Randzonesagen er slut!

Udgivet 22. maj 2015 - kommentarer:
Randzonesagen er slut

Statsadvokaten har i dag meddelt, at man ikke anker dommen i randzonesagen mod Povl og Christian Blak Bojer.

Fredag d. 22. maj 2015 blev dagen, hvor der langt om længe blev sat et punktum i randzonesagen og flere års kamp mod det offentlige er nu endelig slut for Povl og Christian Blak Bojer.

NaturErhvervstyrelsen skriver på deres hjemmeside, at beslutningen bunder i, at man ikke mener, at Landsretten med tilstrækkelig sikkerhed vil komme frem til en anden konklusion end byretten. Styrelsen oplyser også, at man nu vil tage kontakt til anklagemyndigheden i de enkelte politikredse, og opfordre dem til at sager efter den gamle randzonelov trækkes tilbage.

Det var helt naturligt en meget glad og lettet Povl Blak Bojer der kort efter meddelelsen udtalte sig:

”Det er er rigtig godt for alle de landmænd, der står med en tilsvarende sag, fordi jeg mener, at hvis man læser dommens præmisser, så kan man jo ikke engang håndhæve randzoneloven i sin nuværende udformning. Dan Jørgensen har været ude og sige, at vi var anklaget efter den gamle lov fra 2012, men hvis han læser anklageskriften, så var vi jo anklaget efter 2014 loven. Og hvis man læser i dommens præmisser om, at man ikke kan forventes at overholde en lov, når der er ikke er klarhed om kompensationsordning, så mener jeg, at alle de landmænd, der har lignende sager liggende, kan sove roligt om natten nu, da der ikke er et retsgrundlag at få dem dømt på.
Bæredygtigt Landbrugs mission i den her sag har været at understrege, at den her lov er noget makværk og en lov der ikke kan håndhæves. Og det synes jeg, at beslutningen om ikke at anke gør det meget tydeligt, at man erkender, at man ikke kan håndhæve den her lov.”

Også hos Bæredygtigt Landbrug er der stor tilfredshed med beslutningen om ikke at anke. Bjarne Nigaard, adm. direktør, udtaler:

”Det er utroligt tilfredsstillende og lettende for dansk landbrug og for Povl og Christian Blak Bojer i særdeleshed, at den her sag er definitivt slut. Jeg synes, at det er en fornuftigt beslutning fra anklagemyndighedens side. 

Det er en tynd lovgivning de har strikket sammen, og de præmisser som dommeren har lagt vægt på, kan de jo ikke rette op på. Det er uoprettelige fejl, at kortmaterialet er så elendigt som det. Det er uopretteligt, at der ikke længere er nogen kompensationsordning endsige aldrig rigtig har været en ordning. Så i det hele taget har der ikke være styr på tingene, og det kan man ikke få med tilbagevirkende kraft, så derfor er det en forståeligt og rimeligt, at dommen kommer til at stå ved magt.”

Udtalelse fra Uffe Baller, Interlex Advokater:

Statsadvokaten har netop meddelt, at dommen af 11.05.2015 ikke bliver anket.
Sagen, der blev ført med faglig og økonomisk støtte fra Bæredygtigt Landbrug, blev vundet med følgende begrundelser:

• At selve lovens beskrivelse af randzonepligtige vandløb var uklar.

• Desuden skulle der i kølvandet på selve loven udsendes kortmateriale, der på den
  enkelte ejendom skulle vise, hvilke vandløb der var randzonepligtige. Retten fandt, at
  dette kortmateriale var betydeligt fejlbehæftet.

• Endelig lagde retten vægt på, at der til randzonepligten var knyttet en økonomisk
  kompensation med EU-midler, men det viste sig efterfølgende, at myndighederne ikke
  gyldigt kunne anvende disse hertil, hvorfor kompensationsordningen bortfaldt.

Det var gjort gældende, at den manglende kompensation var en overtrædelse af
grundlovens § 73, hvorefter ekspropriation kun kan gennemføres mod en fuldstændig
erstatning. Det har retten dog ikke direkte forholdt sig til, og heller ikke om randzoneloven
var i strid med EU-lovgivningen.

Udfaldet indebærer fremadrettet,

• at op mod 300 verserende sager med overvejende vil blive trukket tilbage.

• at dommen rejser tvivl, om loven fremadrettet kan håndhæves over for landmænd,
  der måtte undlade at udlægge randzoner. Det skyldes, at der fortsat ikke er etableret
  den ved loven forudsatte kompensationsordning, og at der også er betydelige fejl ved
  det nye, gældende kortmateriale, randzonemyndigheden har ladet udarbejde.

Denne sag må være et ”wake up call” til fødevareministeren om at få loven ophævet.
Sker det nu eller efter folketingsvalget, betyder det, at alle landmænd, der måtte have undladt at udlægge randzoner inden lovens bortfald, ikke kan straffes herfor, da en sådan ophævelse efter straffeloven har tilbagevirkende kraft.

Ejendomsretten er ukrænkelig JT og Julius

Af Anders Wiese Hooge, awh@baeredygtigtlandbrug.dk