Få styr på kloakkerne inden I tvinger flere til at bruge dem

Kommuner over hele landet pålægger husjere at blive koblet på den fælles kloakering, selvom udgifterne er høje og effekten lav. Næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Rosendal, mener, at kommunerne i stedet burde bruge deres energi på at få styr på kloaknettet, så man undgår overløb, når der kommer store regnskyl.

overloeb-fra-kloak

Af Peter Rosendal, næstformand i Bæredygtigt Landbrug

Det er ikke nogen hemmelighed, at det offentlige hvert år udleder voldsomme mængder urenset spildevand direkte ud i vandløb, søer og farvande, når der kommer store mængder regn. Det drejer som om vand fra rensningsanlæg, kloakker og regnvandsbassiner, som indeholder en lang række skadelige stoffer.

Der er 18.828 steder i Danmark, hvor urenset spildevand kan løbe ud i vandmiljøet ved store regnskyl, men til trods for problemets store omfang, så er der ingen præcis viden om, hvad spildevandet indeholder. Man ved dog, at det blandt indeholder kviksølv, østrogener, medicinrester, afføring, gummirester og brændstofrester, men der ikke udsigter til, at det offentlige har tænkt sig at gøre noget ved problemet eller for så vidt bare få det kortlagt.

I stedet for at få begrænset problemet og sørge for, at vores vandmiljø ikke bliver forurenet, arbejdes der rundt omkring i kommunerne på højtryk for at få tilsluttet tusindvis af landejendomme til den fælles kloakering, så alt spildevand samles et sted. At få samlet alt spildevand lyder umiddelbart som en god idé, men når man samtidig ikke gør noget ved det system, som skal aftage vandet, så vil man udelukkende øge presset og risikoen for, at der udledes urenset spildevand i vandløb, søer og farvande.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har afvist et forslag fra Liberal Alliance, hvor man havde lagt op til, at kommunerne skulle pålægges at undersøge alternativer til tvungen kloakering. Forslaget blev afvist med henvisning til, at ministeren forventer, at kommunerne allerede undersøger alternativer og vælger den løsning, der fagligt set er mest korrekt og som tjener borgerens interesse bedst.

Men virkeligheden er bare en helt anden. Mange husejere bliver pålagt at blive koblet på den fælles kloakering, selvom effekten på ingen måde står mål med den enorme udgift, der er for den enkelte husejer. Regningen kan nemt løbe op i store femcifrede og nogle gange sekscifrede beløb, som den enkelte hustand selv skal betale for at blive koblet på noget, som i mange tilfælde ikke har en effekt, men i stedet blot er med til at øge belastningen på et i forvejen meget presset kloaknet.

Hverken husejerne eller det danske vandmiljø kan være tjent med, at kommunerne presser fælleskloakring ned over hovedet på folk, når man ikke gør noget ved det problem, der udgør den største trussel mod vores vandmiljø.

Det ville derfor klæde det offentlige at feje for egen dør inden man pålægger boligejere store udgifter til ingen verdens nytte.

Kort over de 18.828 steder, hvor der kan ske overløb ved store regnskyl

 

Kilde: Miljøgis – Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Scroll to Top