Dokumentation for randzonernes effekt mangler

En gennemgang af Baselinekataloget fra DCE, Aarhus Universitet, der ifølge NaturErhvervstyrelsen bygger på den nyeste viden om effekten af randzoner, viser, at der mangler dokumentation for effekten af randzoneloven.

randzone-juli-2013-hjemmeside

Baselinekataloget gør det også klart, at randzoneloven blev stemt igennem på et fejlagtigt grundlag, da den nyeste tilgængelige viden om randzonernes begrænsede effekt på tilbageholdelse af fosfor og kvælstof ikke blev lagt frem i forbindelse med fornyelsen af randzoneloven i 2014.

I oktober 2014 udkom baselinekataloget med en vurdering af randzonernes effekt på miljøet og naturtilstanden i Danmark. Effekten af randzonerne er ifølge Baselinekataloget overvurderet og i mange tilfælde ukendt fordi forudsætningerne for randzonernes effekt er i strid med lovens krav. Derudover er der ikke foretaget en ny vurdering af effekten efter randzonernes areal blev nedsat fra 50.000 til 25.000 hektar. Mere alvorligt er det, at det i Baselinekataloget beskrives, at randzonernes begrænsede effekt i forhold til at tilbageholde fosfor fra vandmiljøet var kendt før et flertal i Folketinget stemte for randzoneloven i 2014. 

Baselinekataloget beskriver, at der langt fra er dokumentation for randzonernes effekt på en lang række punkter, hvilket står i skærende kontrast til en udmelding fra NaturErhvervstyrelsen, der den 12. august i Effektivt Landbrug kaldte Baselinekataloget og Virkemiddelkataloget for ”…det, vi vurderer randzoneeffekten omkring kvælstof på baggrund af. ”

I landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug ser man nu frem til, at randzonernes effekt bliver belyst.

”Hele forløbet omkring randzoneloven indrammes i et endnu mere komisk skær, når man ser på de forskellige meldinger om effekter – eller rettere manglende effekter – som er beskrevet af DCE i Baselinekataloget. Når man samtidig tænker på, at kollegerne fra DCA for nyligt underkendte randzoners generelle tilbageholdelseseffekt, og at NaturErhvervstyrelsen først efter denne rapport fra DCA har bedt DCE se på, om baselinerapporten skal ændres, så understreger det vist meget godt, at randzoners effekt hidtil er noget man mere eller mindre har gættet sig til, ” lyder det fra Bjarne Nigaard, administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Hos Bæredygtigt Landbrug har man gennemset Baselinekataloget, hvor forskerne anmærker, at der langt fra er dokumentation for randzoneres effekt i forhold til de regler, der gælder efter randzoneloven, og nu håber Bjarne Nigaard, at onsdagens samråd udstiller randzonelovens manglende effekt.

”På det samråd, der skal afholdes onsdag, er det af spørgerne forudsat, at der mistes en miljøeffekt, når randzonerne fjernes. Men det er der som jeg ser det ikke det mindste belæg for at tage som udgangspunkt. Så at der skulle være et behov for at sætte noget andet i stedet for det, der er uden dokumenteret effekt, vil ministeren næppe få svært ved at skyde ned. ”

Fjernelse af plantemateriale en forudsætning
Midt på side 39 i Baselinekataloget fra 2014 kan man læse, at en forsker allerede i 2010 påpegede, at randzonernes effekt var overvurderet, og at forudsætningerne for effekten ikke var forenelig med loven.

’Kronvang (2010) påpeger, at effekten af randzoner er mindre end tidligere antaget og at der er tilknyttet nogle forudsætninger for at opnå en væsentlig effekt. I denne sammenhæng bør det nævnes, at en af forudsætningerne i begge notater er en årlig fjernelse af plantemateriale. ’

Med andre ord fastslås det, at den fulde effekt af randzonerne først vil kunne opnås, når der hvert år bliver høstet plantemateriale fra randzonen. Men det er ikke foreneligt med randzoneloven. Ifølge randzonelovens §4, stk. 1 er det kun tilladt at høste afgrøder i randzonen efter den nye randzonelov, hvis afgrøden er etableret før den 1. september 2012.

Selv om der ikke må høstes og bortføres plantemateriale i randzonerne, med mindre det sker ved afgræsning, så skal randzonerne holdes i en god dyrkningsmæssig stand (GLM). Det betyder typisk, at vækster i randzonerne mindst hvert andet år skal klippes, afgræsses eller slås, så der i september måned ikke findes vegetation med en højde på over 40 centimeter.  

Træer i randzonen en forudsætning
Randzonearealer, der er landbrugsarealer i henhold til driftsloven, men som ikke er omfattet af GLM, er omfattet af rydningspligten i driftsloven. Det betyder, at randzonerne skal holdes fri for opvækst og træer. Alligevel forudsætter man i forbindelse med beregningen af effekten af randzonerne ifølge side 39 i Baselinekataloget, at der skal plantes træer for at tilbageholde fosfor.

’Det seneste notat estimerer en reduktion på 6-38 ton P/år. Effekten af randzoner kan øges til 17-120 ton P/år under forudsætning af, at der plantes træer i 10 % af randzonerne.

I Baselinekataloget står der tilmed, at det var kendt viden, da randzoneloven blev vedtaget i 2014 med en anført effekt i forhold til fosforreduktion på 80 tons.

’Denne (se tal ovenfor, red.) vurdering af effekten i forhold til fosfor er lavet før den politiske aftale i april 2014. Det kan som en foreløbig vurdering antages, at effekten af randzonerne er ca. det halve, dvs. en effekt på 3-19 ton P stigende til 9-60 ton P, såfremt der plantes træer langs vandløbene. ’

Den beregnede fosforreducerende effekt er ifølge Baselinekataloget altså helt nede på et niveau på imellem 3 og 19 tons P – altså under en fjerdedel af den effekt, der er forudsat i randzoneloven.

Manglende opgørelse af randzoneareal i de 23 hovedvandoplande
Da forligspartierne bag randzoneloven i forsommeren 2014 besluttede at beskære det samlede randzoneareal på landsplan ned fra 50.000 hektar til 25.000 hektar, skulle man umiddelbart tro, at det ville betyde, at der skulle laves en ny opgørelse af randzonernes kvælstofreducerende effekt i de 23 hovedvandoplande. Men den opgørelse er endnu ikke præsenteret, selvom forskerne bag Baselinekataloget på side 13 anbefaler, at der laves nye beregninger.  

’Det har ikke været muligt til brug for denne rapport, at få en opgørelse af randzonearealet/hovedvandopland fra NaturErhvervstyrelsen. Der er derfor lavet den antagelse, at effekten af randzoner i de enkelte hovedvandoplande bliver halveret (med den nye randzonelov, red.). (…)Det anbefales derfor, at der foretages en nærmere beregning af effekten af de nye randzoner (25.000 ha) nationalt og på de 23 vandoplade, når den nærmere geografiske fordeling af randzonerne er kendt.’

Forskerne bag Baselinekataloget har ikke haft adgang til det nye randzoneareal efter halveringen i de 23 hovedvandoplande. Derfor har man valgt at antage, at effekten fra de enkelte hovedvandoplande bliver halveret. Det kan man dog ikke præcis vide, da der kan være flere vandløb i et hovedvandopland, som ikke længere ’tæller’ for en randzone – og omvendt.

10 eller ni meter randzone?
I randzoneloven står det tydeligt beskrevet, at randzonerne efter lovændringen i 2014 er reduceret fra 10 til 9 meters bredde, men reduktionen fremgår ikke af Baselinekataloget. Her forudsættes det, at randzonerne har en bredde på 10 meter. Det fremgår af side 43 i Baselinekataloget:

’Det forudsættes at der anlægges ca. 25.000 ha med 10 m-randzoner langs vandløb, hvilket reducerer N-udvaskning fra rodzonen med 1.100 ton N.’

Hvis udregningen af randzonernes kvælstofreducerende effekt er udregnet med baggrund i en randzonebredde på 10 meter, frem for de 9 meter der gælder ifølge randzoneloven, betyder det, at den estimerede effekt på 1.100 ton N kan være væsentligt overvurderet.

Retention ikke medregnet i randzonerne
Tilbage i 2011 gjorde Poul Nordemann Jensen, seniorkonsulent ved Danmarks Miljøundersøgelser AAU i notatet ’Bemærkninger til forslag til Lov om randzoner’ opmærksom på, at randzonernes kvælstofreducerende effekt var tvivlsom, og han savnede dokumentation for, at der er taget højde for retention i forbindelse med kvælstoffets rejse fra det forlader marken til det når frem til have og fjorde. I baselinekataloget fra 2014 fremgår det ikke, om retentionen er medtaget i randzonernes effekt. Om retentionen er medtaget eller ej har en stor betydning, da der naturligt sker en fordampning af kvælstof på cirka 67 procent fra rodzonen til det havner i have eller fjorde. Er denne retention ikke medregnet, så vil det altså igen betyde, at randzonernes effekt er overvurderet.

Ifølge et notat fra Københavns Universitet fra 2015 tabes kun 20 procent af landbrugets kvælstofoverskud til vandmiljøet på grund af retentionen i overfladevandet:

‘Set som et landsgennemsnit vil omkring 50 % af kvælstofoverskuddet udvaskes fra rodzonen, hvor 40 % af kvælstofudvaskningen tabes til vandmiljøet under transport fra rodzonen til kystvande. Derved er retentionen (kvælstoftilbageholdelsen fra rodzonen til kystvande) 60 %. Det er således kun 20 % af landbrugets kvælstofoverskud som i gennemsnit tabes til vandmiljøet.’ 

Det tal bakkes op af GEUS i notatet ‘National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Metode rapport’ fra 2015, hvor det anslås, at retentionen fra vandløbskant til recipienten i gennemsnit for Danmark er på 21 procent. Således står der i notatet:

‘Til gennemførelse af analysen er landet inddelt i 10 regioner. Usikkerheden på den samlede retention fra rodzonen til kysten er indenfor disse regioner estimeret til at ligge mellem 7 og 28 procent point, med et landsgennemsnit på 21 procent point.’

Klik her for at læse mere om retention og randzoner

Enhedslisten har indkaldt Miljø og Fødevareminister Eva Kjer Hansen til et åbent samråd om randzoneloven. Det åbne samråd finder sted den 2. september klokken ca. 14.00 på Christiansborg, og du kan følge med i samrådet via Folketinget TV ved at klikke på linket herunder.

 

Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk og Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top