Sejren i randzonesagen er et skridt i den rigtige retning

Det er ikke hverdagskost at vinde en sag over det offentlige. Alligevel skete det for få dage siden, da landmændene Povl og Christian Blak Bojer blev frifundet for at have overtrådt randzoneloven. Bæredygtigt Landbrugs fagpolitiske rådgiver er meget tilfreds med udfaldet af dommen og kalder sejren for ’et skridt i den rigtige retning’.

asger-møller-madsen-8-april-2013-randzoner-2-1000

For en stor del af de danske landmænd, fagpersoner og politikere er det svært at få armene ned. Landmændene Povl og Christian Blak Bojer fra Thy, der stod tiltalt for at nægte at udlægge lovpligtige randzoner, blev pure frifundet i mandags, da der faldt dom i sagen ved Retten i Holstebro. Dermed er der for alvor blevet stillet spørgsmålstegn ved den randzonelov, som den daværende regering indførte i 2012.

Også Bæredygtigt Landbrugs fagpolitiske rådgiver, Jørgen Evald Jensen, er henrykt over udfaldet af retssagen.  

”Jeg er utrolig glad for afgørelsen. Det styrker min retsopfattelse, og det styrker den tillid, jeg har til det danske retssystem – at man som landmand kan få ret, når man har ret. Det er ikke hverdagskost, at man lige går ud og vinder en sag over det offentlige, så jeg må sige, at sejren i randzonesagen i den grad er et skridt i den rigtige retning,” siger han.

Store usikkerheder i loven

Fejl og usikkerheder i lovgivningen var det, dommeren primært lagde til grund for frifindelsen af Povl og Christian Blak Bojer. I domsresuméet fremgår det, at ”… Der har i relation til den første randzonelov således været mange usikkerhedsfaktorer, og på denne baggrund finder retten, at der fra de tiltaltes side alene er udvist en så ringe grad af uagtsomhed, at det er betænkeligt at anse de tiltalte for skyldige.”

Og den kritik af randzoneloven er helt berettiget, mener Jørgen Evald Jensen.

Jørgen Evald (IKKE top)

”Jeg kan se i begrundelsen for dommen, at man har lagt vægt på, at det, at man for eksempel tegner læhegn ind som randzonebelagt vandløb, illustrerer, hvor tosset man har båret sig ad, da man lavede loven. Man kan simpelthen ikke lave en eller anden form for regulering, som ingen kan finde ud af, og som i øvrigt ikke har hold i virkeligheden. Når man som offentlig myndighed går ud og tegner læhegn og alt muligt andet ind som vandløb, og når man har så meget sjusk i det, man laver, så må det på et eller andet tidspunkt give bagslag. Det er ikke den rigtige måde at lave lovgivning på, og jeg synes, det er helt rimeligt, at man som borger siger, at det der, det kan vi simpelthen ikke håndtere,” siger han og fortsætter:

”Som rådgiver har jeg hele tiden sagt, at randzonelovgivningen er så langt ude, at den er umulig at forholde sig til. Vi kan ikke engang give modspil, for vi aner ikke, hvor vi skal starte, og hvor vi skal slutte. Så jeg er rigtig glad for rettens afgørelse, hvor man siger, at det der, det dur ikke.”

Randzonerne på dagsordenen

I kølvandet på domsafsigelsen har flere politikere tilkendegivet på de sociale medier, at randzoneloven ikke fungerer efter hensigten. Nogen går endda så langt, at de ønsker den afskaffet, præcis som Bæredygtigt Landbrug har krævet det fra begyndelsen.

På Twitter ønsker Liberal Alliances Mette Bock landmændene tillykke:

“Stort tillykke til landmændene, der ved retten i Holstebro er frifundet i randzonesagen. Den lov har været håbløs fra starten!”

Og på facebook skriver venstremanden Erling Bonnesen blandt andet:

”Randzoneloven skal fjernes. Miljøet skal beskyttes med målrettede indsatser, der har reel effekt på miljøtilstanden og ikke spænder ben for erhvervet.”

Men så nemt mener NaturErhvervstyrelsen ikke, det skal være. Kort efter domsafsigelsen var styrelsen ude med en pressemeddelelse, hvor de pointerede, at randzoneloven stadig er gældende.

Læs NaturErhvervstyrelsens pressemeddelelse her

Den sagshåndtering er ikke særlig skøn, mener fagpolitisk rådgiver Jørgen Evald Jensen.

”Jeg opfatter det lidt som en provokation, at halvanden time, efter dommen er afsagt, er NaturErhvervstyrelsen ude at sige, at randzoneloven stadig gælder. Jeg forstår ikke, at man ikke lige kan klappe hesten lidt og i stedet bruge sund fornuft og have selverkendelse nok til at sige, at her er der nok noget, vi burde have lavet anderledes og tænkt på en anden måde,” siger han.

Stadig tvivl om randzoner

På de sociale medier har de to frifundne landmænd fået mange lykønskninger med på vejen. For mange landmænd var sejren så vigtig, at de valgte at følge Bæredygtigt Landbrugs opfordring om at sende Dannebrog til tops – både som en måde at vise opbakning til Povl og Christian Blak Bojer, men også for at sende et signal om, at randzonelovgivningen ikke har nogen gang på jord.

Flag top2

Bojers randzonesag er dog ikke det endegyldige punktum for randzonerne. For selv om Povl og Christian Blak Bojer har fået ro i sindet, er der stadig mange landmænd, der går rundt og er noget forvirrede over randzoneloven. Der er nemlig fortsat store problemer med den måde, den er skruet sammen på.

”Det er rigtigt, at der nu er faldet en dom ud til landmændenes fordel, og nogen af tvivlspørgsmålene om, hvor der skal være randzoner, er blevet opklaret. Omvendt er der stadig masser af steder, hvor der er kludder i systemet. Hele spørgsmålet om, hvor meget der er omfattet af vandrammedirektivet, og hvornår vandløbene ikke er randzonebelagt, fordi de ikke er omfattet af vandrammedirektivet – den problemstilling har vi ikke fået belyst, fordi retten ikke tog stilling til det. Så forvirringen er stadig til stede, og jeg har eksempler på, at randzonerne fortsætter ind over en motorvej og den slags ting. Der er stadigvæk en del useriøse indtegninger og masser af mangler i systemet,” siger Jørgen Evald Jensen.

Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top