9,5 mio. retur for ulovlig håndhævelse af 2 meter bræmmer er en god start

9,5 mio., kr. retur til dansk landbrug for ulovlig håndhævelse af 2 meter bræmmerne er en rigtig god start. Samtidig skal der stor ros til NaturErhvervstyrelsen, der har sørget for, at det er sket relativt hurtigt.

lindenborg-_2

Af Nikolaj Schulz, chefjurist

Vi savner dog stadig en grundig gennemgang af hele NaturErhvervstyrelsens arealhåndtering, hvor der med systematisk afvisning af fx de lysåbne arealer fortsat mangler anerkendelse af arealer, der rettelig er landbrugsarealer.

Det er også med bæven, at danske landmænd ansøger om arealer, hvor stigende grundvand, stigende nedbør, flere befæstede arealer og kommunernes urimeligt ringe vandløbsvedligeholdelse medfører forsumpning af danske landbrugsarealer. I dette tilfælde risikerer danske landmænd først at miste indtægter fra arealerne og derefter et støttetræk. NaturErhvervstyrelsen og danske landmænd burde her have en fælles sag mod alle de kommuner, der ikke sikrer, at danske vandløb langt er vedligeholdt tilstrækkeligt.

Det er en god start, at der kommer penge retur til danske landmænd, men hvis danske landmænd og NaturErhvervstyrelsen skal komme tørskoede i land, så er der behov for at få en alvorlig snak med vandløbsmyndigheden, dvs. kommunerne.

Læs hele pressemeddelelsen fra NaturErhvervstyrelsen angående ansøgning om grundbetaling i forbindelse med reglerne om slåning af brak og græsarealer: 

Landmænd får hurtigt 9,5 mio. kr. tilbage

NaturErhvervstyrelsen har sat turbo på at behandle sagerne om støttetræk på to meter-bræmmer, så landmænd hurtigt har kunnet få knap 9,5 mio. kr. tilbage.

NaturErhvervstyrelsen er netop blevet færdig med at behandle de cirka 1.200 sager, som styrelsen genoptog i foråret, fordi der var tvivl om lovhjemlen til at trække landmænd i landbrugsstøtte, når de brød reglen om to meter-bræmmer.

Dermed har 995 landmænd fået knap 9,5 mio. kr. tilbage, og styrelsen har udbetalt pengene langt hurtigere, end den havde lovet erhvervet.

 ”Vi har haft stort fokus på hurtigt at få ryddet op og betale pengene tilbage til de landmænd, vi har trukket i landbrugsstøtte. Jeg er glad for, at vi her flere måneder tidligere end forventet har kunnet betale de sidste kroner tilbage,” siger kontroldirektør i NaturErhvervstyrelsen Anders Munk Jensen.

Færre KO-krav i fremtiden
NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen har desuden tilrettet i de relevante bekendtgørelser for at sikre sig, at Danmark fremadrettet lever op til EU’s krav om krydsoverensstemmelse på to meter-bræmmerne.

Samtidig med oprydningen har NaturErhvervstyrelsen gjort reglerne enklere, og fremover vil landmænd udelukkende blive trukket i landbrugsstøtten, hvis de gøder i to meter-bræmmerne. Det er dog fortsat forbudt at dyrke og jordbehandle i bræmmerne, men det sanktioneres ikke længere med et træk i landbrugsstøtten. 

Scroll to Top