Målemetoder ved dambrug viser vejen for landbruget

I finansloven for 2016 har regeringen afsat penge til måling af udledninger til det danske vandmiljø, hvilket er blevet modtaget med glæde i landbruget, da der i flere år har været et ønske om at få et reelt billede af tilstanden i vandløb, søer og farvande.

volstrup_ny

Landbrugets ønske om flere målinger er af kritikere blevet kaldt umuligt, og under den tidligere regering skød daværende miljøminister Ida Auken det flere gange ned med henvisning til, at teknikken til at foretage målinger på bedriftsniveau ganske enkelt ikke fandtes, og at det derfor var noget, der ville ligge langt ude i fremtiden.

Hos de danske dambrug har der siden 90’erne været krav om at foretage målinger på det vand, der kommer ind i og ud af dambruget, og www.baeredygtigtlandbrug.dk har derfor taget en snak med Dansk Akvakultur, der er brancheforening for danske dambrug. Kaare Michelsen, der er chefkonsulent hos foreningen, sidder til daglig med de målinger, der bliver lavet på de enkelte dambrug, og som led i lovgivningen på området bliver overleveret til kommunen i opgørelser over den faktiske udledning.

”Vi måler på det vand, der kommer ind, fordi vores bekendtgørelse er stillet an på den måde, at vores udledning beregnes som differencen mellem det, der kommer ind og det, der kommer ud. Traditionelt har man jo brugt å-vand, og det vil jo sige, at det jo ikke er rent vand man bruger, og der er noget stof i i forvejen, og hvis man for eksempel skal se på kvælstofudledning fra et dambrug, så siger man ”der kommer 3 mg ind og der kommer 3,6 mg ud, ergo har du sat 0,6 mg til””, siger Kaare Michelsen.

Simpel målemetode hos dambrug
Selve måleprocessen, der er beskrevet i lovgivningen, er ifølge Kaare Michelsen meget lige til at udføre.

”Det er et krav om, at vi får et uafhængigt laboratorium til at lave målingerne, og de tager så ud og tager en prøve over 24 timer på henholdsvis det, der kommer ind, og det, der kommer ud. Det er en puljet prøve, som bliver analyseret som én prøve”, fortæller Kaare Michelsen og fortsætter:

”Det er en vandføringsvægtet prøveudtagning, hvor man tager prøve ud i forhold til, hvor meget vand der løber, men det kunne lige så godt være en tidsproportional prøveudtagning, fordi der løber den samme mængde vand over et døgn, men det er det krav, der ligger. ”

Samme målemetoder kan bruges i landbruget
Kaare Michelsen ser ingen forhindringer i, at man benytter samme målemetoder i landbruget til at måle på udledning fra markerne, men han ser dog nogle udfordringer rent praktisk.

”Grunden til at vi er så kontrollerede i forhold til landbruget er nok, at det er meget nemmere at kontrollere dambrug. Jeg kunne forestille mig, at tilsvarende krav for landbrug ville være noget vanskelige at gennemføre, fordi man har den her mere diffuse udledning”, siger Kaare Michelsen og forklarer, at man i dambrugene modsat landbruget har fuld kontrol med det vand, der kommer ind, og det, der kommer ud.

”I landbruget har man en række dræn, som vandet løber ud af, og inden det løber ud, så har det været igennem nogle jordlag, hvor der er sket mange sjove ting. ”

Ifølge chefkonsulenten er der intet problem i at benytte samme type laboratorier til at foretage måling i vandløb, da de er meget dygtige. Og er der noget at finde, så er de i stand til at måle det.

”De her laboratorier er ret skrappe, når det gælder interessante parametre i ferskvand, og i princippet er der intet i vejen for, at få dem til at mål op- og nedstrøms ved et givent dyrkningsareal, og hvis der er en ændring, så kan de også måle den. Spørgsmålet er om der reelt sker noget, fordi langt det meste af det vand, der løber i vandløbene, det kommer jo fra marker, så hvis tilsætningen er nogenlunde konstant ned over åen, så vil man nok ikke opdage nogen ændring. ”

Minivådområder virker
Selvom der er stor forskel på, hvor meget der bliver målt i dambrug og landbruget, så har de to produktionsformer ligheder i forhold til at nedbringe udledningen af forskellige stoffer til vandmiljøet. Tidligere på året fik et minivådområdeprojekt i Jammerbugt Kommune stor opmærksomhed, da det var første gang, at målinger blev lagt til grund for en miljøgodkendelse. Denne type kvælstofbekæmpelse er noget man er yderst bekendt med i dambrugene, og Kaare Michelsen forklarer, at man gør en række forskellige ting i dambrugene inden vandet udledes, og at der er nogle løsninger, som han ser kan bruges med effekt i landbruget

”Vi har plantelaguner, som er del af rensningssystemet på mange af de nye dambrug, og vi kan se, at det virker, og en anden ting man kunne gøre, hvis man har et dræn med et meget højt indhold af nitrat, er at lave et denitrifikationsfilter, som er noget vi bruger på meget intensive anlæg”, siger Kaare Michelsen.

Denitrifikationsfiltre er, meget forsimplet forklaret, et biofilter, hvor man tilsætter organisk stof, som ved dambrugene kunne være slam fra bassinerne. Dette organiske stof kan bruge nitrat som iltningsmiddel, og ved at skabe et iltfrit miljø i filtrene bruger det organiske stof nitraten i vandet som iltningsmiddel.
Filtrene er dog en dyr løsning, og har man ikke kilder til organisk stof selv, kan det vise sig at være en bekostelig affære.

”Ud fra en driftsmæssig betragtning er det klart bedst, hvis man bruger minivådområder, da det en bedre løsning end filtrene. Hvis man ikke har en kilde til organisk stof, så skal man ud og købe det, og det er altså ikke småting der skal bruges. For at det er økonomisk rentabelt, så kræver det, at nitratniveauet ligger på et nogenlunde højt niveau, men det gør man jo også nogle steder”, siger Kaare Michelsen.

Måling ved dambrug

Landbruget har i mange år ønsket, at der blev foretaget flere målinger i danske vandløb, så den reelle tilstand i det danske vandmiljø kommer frem i lyset.Danske dambrug har i årevis målt vandkvaliteten, og denne video fra et dambrug viser, hvor simpelt det er at foretage målinger. Metoden man benytter ved dambrug kan også benyttes ved landbrugsbedrifter, så man kan få et retvisende billede af tilstanden i et givent vandløb.

Posted by Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug on Thursday, 8 October 2015

Please accept statistikker, markedsføring cookies to watch this video.


Det viser prøverne fra de danske dambrug:

Gennemsnit for Total N i perioden: 4,06 mg/l
Grænseværdi for Total N i vandløb: 11,3 mg/l

I forbindelse med at dambrugerne blev reguleret efter dambrugsbekendtgørelsen i 1989, har Erhvervet systematisk indsamlet dataer fra dambrugernes egenkontol. I forbindelse med den pålagte egenkontrol er der analyseret for organisk stof (Bi5), suspenderet stof (SS) Kvælstof (N) Ammonium N (AN) og Fosfor (P) samt målt temperatur og iltindholdet i indløbsvandet. Analyserne er udført i sommerhalvåret i peridoen maj – oktober. 

Af Anders Wiese Hooge, awh@baeredygtigtlandbrug.dk 

Scroll to Top