Af Bjarne Nigaard, adm. direktør
Viceformand Lone Andersen fra Landbrug & Fødevarer kritiserer i JP den 8. oktober Friluftsrådet for rådets holdning til randzoner. Lone Andersen kalder, sikkert berettiget, rådets holdning for sludder, når det handler om randzoner.
Desværre begiver Lone Andersen sig ud i det samme, idet hun mener at vide, at en ”… målrettet randzoneordning …” vil være i landbrugets interesse, fx til at opfylde EUs såkaldte grønne krav.
Både Friluftsrådet, Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug og i øvrigt også Danmarks Naturfredningsforening har for nylig sendt en fælles henvendelse til Miljø- og Fødevareministeren, hvor vi peger på, at netop de grønne krav bør opfyldes på anden vis i Danmark, nemlig ved at de mange småbiotoper, der allerede findes rundt om i landskabet i større udstrækning, skal tælle med i de grønne krav. Det gælder bl.a. levende hegn, træer, markbræmmer, damme, grøfter og stendiger. Disse muligheder bruger man nemlig i landene omkring os, men ikke i Danmark. Randzoner er ikke nævnt, og det er selvfølgelig helt bevidst. Randzoner er nemlig ikke et aktiv for dansk landbrug, lige så lidt som det er et reelt aktiv for naturen.
Forskning i Holland og Tyskland har for længst underkendt randzoners kvælstofeffekt, og hvad angår pesticider er vandmiljøet allerede sikret via bræmmer og konkrete afstandskrav for det enkelte sprøjtemiddel.
Hvordan Lone Andersen og Landbrug & Fødevarer når frem til, at det kan være i landbrugets interesse at genindføre ubrugelige, ekspropriative randzoner, må helt og aldeles stå for egen regning. Hos Bæredygtigt Landbrug er holdningen krystalklar: Randzoner er og bliver et urimeligt indgreb i ejendomsretten. At påstå at randzoner virker og vil være i dansk landbrugs interesse, er det rene sludder.
