Miljøministeriet har fornylig udstedt en bekendtgørelse, der utvivlsomt fastslår, at gødskning i 2 meter bræmmen er forbudt. Til gengæld er svaret noget mere mudret, når det handler om, hvorvidt det førhen har været lovligt at gødske i bræmmen eller ej.
Ifølge NaturErhvervstyrelsen har man måttet gøde i bræmmerne, før bekendtgørelsen blev ændret. Styrelsen oplyser i høringsnotatet, at: ”2 meter bræmmerne er i dag tildelt en gødningsnorm”. Med andre ord har der altså i NaturErhvervstyrelsen været konsensus om, at man tidligere har måttet gødske i 2 meter bræmmerne.
Helt anderledes er holdningen i Miljøstyrelsen. Her mener man, at gødskningsforbudet i bræmmen ikke er nyt, og det fremgår af høringsnotatet, at: ”Miljøstyrelsen skal hertil oplyse, at der med husdyrgødningsbekendtgørelsens § 30, stk. 5, er tale om en præcisering af gældende ret.”
Uenigheden mellem de to ministerier forvirrer chefjurist hos Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz.
”NaturErhvervstyrelsen siger, at det indtil nu har været lovligt at gøde i bræmmen, men Miljøstyrelsen siger det modsatte. Hvorfor har de to styrelser en så forskellig opfattelse af gældende ret? Skyldes det manglende koordinering, eller er det i sandhed mere end som så,” spørger han.
En alvorlig sag
Uenigheden om regelsættet kan ikke blot reduceres til tekniske detaljer, mener chefjurist Nikolaj Schulz. For hvis det viser sig, at Miljøstyrelsen i mange år har haft en fast praksis om, at landmændene ikke måtte gødske i bræmmerne, selv om det har været lovligt, så er det et omsiggribende problem.
”Hvis det er tilfældet, så er der væsentlige mangler i modelberegningerne og de mange afledte planer, blandt andet vandplanerne, og naturligvis afrapporteringen til EU hvad angår nitratdirektivet. Derudover giver det problemer i forhold til husdyrgodkendelser, overgødskningssager og KO-reglerne,” siger han og fortsætter:
”Danske landmænd må ryste på hovedet af styrelserne. Vi kunne være denne regel foruden, hvis nu bare myndighederne anerkender danske landmænds ret til at gøde efter ligevægtsprincippet og så måle udledningen af nitrat til vandløbet. Der er ikke brug for forkromede modelberegninger – og slet ikke modeller, der hviler på forkerte forudsætninger.”
Ifølge Nikolaj Schulz er der brug for, at Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen kommer ud af busken og får forklaret, hvad der er op og ned i denne sag.
”Vi vil insistere på at få en fuldstændig afklaring på, om Miljøstyrelsen igennem flere år har lagt til grund, at bræmmen var gødningsfri. Hvis dette er tilfældet, så har styrelsen et alvorlig forklaringsproblem. Herudover viser sådan sag igen, hvor svage modelberegningerne er. Alt dette ville være omsonst, hvis danske landmænd kunne lægge drænmålinger til grund i stedet,” siger han.
Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk
