Vestre Landsret afsagde den 26. juni kendelse i gødningssagen, hvor Bæredygtigt Landbrug havde stævnet staten med påstand om, at de danske miljøregler, der regulerer landbrugets brug af gødning, er fejlimplementeret. Landsretten skulle isoleret tage indledningsvis stilling til, om de danske regler skulle sættes ud af kraft, mens sagen behandles færdig, altså at give såkaldt opsættende virkning.
Kendelsen gik Bæredygtigt Landbrug imod, da landsretten forklarede, at de tre dommere ikke havde fundet tilstrækkeligt grundlag for at meddele opsættende virkning. Den konklusion er Flemming Fuglede Jørgensen, formand i Bæredygtigt Landbrug langt fra enig i. Han mener, at dommerne på en lang række punkter ikke har inddraget de beviser, der blev fremlagt i retten, og han vil nu sammen med foreningens advokat Hans Sønderby Christensen arbejde for at sagen omkring opsættende virkning skal gå om, så danske landmænd kan benytte den mænge gødning, de ifølge Flemming Fuglede Jørgensen har krav på.
”Vi har lyttet til den massive kritik, som har været fremført i det offentlige rum mod kendelsen fra den 26. juni af fremtrædende personer, blandt andre professor Peter Pagh og af direktøren for Danske Svineproducenter, som stiller fundamentale spørgsmål ved, om dommerne har behandlet vores begæring om opsættende virkning korrekt. Den kritik har vi vurderet, at vi ikke kan sidde overhørig”, lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede efter han sammen med foreningens advokat har gennemgået sagens forløb.
Formanden henviser til den kritik som har været rejst af blandt andre professor Peter Pagh i Landbrugsavisen og af direktør Hans Aarestrup i Maskinbladet. Professoren peger på, at Landsretten burde være nået frem til et andet resultat på krydsoverensstemmelsesreglerne, som burde have været suspenderet under sagen.
Derudover kalder Danske Svineproducenters direktør Hans Aarestrup det ligefrem ”morsomt”, at et af statens centrale vidneudsagn om proteintabet, der i retten blev påvist at være fem gange større, end Aarhus og Københavns Universitet hidtil har antaget, helt er udeladt af protokolleringen. Det var det med den begrundelse, at der foreligger ”en teknisk detalje”, selvom opsættende virkning netop handler om konsekvenserne af undergødskningen.
”Ligeledes føler vi, at der ikke er fokuseret på at statens overvågningsprogram for vand, som er baseret på beregninger i stedet for faktuelle målinger, altså at de såkaldte LOOP målinger, ikke er målinger, men kun beregninger, ” siger Flemming Fuglede Jørgensen.
Syn og skøn blev afvist
Flemming Fuglede Jørgensen er forundret over, at dommerne er nået frem til, at man for at opnå opsættende virkning skal tilsidesætte en lov, når de stramme danske gødningsnormer stammer fra en teknisk justering, der end ikke har været til behandling i Folketinget.
”Jeg er ikke jurist, men som for alle andre er det naturligvis uforståeligt for os, at vi fik afslag på at føre syn og skøn og involvere EU-Domstolen til brug for opsættende virkning, når dommerne nu siger, at uden det kan vi ikke få reglerne tilsidesat. Og jeg forstår heller ikke, at en dommer kan nå frem til, at det er en lov vi skal tilsidesætte for at få ret, når alle der var til stede i retslokalet gang på gang fik pointeret, at de gældende normer hviler på en såkaldt teknisk justering, en ”Landekvote”, som er vedtaget politisk, og aldrig har været igennem Folketinget, og heller aldrig er indgået i en statslig plan, vi kunne have klaget over. Det er aldrig blevet modsagt af nogen – men nu altså af dommeren, men uden at vise os den lov, som Folketinget har vedtaget”, fortæller Flemming Fuglede Jørgensen.
Formanden for Bæredygtigt Landbrug mener, at de tre dommere ved Vestre Landsret i Viborg har valgt den lette men forkerte løsning ved ikke at inddrage de mange faktuelle problemstillinger, der blev fremlagt i retslokalet i forbindelse med kendelsen.
”Det er som om, dommerne drejede fra allerede ved bjergets fod i stedet for at fortsætte hen over, ” siger han, og han hæfter sig ved, at dommeren ikke har fulgt op på sine udtalelser efter at være blevet modsagt offentligt.
”Hvis dommer Lars E. Andersen vitterligt skal agere pressechef for alle tre dommere, havde det klædt ham at følge diskussionen til dørs, i stedet for at være usynlig, når han bliver modsagt. Vi har virkelig brug for at få opsættende virkning på normerne og/eller på krydsoverensstemmelsen. De danske landbrugsfamilier og deres jord og besætninger lider nu. Det her kan ikke fortsætte, så derfor har vi taget dette skridt, og de danske landbrugsfamilier kan stole på, at vi ikke helmer, førend opgaven er løst”, fastslår formanden, som nu arbejder på at få sagen om opsættende virkning for retten på ny.
Om tidshorisonten anslår formanden, at hvis Vestre Landsret følger de begæringer der ligger fra Bæredygtigt Landbrug, vil et nyt retsmøde kunne berammes til afholdelse til oktober.
”Får vi det så først til november, lever vi med det, og sideløbende speeder vi selve sagen op, for der er ingen tid at spilde. ”
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
