Så kom kortet fra NaturErhvervstyrelsen, som mange landmænd har ventet på. Men selvom store dele af det jyske område og dele af Nordfyn ligger indenfor for den blå zone, hvor dispensationen nærmest skulle være givet på forhånd, så skal landmændene være meget opmærksomme på en række problematiske forhold, hvis de overvejer at sende en dispensationsansøgning, lyder det fra chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz.
”Jeg har det problem, at jeg ikke ved, hvad det er for kriterier, der ligger bag det kort– og det ved de danske landmænd heller ikke. Hvis du er blå, så er udgangspunktet, at du kan få din godkendelse, men hvor koldt har det været i de blå områder? Hvornår har det været koldt – og hvor meget nedbør har der været? Så det er fortsat uklart, hvad det er for kriterier, der ligger bag kortet, ” lyder det fra Nikolaj Schulz efter han har set kortet på pressemeddelelsen fra NaturErhvervstyrelsen.
”Problemet er, at hvis du ligger uden for de blå zoner, så skal du måle dig op i forhold til hvor koldt eller hvor vådt, det har været i den blå zone. For hvis du nu ansøger om dispensation, og det ikke har været koldt eller vådt nok, så er risikoen jo igen, at du får afslag. Og hvis du får afslag, så er der en overhængende risiko for, at NaturErhvervstyrelsen laver en MFO-skrivebordskontrol eller en fysisk MFO-areal kontrol, og så er den enkelte landmand i risiko for straks at miste 30 procent af sin landbrugsstøtte. Styrelsen spiller i øjeblikket hasard med danske landbrugsfamilier.”
Nikolaj Schulz påpeger, at hvis han var landmand, så ville han overveje meget nøje om han vil søge den her dispensation, fordi, der er den her risiko for at miste 30 procent af sin støtte, men der er også andet, der bekymrer chefjuristen. Landmanden skal indsende en dispensation på baggrund af nogle kriterier, han slet ikke kender til, men derudover står heller ikke noget i udmeldingen fra NaturErhvervstyrelsen om, hvorvidt det indsendte materiale fra landmanden overhovet bliver prøvet i forvaltningen.
”Nu bliver det formuleret som om, landmanden skal erklære, at der har været en bestemt temperatur på et givent sted. Det vil sige, sker der reelt nogen prøvelse af de indmeldte data, eller snakker vi bare om at man bare sende et papir ind og ’på tro og love’ erklære, at man ikke har haft mulighed for at lave MFO-afgrøder? Eller har NaturErhvervstyrelsen tænkt sig at se på tingene og træffe en egentlig afgørelse? Tjekker de med andre ord overhovedet op på det, landmanden sender ind? Hvad er så rigtigt, hvad gælder – det er kun NaturErhvervstyrelsen, der kan svare på det. ”
Skal man så før man høster?
Uanset om man bor i den blå eller den øvrige zone, så ser det ud som om, ud fra den seneste nyhed fra NaturErhvervstyrelsen, at styrelsen stadigvæk mener, at hvis det er sådan, at man har haft mulighed for at så MFO-afgrøderne, så skal man ikke forvente at få en dispensation. Det betyder, at hvis landmanden har høstet en overvintrene afgrøde tidligere på sommeren, så har han måske 15 procent af sit areal, der er tænkt i ind i sædskiftet med en afgrøde, som måske allerede er kommet i jorden nu.
”Her mener NaturErhvervstyrelsen tilsyneladende, at her skal der bare være MFO-afgrøder, og det er noget, som den almindelige landmand jo ikke tænker over. Er du altså i den situation, hvor du i princippet har haft muligheden for at putte MFO-afgrøder i jorden, selv om det ikke passer ind i sædskifteplanen, så kan du altså ikke få dispensation. Hvis det står til troende, så ser vi nok meget få gule rapsmarker til næste høst, ” lyder det fra Nikolaj Schulz.
Regelændring med tilbagevirkende kraft
Selvom datoen for at så efterafgrøder rettidigt nu er overskredet, og selv om NaturErhvervstyrelsen med en lappeløsning i ellevte time har forsøgt at mindske konsekvenserne af styrelsens egne bureaukratiske regler, så mener Nikolaj Schulz fortsat, at det er muligt at lave en løsning, der vil sikre danske landmænd, og forhindre at enorme støttebeløb bliver trukket fra landmændene.
”NaturErhvervstyrelsen har den rigtige mulighed, og så har de en anden mulighed; Den rigtige løsning er at lave en regelændring, og nu skal det altså være med tilbagevirkende kraft, for nu er vi altså efter den 20. august. Det kan jo ikke være rigtigt, at NaturErhvervstyrelsens sætter danske landbrugsfamilier på den forkerte side af loven, bare fordi de handler efter godt landmandsskab. ”
”Den anden mulighed er at kalde det her et MFO-fjumreår, ligesom man gjorde med randzonerne. Det kan jo ikke være rigtigt, at man nu skal søge dispensation, men risikerer at få afslag og miste sin støtte. De mennesker, der ikke søger dispensation, fordi de mener, økonomisk set, at det er alt, alt for farligt, de risikerer så, at der kommer en kontrol og ser, at MFO-afgrøderne måske ikke er høje eller tætte nok, og så laver de igen et træk i støtten. Det her er det rene gift for dansk landbrug. ”
Sådan søger du om at få udsat så-frist for MFO-efterafgrøder
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
Fra NaturErhvervstyrelsens pressemeddelelse fra den 20. august
Kort hjælper de fleste landmænd til enkel efterafgrøde-dispensation
Store dele af den danske landbrugsjord ligger indenfor et område, hvor landmænd får enkel dispensation fra såfrist.
En kold og våd vækstsæson har medført, at mange landmænd høster sent i år, hvilket betyder, at de har svært ved at få sået eftergrøder til fristen i dag 20. august.
Nyt kort fra NaturErhvervstyrelsen sikrer, at mange landmænd i dag får en enkel vej til at søge dispensation fra såningsfristen for efterafgrøder.
”Vi har med kortet forsøgt at gøre det så enkelt som muligt for landmændene at søge dispensation fra kravet. Kortet viser, hvor i landet der har været usædvanligt koldt, og hvor landmændene derfor har fået forsinket deres høst. De landmænd, som bor i et område, hvor de gennemsnitligt har haft minimum 12 dages forsinkelse, ligger indenfor den blå zone på kortet,” forklarer enhedschef Lotte Dige Toft.
Hun understreger, at andre landmænd udenfor zonen langt fra er afskåret fra at få en dispensation.
”Vi ved, at en række landmænd i andre områder også er berørt af usædvanlig vejr. Her er det typisk meget vådt vejr, som i kombination med deres afgrøder og jordbundsforhold giver problemer. De data har vi desværre ikke kunnet trække ind i kortet. Derfor er de landmænd nødt til at sende mere information til os, så vi kan vurdere, om de har stået i en usædvanlig situation,” siger hun.
Landmændene har nu frist frem til 1. september til at søge dispensationen til at få sået efterafgrøderne.
”De har derefter frem til 6. september til at få sået efterafgrøderne. Hvis de ikke kan nå det, så skal de fortælle os om det, så kan vi tage højde for det, når vi starter vores kontrol af efterafgrøderne 15. september,” siger Lotte Dige Toft.
Læs også faglig nyhed, som guider dig igennem ansøgning til dispensation;
Sådan søger du om at få udsat så-frist for MFO-efterafgrøder
