Af Jørgen Evald Jensen, fagpolitisk direktør
Thyge Nygård (TN) fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) skriver i Landbrugsavisen, at de danske gødningsnormer ikke har haft negativ effekt på de danske kornudbytter, hvis man sammenligner med forholdene i Tyskland. Jeg er meget forundret over DNs påstande.
En simpel sammenstilling af tal fra Danmarks statistik og Miniserium für Landwirtshaft Schleswig-Holstein viser, at vinterhvedeudbytterne i Schleswig-Holstein fra 1995-1999 til 2009-2013 i gennemsnit er steget med 8,75 %. I samme periode er udbytterne i Danmark nærmest uændrede med en minimal stigning på 0,14 % på 15 år. Det er da en forøgelse på 7-8 hkg i Schleswig-Holstein mod den danske 0 udvikling.
Så Thyge Nygaards tal er direkte forkerte. Om det beror på uvidenhed eller andre årsager, vil jeg overlade til læseren at konkludere på.
I den forgående 15 års periode fra 1985 til år 2000 og frem til gennemførelsen af normreduktionerne på kvælstof steg hvedeudbytterne i Danmark med hele 19,4 %. (Ruth Grant, november 2002)
Selvfølgelig er der forskel på de høstede udbytter i hvede på god lerjord i Østjylland og på sandjord i Vestjylland, men den manglende stigning i udbytterne er præcis den samme.
Det er heller på nogen måde korrekt at Schleswig-Holstein skal underlægges den danske ulovlige implementering af nitratdirektivet, hvilket Thyge Nygaard skriver i Landbrugsavisen. Det, der er tale om af ændringer i Tyskland, er, at man fremover skal indregne kvælstof fra afgasset biomasse i ligevægtsberegningen, hvilket hidtil ikke har været lovmæssig praksis.
Det er selvfølgelig en fejl idet alle tilførsler af kvælstof skal indregnes i nitratdirektivets ligevægt. Tilsvarende er man i Holland blevet pålagt at bælgplanternes kvælstoffiksering fra luften selvfølgelig skal indregnes i ligevægtsprincippet. Der er dog ingen lovgivning som forhindrer hverken Tyskland eller Holland i fortsat at kunne gøde fuldt ud efter ligevægtsprincippet.
Tabet er kæmpestort
Det er slået fast under retssagen om opsættende virkning i Vestre landsret, at de danske gødningsnormer med det nuværende prisniveau betyder et tab for dansk landbrug på 2 mia. om året. Der er tale om tab for visse bedriftstyper på over 2000,- kr pr ha årligt. Så store beløb har meget stor betydning for landbrugsfamiliernes overlevelsesmuligheder. De enorme akkumulerede tab som følge af de danske gødningsnormer har således direkte bidraget til forøgelsen af landbrugets gæld.
Det er ikke gælden men indtjeningen der gennem de sidste 15 år har været umulig på grund af de danske rammevilkår.
Det blev således også slået fast i Vestre landsret at det årlige tab på 2 mia som følge af gødningsnormerne alene vil kunne forrente over en fjerdedel af den samlede landbrugsgæld på fuldtidsbedrifterne.
En sådan vækst i indtjeningen vil øjeblikkelig forbedre landmandsfamiliernes økonomi.
