Har landmændene styr på udledningen af næringsstoffer fra deres jorde, så skal de selvfølgelig reguleres på målinger frem for modelberegninger. Det mener man i Jammerbugt Kommune, hvor det i går, mandag, blev besluttet, at landmand Bjarne Søborgs husdyrgodkendelse skal laves på baggrund af målinger.
Dermed tager kommunen et opgør med årtiers praksis, hvor modelberegninger har været lagt til grund for det tilladte antal dyr på de danske gårde og på mængden af gødning, landbruget må benytte til afgrøderne på markerne.
”Vi mener, at landbruget har levet i en rastløs tilstand i meget lang tid, hvor man har været underlagt nogle modelberegninger, som ikke har hold i virkeligheden. I Jammerbugt Kommune ønsker vi, at landbruget skal behandles på lige fod med andre virksomheder, hvor man bliver målt på udledning. Det mener vi er den mest fair måde at gøre det på. Landbruget skal bringes tilbage til en retssikkerhed, der gør, at bedrifterne bliver målt på baggrund af den faktiske udledning frem for at blive dømt ude på baggrund af nogle tvivlsomme modelberegninger,” siger Mogens Gade, der er borgmester i Jammerbugt Kommune.
En lykkelig landmand
I den konkrete sag hos landmand Bjarne Søborg angiver modelberegningerne en gennemsnitsudvaskning på bedriften på 63,3 kilo N (kvælstof) per hektar per år. Til sammenligning viser målingerne en gennemsnitsudvaskning på bare 10,36 kilo N per hektar per år. Med andre ord ligger modelberegningerne seks gange højere end målingerne. Målinger, der til forskel fra modelberegninger har rod i virkeligheden.
 |
Derfor er landmand Bjarne Søborg mere end glad for, at Jammerbugt Kommune nu har truffet beslutning om at lade modelberegningerne vige for målingerne.
”Det er slet ikke til at forstå, at det her er lykkedes for os – det er jeg virkelig glad for, og det betyder rigtig meget for både min produktion og rigtig mange andre landmænds produktioner. Det er sådan noget, vi har gået og sukket efter i lang tid. Når jeg tænker tilbage, så er det her jo noget, der har generet os gennem hele min karriere. Jeg kan huske helt tilbage til dengang, hvor vi begyndte at regulere på kvælstoffet, og det er stadig det, der tynger os allermest i landbruget i dag,” siger han.
Borgmester Mogens Gade er ikke overrasket over, at modelberegninger er så fejlagtige, som de i dette tilfælde – og i mange andre tilfælde – har vist sig at være.
”Nej, det er jeg ikke. Man tror, at man kan lægge nogle modeller hen over Danmark, og så tror man, at vi alle kommer til at se ens ud. Jeg synes, det er grotesk, at vi i så lang tid har fundet os i, at der sidder nogle bureaukrater og har påduttet politikerne de her beregninger og fortalt dem, at de er facit på alting. Det vil vi i Jammerbugt Kommune gerne udfordre med målinger, fordi vi mener, der er et fagligt og solidt grundlag for at benytte sig af målinger frem for modelberegninger,” siger han.
Jammerbugt Kommune går forrest
Bæredygtigt Landbrug har været aktive med at assistere landmand Bjarne Søborg, der er medlem i Bæredygtigt Landbrug, med at skabe rammerne for en ansøgning, der i praksis demonstrerer, hvordan man får en miljøgodkendelse, der tager højde for den egentlige miljøtilstand og landmandens rammevilkår. Til gengæld skal Jammerbugt Kommune have ros for at tage den endelige beslutning og rent faktisk åbne op for, at kommunerne nu begynder at bruge målinger frem for modelberegninger, mener chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz.
”Jammerbugt Kommune skal have meget stor ros. Det kræver meget mod at gå imod en gængs tænkning, og det skal de have et stort skulderklap for at gøre. Det er modigt, men det er den helt rigtige beslutning. Lige præcis det her er med til at gøre verden en lille smule mindre kompliceret – og så synes jeg altså, at så har vi gjort meget for danske landmænd,” siger han.
 |
For borgmesteren og resten af kommunalpolitikerne i Jammerbugt Kommune har det dog ikke været så svært at tage beslutningen, når det har været så tydeligt, at modelberegningerne tegnede et helt forkert billede og samtidig gav landmændene rigtig svære betingelser for at drive en fornuftig forretning. Det fortæller borgmester Mogens Gade.
”Jo, det er da en modig beslutning, vi har taget, men jeg synes samtidig, det er en velbegrundet beslutning, der er taget på et fagligt og fornuftigt grundlag, og det er det, der er afgørende. Vi er ikke ude på at lave eksperimenter – vi ønsker blot at give landbruget samme vilkår for at drive virksomhed som resten af erhvervslivet i kommunen,” siger han og fortsætter:
”Egentlig synes jeg, man burde vende det om og sige, at det er meget, meget modigt af dem, der holder fast i modelberegningerne. For nu har vi jo sådan set bevis for, at man har holdt et erhverv nede og dermed forholdt nogle aktive erhvervsfolk fra at få en indtægt. I yderste konsekvens kunne man jo forestille sig, at man fra landbrugets side kunne finde på at sige; hvad er det for et åg, vi er blevet pålagt så længe, og som ikke engang kan dokumenteres? Jo, det er modigt at vælge at gå mod strømmen, som vi har gjort i det her tilfælde, men vi er first movers, og det er vi gerne, når vi som i dette tilfælde har haft en rigtig god dialog med både landmænd og landbrugsorganisationerne, og vi føler, at vi står på et meget solidt fundament. Havde det her blot været et eksperiment, så havde vi aldrig gjort det. Vi føler, at det her er den rigtige måde at gøre det på, og hvis ikke, der er nogen, der starter med at gøre det, så kommer der jo aldrig nogensinde en forandring.”
Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk
