Naturstyrelsen krænker mine generelle rettigheder

Under et foretræde for Folketingets Miljøudvalg den 30. september 2014 gjorde en delegation fra Bæredygtigt Landbrug politikerne opmærksomme på, at der sker store, men helt basale fejl, i forbindelse med Danmarks vandmiljøindsats. Alligevel fortsætter man ad den gale vandvej.

peter-rosendal-juli-2015

Af Peter Rosendal, næstformand

Helt grundlæggende pegede vi på arbejdspapiret fra Vandløbsforums arbejdsgruppe 1 om grundlaget for prioritering af en styrket vandløbsindsats gennem en vurdering af vandløbs naturværdi. Arbejdspapiret kan du se herunder, og det er her bemærkelsesværdigt, at DCE helt åbenlyst gør opmærksom på, at man både mangler målinger af den kemiske tilstand i vandet og at man heller ikke har styr på, hvor mange fisk og vandplanter, der er til stede i vandløbene. To åbenbare fejl, som bør få alarmklokkerne til at ringe, men hvad er der sket? 

Datagrundlaget for kemiske klasse, også kaldet miljøfremmede stoffer, er meget mangelfuldt, og Naturstyrelsen har heller ikke styr på, hvordan tilstanden for fisk og vandplanter er i vandløbene. Alligevel fortsætter DCE ufortrødent med at vurdere danske vandløbs kvalitet ud fra DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks), da det ”for indeværende er det eneste biologiske kvalitetselement, der er registreret på et stort stationsnet, og var grundlaget for udpegningen af vandløbsstrækninger i første generations vandplaner”, som det er beskrevet i arbejdspapiret, og det selvom metoden ikke kan identificere eventuelle problemer i et vandløb. 

De røde ordstillinger er der, hvor man fjerner sig markant fra de gennerelle rettigheder, jeg har som landmand. At fisk og planter ikke er med i datagrundlaget for udpegningen skævvrider hele indsatsen. Når man i udpegningen ikke medtager de to elementer, bliver udpegningen ikke retvisende. Efterfølgende kommer man så med et krav om ikke at forringe den økologiske tilstand, og her er der så lige pludselig et krav til, at man har diverse planter og fisk for at den økologiske tilstand bevares. Men den har aldrig eksisteret og bliver nu benyttet til at reducere grødeskæring, og udlægning af gydegrus, selvom der i mange åer er et udførligt regulativ, der siger, hvorledes der skal renses op i åen. 

Miljøfremmede stoffer skal også måles, da de stoffer, som udledes, dræber de små vandlevende organismer, der lever af at spise alger. De alger, som der er for mange af. Her er det så, at der iværksættes utallige begrænsninger på kvælstof, der jo er maden til algerne, uden at se om det er den reelle årsag. Her skal det bemærkes, at de vandkvalitetskrav, der er til landbrugets udledninger af nitrat, ikke overskrides i størstedelen af hele landet, og der hvor der er de største koncentrationer, er det fra naturlige områder. Man har ikke medtaget de væsentlige faktorer som indikerer en forurening, men har givet nitrat fra landbruget skylden selvom der ikke er nogen nævneværdige overskridelser. 

Den regulering Naturstyrelsen her er ansvarlig for, er en krænkelse af mine gennerelle rettigheder som landmand. Krænkelsen består i, at man ikke undersøger de stoffer, der er overskridelser af, men undlader at udtage vandprøver, og samtidig udsætter mig for en betydelig begrænsning i min adfærd, uden at vandkvalitetskravet er overskredet.

Alt er på formodninger og det kan man ikke dømme mig som landmand på.

Se arbejdspapiret fra Vandløbsforums arbejdsgruppe 1 om grundlaget for prioritering af en styrket vandløbsindsats gennem en vurdering af vandløbs naturværdi herunder:

Scroll to Top