Der var propfyldt i retslokalet på fjerde og sidste dag i Vestre Landsret i forbindelse med gødningssagen, og retsbetjenten fortalte få minutter før klokken ni, at nu kunne retten ikke presse flere tilhørere ind i lokalet. Den store opbakning fra landbruget har været symptomatisk for dagene i og udenfor retten, og der blev ikke lagt fingre imellem under proceduren, hvor Bæredygtigt Landbrugs advokat Hans Sønderby Christensen var den første til procedere.
Der var rolige miner på anklagerens side af retslokalet, og iklædt den obligatoriske sorte og lilla retskåbe startede advokat Hans Sønderby Christensen sin gennemgang af sagen. På de syv pladser ved siden af Bæredygtigt Landbrugs advokat var der ingen urolige miner at spore, og i dagens første pause var der stor optimisme blandt de fremmødte landmænd, hvilket fik Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen, til at bede sine medlemmer om at dæmpe snakken og latteren i retslokalet.
På vegne af 4.100 medlemmer af Bæredygtigt Landbrug fortalte advokaten, at ingen kan være interesseret i at holde dansk landbrug under mørkelygten. Hans Sønderby Christensen fortalte, at der ikke er foretaget målinger forud for indførelsen af de danske kvælstofnormer – og at der heller ikke er foretaget målinger efter normerne er indført. Vandmiljøplan 3. har ikke foretaget en vurdering af tiltaget reducerede gødningsnormer, og derfor mente advokaten efter EU-retten, Nitratdirektivet, og efter national ret, at der er tale om klare krænkelser af dansk landbrug.
”Anklagerens påstand er, at landekvoten er lagt fast på præmisser, der er 12-13 år gamle – at foretage økonomiske beregninger uden at vide præcist hvilke konsekvenser det har rent økonomisk, bør give opsættende virkning i forhold til gødningsnormerne i Danmark, ” lød det fra Hans Sønderby Christensen.
Man troede, at dansk landbrug udledte 250.000 tons kvælstof, men fire år efter flytter man udgangspunktet, fordi man i 1980’erne ledte i mørke efter brugbare tal. Der var ifølge advokat Sønderby tale om et væsentligt ukorrekt grundlag, som ligger til grund for de danske gødningsregler.
”Når man i 2002 laver sit grundlag om, så viser det, at det oprindelige grundlag var forkert, ” lød det fra advokaten, som fortsatte med at fortælle retten, at normreduktionen desuden ikke har betydet en reduceret udvaskning med baggrund i de fremlagte data,
”Man vidste det ikke i 1980’erne, man vidste det ikke i 2002 – og man ved det heller ikke i dag, ” lød kommentaren til de omskiftelige metoder man har benyttet til at fastslå udledningen af kvælstof til vandmiljøet i Danmark.
Advokat Hans Sønderby Christensen forklarede ud fra torsdagens vidneudsagn, at forskerne fra Aarhus Universitet nu var enige i, at konsekvenserne af de danske gødningsnormer for proteinindholdet i dansk korn var på et niveau, der var cirka fem gange højere end universitetet hidtil har beskrevet, og at det efter vidneudsagnet fra Københavns Universitets Brian Jacobsen også betød, at den økonomiske konsekvens af normreglerne for dansk landbrug har været væsentligt højere end universitetet hidtil har påstået.
Rent konkret godtgjorde Hans Sønderby Christensen, at der nu var enighed om, at gødningsnormerne havde betydet et fald på 2,4 procent protein i dansk korn, hvor universiteterne indtil torsdagen i Vestre Landsret havde fastholdt, at reduktionen blot havde været på 0,5 procent.
Regelændringer uden om Folketinget
Hans Sønderby Christensen forklarede også, at de danske regler på gødningsområdet gentagne gange var blevet ændret med bekendtgørelser fra ministeren uden at ændringerne har været forbi Folketinget, og det mener advokaten er direkte i strid med reglerne, når ændringerne har haft dramatiske økonomiske og menneskelige omkostninger for de danske landmænd.
Med korslagte arme og en selvsikker attitude afsluttede Bæredygtigt Landbrugs advokat sin procedure med at forklare, hvor principielt vigtig gødningssagen er for de danske landmænd, og han gjorde det klart, at det bør være ligevægtsprincippet, der skal gælde i Danmark i stedet for en normberegning, der i løbet af retssagens fire dage er blevet behæftet med meget store usikkerheder.
Hans Sønderby Christensen fortalte, at der ikke er tvivl om, at sagen egner sig til, at der gives opsættende virkning.
Dommeren gjorde det klart, at dommerne i dennes sag skal bedømme om gødningsnormerne skal sættes ud af kraft i forbindelse sagsøgers krav om, at der skal gives opsættende virkning – og dommeren ville vide, hvor langt Bæredygtigt Landbrugs samlede gødningssag var fra at nå i retten.
Sønderby svarede, at sagen ”prompte” kan skæres til, og at den svarede til den bevisførelse, der er blevet ført i løbet af de fire dage i Vestre Landsret, men at der yderligere mangler nye tal for de reelle økonomiske og biologiske konsekvenser af de danske normregler. Ifølge sagsøger vil et første retsmøde i den store gødningssag kunne komme i stand inden for få uger, og Hans Sønderby Christensen gjorde det klart for dommerne, at med de udsagn vidnerne på de fire dage i retten er kommet med, så er reglerne mindst lige så meget i strid med dansk lovgivning som EU-lovgivningen.
For biintervenienterne Danske Malkeproducenter og Danske Svineproducenter tog anklagerens supplerende advokat Gert Lund ordet sidst i denne del af proceduren.
Indlægget fra de to foreninger, der hele vejen igennem har støttet op omkring Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg, fortalte at biintervenienterne er af den holdning, at der med baggrund i udmeldinger fra juraprofessor ved Københavns Universitet Peter Pagh, findes domme, der omhandler SMV-direktivet. Her står der, at love om miljøvurderinger, love og programmer er lavet for at kunne se på tiltag i forhold til nitratdirektivet, der sikrer at befolkningen og andre instanser bliver hørt i forbindelse med implementering af nitratdirektivet.
Uanset dette har miljøstyrelsen og plantedirektoratet ikke i tilstrækkelig grad fulgt SMV-direktivet. Blandt andet har staten ikke udfærdiget alle sine skrivelser på dansk, og man har overskredet tidsgrænserne i forhold til reglerne med den danske Vandmiljøplan 3., hvilket skulle medføre nye miljøvurderinger.
Staten fastholdt kvælstofnormernes berettigelse
Forsvaret tog ordet efter en kort pause, og advokat Britta Moll Bown fortalte, at hun på vegne af NaturErhvervstyrelsen ville gøre det klart, at forsvaret stod fast på, at kvælstofnormerne ikke skal falde.
Hun mente sagen handler om Vandmiljøplan 2 og Vandmiljøplan 3, og at sagen mere specifikt omhandler den 10 procent reduktion af gødningsnormerne i forhold til det økonomiske optimum, som er politisk bestemt i Danmark. Hun mente ikke sagsøger havde taget sagen seriøst. Hun mente ikke, at man kan sammenligne forskellige lande, og hun mente det afgørende i sagen var, om de danske regler er lovlige.
Kammeradvokaten fortalte, at Nitratdirektivet er skabt for at forhindre forurening med nitrat fra især landbrugsmæssig drift, og at reglerne var til for at beskytte menneskers sundhed og naturen. Hun gjorde det klart, at det var helt efter reglerne når hele Danmark var erklæret for en nitratfølsom zone, når blot man vil beskytte overfladevandet for forurening og eutrofiering. Britta Moll Bown fortalte videre, at staten mener, at overvågningsprogramrammet i forbindelse med implementeringen af Nitratdirektivet i Danmark er passende, og at det lever op til de gældende regler.
”Det er myndighedernes opfattelse i sagen, at de nødvendige hensyn er taget, ” fortalte Britta Moll Bown.
Britta Moll Bown mente, at Nitratdirektivet pålægger medlemslandene at begrænse udledningen af nitrat, og tilsyneladende også selv om niveauet i et vandløb eller vandområde allerede lå under Nitratsdirektivets grænseværdi på 50 mg NO3 eller 11,3 mg NO3-N, da medlemslandene ifølge kammeradvokaten selv kan fastlægge niveauet for hvor meget kvælstof, der må være i vandmiljøet.
Britta Moll Bown henviste også til, at landbruget i henhold til proportionalitetsprincippet kun kan gøres ansvarlig for den mængde kvælstof i vandmiljøet, der rent faktisk stammer fra landbruget, og hun gjorde det klart, at reglerne foreskriver, at der skal være ligevægt imellem hvor meget gødning planterne har brug for og hvor meget gødning landmanden må tildele på sine marker, ligesom der også skal tages hensyn til jordens kvælstofpulje.
Hun slog fast, at de danske kvælstofnormer er generelle kvælstofkvoter, der er helt på linje med EU-domstolens bestemmelser, og at generelle normer er i tråd med målet om at begrænse udledningen af kvælstof til vandmiljøet.
”Gødningsreglerne tvinger ikke landmændene til at benytte kunstgødning, ” fortalte Britta Moll Bown, og hun redegjorde for, at det alene er landmandens eget valg, at han vælger at benytte kunstgødning frem for husdyrgødning i produktionen.
Det fik stemmerne til at summe undrende på de fyldte tilhørerpladser, hvor man var opskræmt over kammeradvokatens mangel på viden om virkeligheden i dansk landbrug.
Kammeradvokatens påstod, at de danske gødningsnormer er grundigt fagligt funderede, og hun fortalte videre, at myndighederne fortsat mener, at det er nødvendigt at begrænse kvælstofbelastningen til fjordene og kystvandene for at opnå en god tilstand. Og det er også nødvendigt at beskytte grundvandet, også selvom det i dag ikke kan betegnes som truet, lød det fra kammeradvokaten.
Ifølge kammeradvokaten beviste hendes vidneførelsen, at de danske normregler har betydet en reduktion af kvælstof til vandmiljøet i hele perioden – og det selvom det torsdag blev slået fast, at modelberegningerne bag forsvarets bevisførelse ikke var valide, da der blev ændret på modelberegningerne i perioden, og selvom der ikke i retten har været ført bevis for, at kvælstof fra landbruget i Danmark har medført forurening i vandmiljøet.
”Jeg mener altså, at der er god overensstemmelse imellem tingene, ” lød det mod afslutningen af Britta Moll Bowns procedure, og statens advokat efterlod de mange tilhørere på salens bageste rækker med skræmte miner. Skræmte, fordi den virkelighed staten havde ridset op i sin procedure til forsvar for de danske gødningsnormer ligger utrolig langt fra den virkelighed dansk landbrug oplever.
Randzonedom gav smil i retssalen
I middagspausen steg humøret mange grader, da NaturErhvervstyrelsen meldte ud, at Povl Blak Bojer, der var tilstede i retssalen, og sønnen Christian Blak Bojer nu var helt frikendt for at have brudt randzoneloven, da NaturErhvervstyrelsen meldte ud, at man ikke ankede dommen fra Retten i Holstebro fra den 11. maj.
Efter middagspausen fortsatte Britta Moll Bown sit forsvar af de danske normregler, og hun fortalte at man ved at ”slappe af”, ved at gå tilbage til de tidligere normer for gødskning, ville forårsage en øget udvaskning af kvælstof. Udsagnet tog udganspunkt i en rapport fra gårsdagens vidne, professor Jørgen E. Olesen, fra Aarhus Universitet. Herefter fik hun virkelig de 65 landmænd bagerst i salen frem på stolekanten:
”Nu vil jeg sige noget, der nok vil blive opfattet som meget provokerende, ” indledte Britt Moll Bown før hun fortsatte:
”Jeg vil sige, at landekvoten og kvælstofreduktionen efter en objektiv målestok ikke er meget indgribende.”
Hun anslog, at der er den samme mængde kvælstof til rådighed for landmændene i dag som før normreduktionen. Hun mente videre, at de høstede mængder var mindst ligeså store som før i tiden.
På tilskuerpladserne lød det lavmælt fra en gammel landmand til en yngre kollega, at det bestemt ikke var tilfældet, men kammeradvokaten forsøgte at slå fast, at mere gødning var lig med mere forurening, og at det var uacceptabelt for samfundet.
Staten vedkendte sig, at der var en omkostning ved de reducerede kvælstofnormer, og at tabet i dag er større, end man troede det var, da man vedtog planen. Der er også mistet udbyttestigning, og der kunne være større høstet mængde og mere protein i høsten, hvis de danske normer ikke var blevet indført.
”Det er ikke velfærdstruende særskilt for dansk landbrug, at vi har de her gødningsnormer, ” fortalte kammeradvokaten, og hun sagde, det var stærkt overdrevet, at gødningsnormerne var skyld i, at de danske landmænd fra en kant af er ved at gå konkurs.
Sidste ord fra Sønderby
250 henvisninger har tilhørere og deltagere i gødningssagen været igennem de seneste fire dage, lød det i advokat Hans Sønderby Christensens svarreplik til kammeradvokaten. Han fortalte, at Danmark allerede i år 2000 var i mål i forhold til at nå sine mål for kvælstofreduktionen, og at Danmark meget tidligt havde reduceret udledningen af kvælstof med 50.000 tons, men overfor kommissionen forklarede den danske stat, at man havde reduceret udledningen af husdyrgødning med 20 til 30.000 tons – altså glemte man at fortælle EU, at der var sket en reduktion på cirka det dobbelte.
Tallet blev ikke korrigeret, og det anså Hans Sønderby Christensen for at være en væsentlig tilblivelsesmangel ved Vandmiljøplan 2, da det blev de forkerte tal, der fik EU til at stille spørgsmål ved den danske kvælstofreduktion i en åbningsskrivelse. Derfor mente Hans Sønderby Christensen at Folketinget traf beslutninger i mørke – og helt konkret bragte man kommissionen i den vildfarelse, at man blot havde reduceret udledningen med husdyrgødning.
”I 2003 til 2011 er der ikke sket en reduceret udvaskning – det virker ikke, og man har heller ikke målt på det, ” lød det videre fra advokaten, og han fortsatte med at fortælle, at man har indført de danske særregler med henblik på at sikre sig, at forholdene var i orden i grundvandet. Men med reference til et vidneudsagn i sagen måler man ifølge Hans Sønderby Christensen slet ikke tilstanden i grundvandet således at man kan fremkomme med et validt tal. Man måler højt oppe, og man måler desuden efter hvor man ved der i forvejen er et højt indhold af nitrat i grundvandet.
”Vi har ikke tal, vi har heller ikke målinger. Sagsøgerne har et krav på, at man måler, men man gør det ikke, og har ikke gjort det i forbindelse med arbejdet med at kvalitetssikre vandet der løber fra landbrugets marker, ” lød det bestemt fra Bæredygtigt Landbrugs advokat.
Som afslutning på Bæredygtigt Landbrugs replik til kammeradvokaten henledte advokat Hans Sønderby Christensen rettens opmærksomhed på et citat fra EU-retten:
”Hvad angår princippet om, at forureneren betaler, er det tilstrækkeligt at fastslå, at direktivet ikke indebærer, at landbrugsbedrifterne skal bære alle byrderne i forbindelse med afskaffelsen af en forurening, som de ikke har bidraget til, ” refererede Hans Sønderby Christensen før retten holdt ugens sidste pause.
Ligevægt kan ikke opnås med danske normer
I er velkommen til at tage plads – for de af jer, der har en stol lød det fra dommeren før der blev taget hul på den sidste session i retslokalet, der nu var stuvende fuldt, så de sidst ankomne landmænd måtte stå op ved bagvæggen, før Hans Sønderby Christensen tog hul på sin sidste del af proceduren.
Han henviste til et svar til fødevareminister Dan Jørgensen fra EU fra den 4. april 2011, efter den daværende EU-parlamentariker havde spurgt ind til tolkningen af EU’s ligevægtsprincip i et spørgsmål med overskriften: ”Implementering af ligevægtsprincippet i Nitratdirektivet”. Den 4. april 2011 svarede Kommissionen på spørgsmålet, ved bl.a. at skrive:
”… Ifølge nitratdirektivet (91/676/EØF) skal der ved tilførsel af gødning til jorden tages hensyn til de særlige forhold i det pågældende sårbare område såsom jordbundsforhold, jordtype, arealhældning, klimaforhold, afgrødens forventede kvælstofbehov og kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden. Ifølge direktivet skal der være ligevægt mellem de disponible kvælstofkilder og afgrødens kvælstofoptagelse for at minimere kvælstofoverskuddet i jorden og dermed minimere risikoen for vandforurening. … ”
”For sagsøgte er ligevægten et produkt af det, man putter ind. Man vil aldrig komme i ligevægt, fordi man altid putter en begrænsende mængde ind, ” konkluderede Hans Sønderby Christensen.
I sin afslutning fortalte Hans Sønderby Christensen, at der er i retten ikke blevet fremlagt dokumentation for skadevirkninger i forbindelse med Vandmiljøplan 3, og der er ikke henvist til præcise angivelser af skader forårsaget af landbruget brug af gødning. Hans Sønderby Christensen henviste også til et udsagn fra professor Jørgen E. Olesen, der sagde, at udvaskningen af kvælstof fra velgødede jorde og udpinte jorde slet ikke er sammenlignelige. Han antog sagsøgtes påstande som rent model-opspind, og han synes det var sørgeligt, at sagsøgte brugte udtryk som de ’frække landmænd’, men at man ikke kunne dokumentere, at landmændene havde skadet miljøet.
Tesen med at en tredjedel af den tildelte mængde kvælstof forsvinder ud i vandmiljøet er ifølge Bæredygtigt Landbrugs advokat væk, og gødes der efter ligevægtsprincippet, så vil det ikke føre til en større udledning af kvælstof med en større kvælstoftildeling på markerne.
Advokaten henviste til, at Lars Møller fra Sparbank Nord i sin vidneforklaring havde fortalt at cirka 50 af bankens landbrugskunder var truede af konkurs, men at hvis der kunne skabes en indtjening på 2.000 kroner mere pr. hektar, så var banken klar til at gennemgå alle kundernes forhold på ny. Man troede på en ny fremtid for sine kunder, hvis Bæredygtigt Landbrug opnår opsættende virkning i gødningssagen. Så vigtigt mener bankverdenen at den principielle sag er for dansk landbrugs fremtidsmuligheder.
Kvælstofregulering er bebyrdende for landbruget
Kvælstofregulering er bebyrdende for landbruget, startede kammeradvokaten sine afsluttende bemærkninger, efter hun var kommet med en formaning til Landbrugsavisen om, at hun var blevet fejlciteret i forbindelse med dagens retsmøde. Britta Moll Bown holdt fast i, at hun mener grundvandsovervågningen er god nok, og hun fortalte, at de danske regler skulle virke for at forebygge en skade på grundvand og vandmiljø. Hun kaldte det problematisk, at anklagerne ville have klarlagt præcist, hvordan og hvor meget forskellige virkemidler virker.
Kort før klokken 15.00 afsluttede dommer Lars E. Andersen de fire dage i retten, og han fortalte, at der vil komme en kendelse om fem uger, hvilket betyder, at spørgsmålet omkring opsættende virkning bliver afgjort fredag den 26. juni klokken 11.00. Han fortalte desuden at de tre dommere i sagen giver et referat af dommen på sin hjemmeside den 26. juni klokken 12.00, og han slog fast, at sagen omhandler den opsættende virkning, der vil kunne få betydning frem til den store gødningssag er blevet behandlet i retten, og så sluttede dommeren af med at ønsek alle en god pinse.
Fortrøstningsfuld direktør
Bjarne Nigaard, administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug var efter fire dage i Vestre Landsret fortrøstningsfuld omkring sagens udfald, men han kaldte det ærgerligt, at der går fem uger inden Bæredygtigt Landbrugs medlemmer kan få en afgørelse.
”Jeg vil håbe, det er fordi dommerne vil tænke sig godt og grundigt om, ” lød det fra direktøren, som takker alle medlemmer af foreningen for den massive opbakning i forbindelse med retssagerne, der de sidste par uger har fyldt alt hos foreningens bestyrelse og personale.
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
