninger, og alt for få og for fejlagtige målinger. Samlet set mener Peter Rosendal, at den samlede konklusion i arbejdet med retentionskortlægningen af det danske land er bestemt forkert, og derfor kan retentionskortet ikke benyttes som målemekanisme i forbindelse med en målingsbaseret regulering af dansk landbrug i fremtiden.
Af direktiverne fremgår det, ifølge Peter Rosendal, at der skal udtages prøver i vandmiljøet, men at de prøver, der tages i Danmark, ikke er repræsentative for vandmiljøets sande tilstand.
Hvis man som land vælger ikke at udtage de påkrævede prøver, så kan det ifølge Peter Rosendal kun skyldes, at man ikke mener, der eksisterer et problem i de vandområder, hvor man har valgt ikke at tage målinger.
Peter Rosendal påpegede en række fysikske fejl i den danske måde man håndterer moniteringen af vandmiljøet på, og her er redox-konceptet for usikkert og sugecellerne er ikke placeret, så de er repræsentative for landet som helhed.
Men også beregningsmodellen N-Les 4 er den helt gal med. Modellen er ikke kalibreret til virkeligheden, og derfor ved man reelt ikke, hvor korrekt modellen gengiver virkeligheden. Man har eksempelvis været nødt til at sætte modellen op imod en anden model, for at finde ud af, hvor upræcis modellen reelt er, da man ikke har tilstrækkelige fakta at sammenligne med.
Og det er et reelt problem, at man ikke har styr på, hvordan tilstanden er i vandløbene.
”Der skal udtages målinger for at registrere omfanget af en forurening – men det har man ikke gjort i Danmark, ” fortalte næstformanden, og han fortalte, at man kun måler på det halve areal, og man vælger ikke at finde frem til kilden, hvis man mener at have fundet en forurening.
De manglende målinger betyder altså, ifølge Peter Rosendal, at man reelt ikke kender kilden til forurening, men man ved heller ikke, om de indsatser, man laver, som eksempelvis at kalde hele Danmark for et nitratfølsomt område, overhovedet virker. For man har ikke målinger, der kan påvise, om der har været en effekt af indsatsen.
Siden 1970 har indholdet af Nitrat i vandløbene ikke ændret sig, det viser målinger igennem 40 år, men alligevel pålægger man til stadighed landbruget flere og flere krav for at reducere forbruget af nitrat i landbruget. I Danmark overholder alle vandløb vandkvalitetskravene på 11,3 mg/nitrat pr. liter vand, påpegede Peter Rosendal.
Danmark underimplementerer ifølge Peter Rosendal på en række områder vandrammedirektivet, da vi aldrig har foretaget de målinger, der kræves i direktivet, og det krænker Peter Rosendals retsfølelse. De manglende prøver, i forhold til at bedømme vandmiljøets kemiske tilstand, har betydet, at man har forudsat, at kvælstof har været årsagen til at ålegræsset og andre alger har haft det skidt i de kystnære områder, da man ikke ved, hvilke andre stoffer der er til stede i vandmiljøet.
”Det er fuldstændig utilstedeligt, at man ikke tager de prøver. ”
Bæredygtigt Landbrug – en organisation i øjenhøjde
Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen rundende stormødet i Horsens af med at bede om opbakning til en resolution, hvor de 400 landmænd på vegne af mere end halvdelen af den danske landbrugsproduktion appellerer til, at der bliver handlet politisk til gavn for landbruget nu. Helt konkret står der i resolutionen:
400 landmænd appellerer om Handling til gavn for landbruget nu
Over 400 landmænd samlet med Bæredygtigt Landbrug til Sandhedens Timer er dybt bekymret over de forhold, der bydes dansk landbrug. Landbruget er et fundament under velfærdssamfundet – hvis ikke der handles nu, vil dette fundament være halveret i løbet af tre år.
Det ønsker vi ikke for hverken erhvervet eller for samfundet.
De forsamlede landmænd ønsker sammenlignlige forhold med de lande det danske landbrug konkurrerer med.
Regeringen kan hjælpe til med nedsættelse af skatter og afgifter f.eks. pesticidafgifter, PSO-afgifter, energiafgifter, afgift på fosfor, ejendomsskatter og produktionsafgifter. Alle afgifter der tynger landbruget hårdt.
Samtidig er der lagt administrative hindringer i vejen for dansk landbrug med restriktive regler. De har tynget landbruget i årevis og været stærkt medvirkende til landbrugets alvorlige økonomiske situation. Alene gødningsreglerne koster landmanden 2.000 kr. pr. ha. – eller samlet over 5 mia. kr. årligt – uden det stort set hjælper vandmiljøet. Dertil kommer manglende vedligehold af vandløb, fejlimplementering af vandområdeplaner, manglende målinger og mange flere regler der ikke stemmer overens med en faglig regulering af landbruget.
Vi sætter pris på mange af de udmeldinger, der er kommet fra den nuværende regering – og vi er parat til at producere på fuld kraft under faglige og juridisk korrekte regler, men vi må understrege, at det ikke er tilfældet endnu og at det haster, hvis dansk landbrug ikke skal forbløde. Vi vil ikke vente længere på at fagligheden atter holder sit indtog i dansk landbrug.
De kaldte os lovbrydere
Efter resolutionen var vedtaget, fortalte formanden om den politiske situation, som han vurderer er blevet bedret betydeligt siden Eva Kjer Hansen overtog den politiske styring for landbrugservervet i Danmark.
”Under den socialdemokratiske regering havde vi med skiftende ministre ekstremt svære tider. Ministrene havde ikke opfattet landbrugets vigtighed – de regulerede os på et usandfærdigt grundlag – og kaldte os lovbrydere. Nu har vi fået en anden regering. Vi har fået anerkendelse for vore faglige fakta – arbejdet har båret frugt. ”
Flemming Fuglede Jørgensen fortalte, at Bæredygtigt Landbrug har et positivt indtryk af den siddende regering, og at foreningen har en god kommunikation med ikke blot vores fødevareminister Eva Kjer Hansen, men også med erhvervsminister Troels Lund Poulsen.
”Vores opfattelse er, at regeringen har forstået de yderst alvorlige forhold landbruget står i og vil søge at afhjælpe disse, “ sagde formanden, og han fortalte videre, at fremtiden er sort, hvis vi ikke reagerer,
”Men det gør vi, og hr. og fru Danmark er også ved at få øjnene op for, at landbrugserhvervet er en nødvendighed og en nyttig del af det danske samfund og den danske økonomi. ”
Flemming Fuglede Jørgensen gjorde det slutteligt helt klart, at det for foreningens bestyrelse og ansatte har været en hård kamp at få de rigtige fakta gravet frem, Og at få anerkendelse for og accept af dem. Men at det har været al arbejdet værd.
”I dag har I hørt en håndfuld af vores stærke støtter – der er heldigvis mange flere – ligesom den opbakning I kommer med ved at møde op her i dag er helt utrolig vigtig. Og jeg kan garantere jer for – at vi i bestyrelsen og alle vore ansatte fortsat er 100 procent med i kampen for et juridisk og fagligt korrekt reguleret landbrug. Den kamp er vi godt i gang med – vi bliver ved til sejren er i hus. ”
