De bor lige derovre på den anden side af sundet. Svenskerne. Men selv om afstanden mellem os ikke er overvældende, er forskellen på den måde, danske og svenske landmænd må gøde deres marker, meget stor.
I Sverige må landmændene gøde markerne med præcis den mængde kvælstof, som de og deres rådgivere skønner er nødvendig for at få det mest optimale udbytte. Der er enkelte restriktioner – for eksempel må vinterraps og vinterhvede ikke tildeles mere end henholdsvis 60 og 20 kilo kvælstof om efteråret – til gengæld må de få ubegrænsede mængder i foråret, når planterne vokser.
Læs artiklen Svenske Per Landen: Jeg gøder efter planternes behov
Betingelsen for at må gøde på den måde er, at de svenske landmænd overholder en såkaldt vækst-nærringsbalance. Ved at lave en balance over tilførslen og bortførslen af næringsstoffer kan landmanden dokumentere enten overskud eller underskud af næringsstoffer. Er der en mangel på næringsstoffer over en tre- til femårig periode, må landmanden tilføre mere kvælstof den efterfølgende sæson. Er der derimod overskud af næringsstoffer, skal han tilføre mindre.
Dansk jord bliver udpint
Herhjemme vil det give god mening at følge det svenske eksempel. Det fortæller planteavls- og fagpolitisk rådgiver hos Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.
 |
”Jo mere optimalt, du kan få udviklet dine planter, jo bedre rodnet og jo dybere rodnet får du. Hvis du har nogle planter, som står og mistrives, fordi de ikke har gødning nok til at kunne få rødderne godt ned i jorden, så mister du måske 10-20 procent af roddybden, og dermed er risikoen for udvaskning langt større. Det at give gødning – og at give gødning på de rigtige tidspunkter for at stimulere rodvæksten – har stor betydning for, om dine planter får en optimal roddybde eller ej,” siger han og fortsætter:
”Svenskerne – og for så vidt også tyskerne – har sådan set indført det, vi kalder ligevægtsprincippet. Ligevægtsprincippet går ud på, at der skal være balance mellem, hvad vi tilfører, og hvad der bortkommer i løbet af en vækstsæson. I Danmark har man bevidst valgt at lave underoptimal gødskning, og det betyder, at danske landmænd er sat voldsomt bagud i forhold til vores nabolande. Vores kvælstofnormer er indrettet på en måde, der helt og aldeles tilsidesætter fagligheden – de har slet ikke hold i virkeligheden.”
Læs artiklen Danske kvælstofregler er ikke fulgt med tiden
Lidt uden for Poulstrup i Nordjylland skuer Jørgen Evald Jensen ud over en veludviklet hvedemark. Årsagen til, at hvedemarken står flot her i det tidlige forår, er, at landmanden placerede en smule kvælstof ved siden af frøene, da hveden blev sået i efteråret. I øjeblikket er niveauet af kvælstof i jorden så lavt, at afgrøderne ikke kan trives ordentligt, hvis de ikke får tilført kvælstof. Den danske landbrugsjord er meget tæt på kunne karakteriseres som udpint, mener den fagpolitiske rådgiver hos Bæredygtigt Landbrug.
”Det, der er sket, er, at efterhånden som vores kvælstofnormer er faldet år for år, så er puljen i jorden stort set opbrugt. Derfor oplever vi ofte, at jorden er helt tom, når vi sår nyt vintersæd i september måned, og vintersæden kan ganske enkelt ikke trives under de forhold. Specielt her i det nordjyske er vi nogen gange udfordret med en hård vinter, og i de tilfælde er det helt afgørende, at vi har en ordentligt udviklet plante, inden vinteren kommer. Den eneste måde, vi kan sikre det på i øjeblikket, er at tilføre planten ekstra kvælstof om efteråret,” siger Jørgen Evald Jensen.
Markant lavere udbytte til danske landmænd
Det var med indførelsen af vandmiljøplanerne i 1987, at Danmark fik de første normer på kvælstof. Siden er flere reduktioner kommet til, mens yderligere stramninger i form af blandt andet krav om efterafgrøder har fulgt trop. De nuværende miljøregler koster hvert år dansk landbrug 5,8 milliarder kroner, viser en opgørelse, som fire af landets førende planteavlsrådgivere har udarbejdet.
Konsekvenserne af de restriktive kvælstofnormer er mange. For eksempel er det mere end almindeligt svært for danske landmænd at levere korn med et godt proteinindhold. For mange svenske landmænd er det ikke et problem at producere hvede med et proteinindhold på over 11 procent. Derimod er en proteinprocent på omkring de otte mere reglen end undtagelsen herhjemme – og for nogen landmænds vedkommende er den helt nede omkring 7,5 procent, fortæller Jørgen Evald Jensen.
 |
”Den hvede, vi producerer herhjemme, vil jeg kalde tredjerangs eller fjerderangs hvede. Sammenligner man med vores nabolande, så har deres tredjebedste hvede hele to procent protein mere end den danske gennemsnitshvede. For de danske landmænd betyder det lave proteinindhold, at det korn, de skal bruge til at fodre dyrene med, har en meget lavere værdi, fordi man nu er nødt til at supplere med for eksempel sojaskrå for at give dyrene den mængde protein, de har brug for. Faktisk er man nogen steder nødt til at supplere med så meget soja, at dyrene får ondt i maven af det, og derfor er landmanden tvunget til at tilsætte flere forskellige produkter for at kunne lave en optimal foderblanding. De danske kvælstofkvoter er simpelthen en katastrofe.”
Læs artiklen Planterådgiver Bente Andersen: Vi bør gøde som svenskerne
Når man undergødsker, kan man – lidt groft sat op – sige, at det først er proteinindholdet i kornet, der påvirkes af den manglende mængde gødning, og herefter går det ud over udbyttet. Det er altså ikke udelukkende på proteinindholdet, de danske landmænd er bagud – det er de også, når man kigger på, hvor stort udbytte landmanden får per hektar.
”Hvis kvælstofnormerne herhjemme var sådan indrettet, at vi måtte gøde efter ligevægtsprincippet, så er mit bedste bud, at det vil kunne skaffe landmændene et merudbytte på 10-12 procent, afhængigt af hvor udpint jorden er i de forskellige områder. For proteinindholdet vil en optimal gødskning betyde, at landmanden får et højere udbytte i kernerne og formentlig vil få en proteinprocent på tre-fire procent mere. Så der er altså tale om en værditilvækst, som virkelig vil kunne mærkes,” siger Jørgen Evald Jensen.
Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk
