Fremtiden er ikke så sort – eller er den?

Det er vanskeligt at drive svineproduktion, når det ene politiske tiltag efter det andet forringer rammevilkårene for produktionen. Det mener Sjællands største svineproducent, Peter Kjær Knudsen. Det seneste forslag fra fødevareministerens side er at reducere antibiotikaforbruget til svin med 15 procent over de næste tre år. Et forslag, der ifølge svineproducenten vil slå bunden helt

aftale

Peter Kjær Knudsen lukker døren til omklædningsrummet. Han har smidt arbejdstøjet og tripper nu rundt i strømpesokker og leder efter en kedeldragt, han kan hoppe i. Rundt omkring i omklædningsrummet hænger vinterjakker og arbejdsbukser, og i en bunke på gulvet ligger flere par efterladte sko lidt hulter til bulter. Det er medarbejdernes. Alle skifter tøj og fodtøj, før de møder på arbejde, og igen, inden de går hjem. På den måde kan man mindske risikoen for at tage sygdomme med ind og ud af stalden, forklarer han.

Sammen med sin søn har Peter Kjær Knudsen ni gårde med i alt 2300 søer. Hver so får i omegnen af 35 smågrise om året, og det vil sige, at familien Kjær Knudsen producerer op mod 80.000 grise hvert eneste år.

Peter Kjær Knudsen med gris (IKKE top)I en kurv i omklædnings-rummet finder han en kedeldragt, der passer. Den er der blevet arbejdet en hel del timer i, kan man se. Det hvide stof har efterhånden fået et mere gyldent skær, og på ærmerne er der spor efter en omgang grå maling. Peter Kjær Knudsen lyner kedeldragten op og stikker fødderne i et par sorte træsko. Nu er han parat til at gå ind i stalden.

Urealistiske krav

Midt i marts kom fødevareminister Dan Jørgensen med forslag til en handlingsplan med fokus på at hindre spredningen af svinebakterien MRSA. En plan, der, hvis den træder i kraft, betyder, at der skal være en endnu højere hygiejnestandard i svinestaldene, og at antibiotikaforbruget skal reduceres kraftigt med 15 procent fra 2015 til 2018. Nedskæringen i antibiotikaforbruget får ikke direkte betydning for svinebakterien MRSA, fordi den allerede er blevet resistent over for antibiotika, men med reduceringen er det fødevareministerens håb, at man fremover kan undgå, at flere resistente bakterier vinder frem.

Den udmelding går Peter Kjær Knudsen og tygger lidt på i øjeblikket.

”Hygiejnekravet er én ting, og det kunne vi muligvis godt leve op til med et par ændringer i den måde, vi gør tingene på i dag. Men at skulle reducere antibiotikaforbruget så meget, det kan simpelthen ikke lade sig gøre,” siger han.

Det er især tarmsygdommen lawsonia, der sluger meget antibiotika i Peter Kjær Knudsens stalde. Derudover er medicinforbruget hos de drægtige søer blevet væsentligt højere over den seneste tid, fortæller han. Det skyldes, at der er kommet et krav om, at søerne skal gå løs i stalden som et forsøg på at skabe bedre dyrevelfærd.

”Når de går løs, er de meget hårde ved hinanden, og det betyder, at de yngste søer meget nemt får benproblemer, fordi de kommer i slåskamp. Det er faktisk rigtig meget medicin, vi bruger på at behandle den slags – og det kan man vel godt sige er en form for bagside af dyrevelfærden, for hvor meget dyrevelfærd er det, når søerne ender med at gøre skade på hinanden,” spørger han.

Siden 2009 har danske svineproducenter reduceret forbruget af antibiotika med 17 procent, og erhvervet har en målsætning om at skære yderligere fem procent af forbruget, inden kalenderen byder os velkommen til 2020. Det viser tal fra Videnscenter for Svineproduktion. Fødevareministerens nye målsætning om at reducere antibiotikaforbruget med 15 procent på bare tre år virker ganske enkelt urealistisk, mener Peter Kjær Knudsen. Han frygter, at en så markant reducering vil betyde, at mange svineproducenter er nødt til at dreje nøglen om.

Peter Kjær Knudsen på gang”For os kan det sagtens få den konsekvens, at vi er nødt til at lukke. Vi hører igen og igen, at vi bare kan lægge om til for eksempel medicinfri produktion – men det kan vi jo kun i en kort periode, for så får vi en sygdom ind i stalden, og så er vi nødt til at bruge medicin. Vi er i forvejen et presset erhverv, og hvis vi skal reducere antibiotika-forbruget med 15 procent, vil det betyde, at vores konkurrenceevne bliver væsentligt ringere. Jeg forstår ikke, at man ikke undersøger, om det overhovedet er realistisk, før man melder sådan et forslag ud,” siger han.

Nytænkning koster penge

Peter Kjær Knudsen traver ned ad den smalle gang, der forbinder staldene med hinanden. Mod ham kommer to medarbejdere gående bag en so, der skal flyttes fra én stald til en anden. Han hilser på dem og slår en mild latter op, da soen ikke helt vil, som de to medarbejdere vil. Medarbejderne og Peter Kjær Knudsen udveksler et par ord. På engelsk. Langt størstedelen af de i alt 25 ansatte er udlændinge.

Grise (IKKE top)Han åbner døren til en af farrestaldene, hvor otte-ni søer ligger i båse med hver deres kuld smågrise. Lugten af ammoniak er gennemtrængende i de første minutter, men langsomt vænner næsen sig til det. Sådan nogenlunde i hvert fald. Peter Kjær Knudsen går en runde for lige at tjekke op på smågrisene. De ligger stort set alle langs søerne og smågrynter, mens de kæmper med sidemanden om at få adgang til mælken. Hver so får helt op mod 25 smågrise i hvert kuld, og det betyder, at det indimellem kniber med mælken. Derfor eksperimenterer Peter Kjær Knudsen i øjeblikket med at give smågrisene ekstra mælk i et lille mælkeanlæg.

Men ud over mælkeanlægget, der lugter lidt af ’nytænkning’, så er Peter Kjær Knudsens svineproduktion meget traditionel. Og sådan foretrækker han det. Her er ingen tomatplanter på førstesalen, der lever af gylle fra grisene, eller robotter, der fjerner smågrise, som har forvildet sig om på den forkerte side af soen. Her bliver produceret grise på gammeldags manér, og sådan bliver det ved med at være, så længe der ikke er en gulerod i at lægge produktionen om, slår han fast.

Gris mælkeanlæg (IKKE top)

”Det, vi hele tiden får at vide, er, at vi skal tænke nyt. At vi skal omstille os. Vi skal lave løsdrift, bruge mindre medicin og have mere fokus på dyrevelfærd. Alle disse ting er lig med flere omkostninger, og flere omkostninger er lig med dårligere indtjening. Derfor er der nødt til at være et incitament til at gøre alt det, for ellers sker der kun det, at produktionen går ned. Vi lever under markedsvilkår på et globalt marked, og det kan vi ikke ændre.”

Svineproduktionen falder

I løbet af de seneste 10 år er 14 danske slagterier lukket og 8000 slagterijob forsvundet. Senest var det slagteriet i Ringsted, der meddelte, at de er nødt til at fyre 280 medarbejdere, fordi slagteriet fremover skal slagte 15.000 færre svin om ugen. Svineproduktionen på Sjælland er ganske enkelt for lille til slagteriets store kapacitet, lød begrundelsen fra Danish Crown.

Fyringerne på slagteriet i Ringsted og de dystre prognoser om fortsat faldene svineproduktion bekymrer Peter Kjær Knudsen. For ham og sønnen er det vigtigt, at der fortsat er et slagteri på Sjælland, hvor de hver eneste dag kan levere slagtesvin til. Lukker slagteriet helt, vil det betyde, at svinene skal fragtes til Jylland for at blive slagtet, og det vil give ekstraomkostninger i både tid og penge. Ekstraomkostninger, som kan risikere at blive virkelighed, mener Peter Kjær Knudsen.

”Der er ikke penge nok i svineproduktion, så længe rammevilkårene er så dårlige, som de er i øjeblikket,” siger han og fortsætter:

”Som det er lige nu, svarer det til, at du har et kæledyr, som du holder op med at fodre – når du gør det, så dør det. Det samme gør sig gældende i svineproduktionen – hvis vi ikke har nogle fornuftige vilkår at drive produktionen under, så dør vi.”

Han er på vej tilbage til omklædningsrummet. Klokken nærmer sig så småt halv tolv, og der er mange gårde at besøge endnu, inden arbejdsdagen er omme. Han sætter træskoene og lyner kedeldragten op. Nu er det tilbage i arbejdsbukser og vinterjakke. Peter Kjær Knudsen har været svineproducent siden 1982 og vil meget gerne fortsætte mange år endnu. Men ikke for enhver pris.

”I dag var jeg oppe halv fem og er formentlig først færdig sent i aften. Sådan er det tit. Jeg er glad for mit arbejde, men jeg vil det altså kun, så længe jeg tjener penge på det.”

Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top