Sultne efterafgrøder tjener intet formål

De danske markers kvælstofressource er efterhånden så lav, at der ikke er næring nok til efterafgrøderne. Det fortæller faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, som glæder sig over, at regeringen har valgt at sløjfe kravet om 60.000 hektar ekstra efterafgrøder.

olieraeddike-efterafgroede-2014

Som en del af den nye regerings landbrugspakke er det med virkning fra 1. august blevet vedtaget, at landmændene ikke skal opfylde kravet om 60.000 hektar ekstra efterafgrøder. Med andre ord skal landmændene som hidtil udlægge henholdsvis 10 og 14 procent efterafgrøder, alt efter om de har mere eller mindre end 0,8 dyreenheder per hektar – og ikke henholdsvis 13 og 17 procent, som der ellers var lagt op til.

Den beslutning glæder faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen. Ifølge ham er efterafgrøder en god ting, så længe der er kvælstof nok til dem – men det er der ikke i øjeblikket.

”Efterafgrøderne gør jo det, at de optager kvælstof, hvis der er noget at optage. Den problemstilling, vi har været ude i de sidste 10 år, er, at der ikke har været kvælstof nok efterladt på markerne til, at efterafgrøderne kan trives. Så hvis man virkelig skal have efterafgrøderne i gang, så er man faktisk nødt til at give dem kvælstof om efteråret, Derfor er det fornuftigt, at man har beholdt det nuværende niveau (af efterafgrøder, red.) og ikke stillet yderligere krav,” siger han.

Se videoen, hvor Jørgen Evald Jensen fortæller mere om efterafgrøder:

Please accept statistikker, markedsføring cookies to watch this video.

Nye alternativer på vej

Ud over at sløjfe kravet om ekstra efterafgrøder har regeringen også åbnet op for alternativer til de nuværende afgrøder, som landmændene må bruge som efterafgrøder.

Ifølge NaturErhvervstyrelsen drejer det sig om:

– honningurt, der kan anvendes i renbestand udsået senest den 20. august eller i blandinger. Skal det tælle med som MFO, skal man huske, at det skal indgå i blandinger.

– almindelig rug, stauderug og vårbyg kan bruges som efterafgrøde udsået senest 20. august både i renbestand og i blandinger. Skal det tælle med som MFO, skal man huske, at det skal indgå i blandinger.

Derudover skriver NaturErhvervstyrelsen på sin hjemmeside, at ”landmænd kan bruge frivillig brak som alternativ til efterafgrøder og MFO-brak og tidlig såning som alternativ bliver udvidet, så det ud over vinterhvede også omfatter vinterrug, vinterbyg og triticale. Omregningen bliver også ændret, så der fremover kun går fire hektar vintersæd til en hektar efterafgrøder.”

Du kan læse mere her

Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk

 

 

Scroll to Top