Lyden af stoleben, der skurrer hen over trægulvet, fylder lokalet for et øjeblik. Klokken er et par minutter over ni, og dommeren er netop trådt ind ad døren til retslokalet. Det er ikke hver dag, retten i Holstebro kan fylde samtlige tilhørerpladser op i det store, højloftede retslokale – men i disse dage, hvor randzonesagen er på plakaten, er det ikke noget problem. Snarere tværtimod.
Sagen om randzonernes lovlighed har fået masser af medieomtale. Det til trods for, at sagen ikke er en af de helt nemme at følge med i, med mindre man er mere end almindeligt hjemmevant i lovtekster, direktiver og miljørapporter. Reglerne for udlægning af randzoner er så komplicerede, at der efterhånden skal en sand Egon Olsen-plan til for at følge dem. Og selv med hans hjælp er det en udfordring.
”Noget af det, der for mig fremstår helt tydeligt på baggrund af vidneforklaringerne er, at hvis man har til intention at overholde randzoneloven, så skal man jo have en uddannelse som både landmåler, geograf og jurist. Det indtryk fremgår ret klart af den måde, man har fisket rundt med forskellige kort og kigget i papirer og gamle analer og jeg ved ikke hvad. Det er helt vildt så komplekst, det er,” siger Bæredygtigt Landbrugs direktør, Bjarne Nigaard.
Her på retssagens anden og sidste dag er det advokaternes tur til at procedere. Men inden da skal forsvarets sidste vidne i skranken. Advokat Uffe Baller skubber stolen ud og rejser sig for at hente vidnet, der venter uden for retslokalet. I sit mørke jakkesæt passerer han tilhørerpladserne, hvor både journalister og andre interesserede nysgerrigt følger hvert et skridt, han tager hen mod døren. Med et beslutsomt ’værsgod’ byder Uffe Baller vidnet indenfor i retssalen. Grundforbedringskonsulent Kjeld Morel fra Nakskov følger med ind.
På vejen for en vigtig sag
Den megen omtale af sagen skyldes ikke mindst den traktordemonstration, som medlemmer af Bæredygtigt Landbrug med Lars Larsen i spidsen fik stablet på benene på retssagens første dag. Et par og tyve landmænd havde taget traktoren med til Holstebro for at deltage i demonstrationen gennem byen onsdag formiddag.
En af de landmænd var Poul Uhrenholt Jensen. Han havde taget turen helt fra Tarm – vel at mærke i en gammel grøn John Deere-traktor med mere end 18.000 timer på samvittigheden. Selv om markarbejdet hjemme i Vestjylland kaldte på ham, valgte han at rive en dag ud af kalenderen for at vise sin støtte til Poul og Christian Blak Bojer.
Det engagement er guld værd for foreningen, mener formand Flemming Fuglede Jørgensen.
”Vi har i den grad nogle dedikerede medlemmer, som har sørget for at sætte os på dagsordenen. Det skal de have tak for,” siger han og fortsætter:
”Og så synes jeg, at det store presseopbud vidner om, at det er ved at blive en del af den almindelig danskers bevidsthed, at der foregår ting, hvor en bureaukratisk maskine trækker ting ned over hovedet på folk, som ikke har nogen værdi.”
Hold tungen lige i munden
Grundforbedringskonsulent Kjeld Morel sætter sig på stolen i vidneskranken. Advokat Uffe Baller finder bunken af dokumenter frem og begynder at bladre. Lyden af papir mellem hans fingre er det eneste, man hører. Alle sidder helt stille og afventer med spænding de første ord fra hans mund. Uffe Baller løfter papirerne og slår dem ned i bordet et par gange, så de samler sig. Så stiller han det første spørgsmål til Kjeld Morel.
Det står hurtigt klart for de tilhørende, at det er med at holde tungen lige i munden for at følge med. Kjeld Morel fortæller, at han har nærstuderet det 300 meter lange vandløb hos Poul og Christian Blak Bojer, som hele sagen drejer sig om, og er kommet frem til den konklusion, at vandløbet er kunstigt og dermed ikke omfattet af randzoneloven. Både anklagemyndigheden og dommeren noterer flittigt. Vidnet fortsætter med at fortælle om de typiske kendetegn ved kunstige vandløb, og hvordan Bojers vandløb passer på de karakteristika. Uffe Baller takker Kjeld Morel for forklaringerne, og anklagerne afviser muligheden for at stille supplerende spørgsmål.
I retssagen i Holstebro er det tidligere landmand, nævning og byrådsmedlem gennem 20 år, Povl Blak Bojer og hans søn Christian, fra Snedsted i Thy, der står anklaget for i 2013 ikke at have udlagt randzoner i henhold til den nye randzonelov, der trådte i kraft 1. august 2014. Anklagemyndigheden mener, at Povl og Christian Blak Bojer handlede bevidst, da de ikke udlagde randzonerne efter de anvisninger, de fik fra NaturErhvervstyrelsen. Forsvaret er derimod af den overbevisning, at Povl og Christian Blak Bojer har handlet i god fornuft ved ikke at udlægge randzonerne, fordi der var al for stor usikkerhed om, hvor stort et areal der rent faktisk skulle anlægges som randzone.
For Povl og Christian Blak Bojer har det været en principiel beslutning ikke at udlægge randzoner.
”Ejendomsretten er for mig noget helt elementært i enhver persons opdragelse. Som helt lille har man ejendomsret over sine legesager og håndhæver den over for sine søskende. Det ligger dybt i os, at det, vi har købt eller fået, det er vores, og jeg mener bestemt ikke, at det er noget, man bare sådan lige kan pille ved,” siger Povl Blak Bojer.
Mange randzonesager venter
Igennem de store, aflange vinduer i toppen af retslokalet kan man ane den stort set skyfrie himmel, som indhyller Holstebro på en flot forårsdag. I retslokalet er det dog alt andet end vejret, der er på dagsordenen. De fire advokater – to på hver side – er tværtimod gået i gang med at procedere. En efter en. Det er fastsat til at vare knap fem timer.
På retssagens første dag kom det frem, at NaturErhvervstyrelsen har 300 randzonesager liggende, hvoraf cirka 30 af dem er blevet overdraget til politiet. Dermed står det klart, at Bojers randzonesag bliver en prøvesag, som får stor betydning for udfaldet af de mange sager, der efterfølgende skal for retten. Et udfald, som direktøren for Bæredygtigt Landbrug stadig tror kan falde ud til landmændenes fordel.
”Jeg har en god mavefornemmelse. Jeg synes ikke, vi er kommet længere væk fra at få en positiv afgørelse set med dansk landbrugs øjne, efter jeg har hørt både vidneforklaringer, sagens forelæggelser og procedurerne. Der er ikke noget i det, der har fået mig til at tænke ’uha, den havde vi ikke set komme’. Vi har en fair og reel chance, og jeg tror på, at vi kan få en frifindelse,” siger Bjarne Nigaard.
Advokaterne procederer til langt ud på eftermiddagen. Det er tungt, kompliceret stof, som indimellem også får dommeren til at rynke panden. Povl Blak Bojer har næsen dybt begravet i materialesamlingerne for at følge med i de mange henvisninger til bilag og paragraffer, som advokaterne kaster om sig med. På tilhørerpladserne sidder en række journalister og taster på livet løs for at nå deadlinen hjemme på redaktionen.
En svær afgørelse
Lidt i fire er det hele slut. Dommeren annoncerer, at afgørelsen vil falde den 11. maj klokken ni. Efter Poul Blak Bojers ønske bliver det ved et retsmøde i retten i Holstebro.
Ifølge Bjarne Nigaard er det ikke overraskende, at dommeren vil tage sig god tid til at afsige dommen.
”Det er en væsentlig og principiel dom, som skal skrives grundigt, og jeg synes, det er helt forståeligt og helt forventeligt, at det kommer til at tage noget tid. Det tyder på, at dommeren har tænkt sig at tage sig god tid og gennemgå det hele grundigt, og vi kan da i hvert fald udlede, at det her ikke er nogen let sag for ham at afgøre.”
For Povl Blak Bojer og sønnen Christian er det store mediecirkus ved at gå på hæld. I hvert fald for en stund. De er dog begge positivt overraskede over den behandling, de har fået i pressen.
”Det har været virkelig spændende at være en del af det her, fordi det har så afgørende betydning for rigtig mange landmænd. Men det gør selvfølgelig heller ikke presset mindre, når man sidder derinde,” siger Christian Blak Bojer, og Povl tilføjer:
”Det er rart at føle, at der er rigtig mange, som synes det samme, som vi gør. Det er med til at tage noget af det pres væk, der har været. Vi har kun oplevet opbakning og positive tilkendegivelser – ikke kun fra landbruget og andre landmænd, men også fra folk i al almindelighed. Parcelhusejerne kan godt forstå os – de vil jo heller ikke afgive et stykke af haven uden at få erstatning.”
|
Fakta: Anklageren har krævet en bødestraf for overtrædelsen af randzoneloven på 5.000 kroner til hver af de tiltalte, og herudover har anklageren krævet en fordobling af bøden til 10.000 kroner, da anklagemyndigheden mener, at Povl og Christian Blak Bojer bevidst har tilsidesat lovkravet om randzoner. Povl og Christian Blak Bojers forsvarere, Uffe Baller og Hans Sønderby, har krævet, at de to tiltalte bliver frifundet for alle anklager. Det sker blandt andet med henvisning til, at forsvaret ikke mener at randzoneloven er gyldig, da den ikke er forenelig med Grundloven. |
Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk
