”Det er en gyser af format.”
Så kontant er Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, omkring årets majshøst, der ser ud til at blive med et dårligt resultat i år, selvom udbyttet afhænger af, hvor man er henne i landet.
”Der er forskelle på, hvordan det ser ud fra egn til egn, og jo længere syd på man kommer jo bedre ser det ud. Men for eksempel i Nordjylland har man arealer, hvor majsen ikke er over knæhøjde, og de skulle jo være over hovedet på en mand på nuværende tidspunkt”, siger han.
Forklaringen på de ringe udsigter er ganske enkel: Den dårlige danske sommer. Majs trives bedst ved høje temperaturer, og den vokser ikke, hvis temperaturerne er for lave, hvilket de har været i store dele af denne sommer.
”Majsen er det, man kalder en C4-plante, og den har et andet fotosyntesesystem, der gør, at den faktisk kun vokser ved højere temperaturer, og når vi så har så ekstremt lave temperaturer i så lang tid, så kan den simpelthen ikke gro”, siger Jørgen Evald Jensen.
Alt håb for majsen er ifølge Jørgen Evald ikke ude endnu, men hvis ikke høsten skal blive helt elendig, så skal der snart ske et skift i vejret.
”Hvis ikke der meget snart kommer noget varme, så kan det godt gå helt galt med majsen. Hvis vi får en august, der bare siger spar to, så kan planterne nå at udvikle kolber og give et udbytte, men det bliver aldrig godt. Det kan ikke lade sig gøre. ”
Billedet over artiklen er taget den 29. juli 2015 lidt nord for Kalundborg. Den gule pind er cirka 170 cm høj.
Herunder kan du se en status fra Jørgen Evald Jensen for andre afgrøder:
Vinterbyg
Vinterbyg er man i gang med at høste. Mange steder er man færdig, og det giver pæne resultater, der faktisk ligger en smule over det forventede. Kvaliteten ser ud til at være fornuftig, og generelt er vinterbyg en afgrøde, der klarer sig bedst under lavere temperaturer, og den er ikke så følsom over for en dårlig sommer.
Hvede:
Jeg kan være bekymret for, at vi ikke når at få den kernefyldning, vi skal have, når vi mangler sol og varme i modningsperioden, hvor planten indlejrer stivelse ved hjælp af fotosyntese.
Der er et gammelt ordsprog, der siger ”Hede giver hvede”, og der er en hvis sammenhæng mellem, at hvis vi har sol og meget varme under kernefyldning, så giver det normalt et godt resultat.
Det er en udfordring med høsttidspunktet, som trækker voldsomt ud. Man er slet ikke gået i gang med at høste endnu, og der er lang tid endnu. Normalt ville man være i gang med at høste nu, men det kommer man i hvert fald ikke i gang med de næste tre uger.
Det er problematisk, hvis der ikke kommer et vejrskifte nu, fordi regnen gør, at planterne bliver bløde, og så begynder stråene ikke at kunne holde kernerne, og så lægger kornet sig ned.
Vinterraps:
Der har længe stået nogle fantastiske vinterrapsmarker, men der er så det problem nu, at de ikke modner af. De er helt grønne stadigvæk, og det er, fordi vi mangler noget sol og varme til at få dem til at modne. Så det vil også være ret afgørende, at vi får et vejrskifte nu.
Vårbyg:
Det er næsten alt fra rigtig godt til noget elendigt noget. Nogen vil opleve, at de egentlig har fantastisk avl stående på marken, mens andre nok har noget, der er mere i den lave ende. Det skyldes, at de lokale vejrsituationer har spillet meget ind i forhold til, hvornår man har kunnet så.
Der, hvor man havde mulighed for at få det sået tidligt, og den blev udviklet fra starten af, der står faktisk noget fornuftigt vårbyg. Så er der steder, hvor man ikke kunne komme ud rettidigt, og hvor det blev vådt i foråret, og det er noget skidt. De har lidt under kulden, og det når heller ikke at blive godt.
