Af Bjarne Nigaard, adm. direktør
Når man vil slå gækken løs og lave en aprilsnar, så gør det sig bedst, at den netop viderebringes 1. april. Ellers kan den jo forveksles med fakta.
Derfor er det synd for DANVA, at den pressemeddelelse de har lavet netop den 1. april 2015, med overskriften ”Sprøjtegift i stort antal drikkevandsboringer”, og som ud fra sit indhold at dømme må være ment som en aprilsnar, desværre først blev gengivet i diverse medier i dagene efter, hen over påsken.
 |
”Grundvandsrapporten viser, at det ikke går fremad”, er DANVA citeret for af bl.a. Ritzau.
Det er nærmest et kontrafaktisk udsagn, for GEUS skriver selv i sin rapport om grundvandsovervågningen for 2014 (s. 79), at:
”… I de senere år har der i det øvre grundvand været tegn på en faldende andel af indtag med pesticider med koncentrationer over kvalitetskravet. Parallelt hermed ses en stigende hyppighed af indtag med pesticider i koncentrationer under kvalitetskravet i de øverste 50 m u.t. Dette peger på, at den gennemførte regulering af anvendelsen af pesticider nu giver resultat i det øverste og yngste grundvand. …
I 2013 blev der fundet godkendte stoffer i ca. 1,6 % af indtagene (0,2 % ≥ 0,1 µg/l), mens regulerede stoffer blev fundet i 4,5 % (1,9 % ≥ 0,1 µg/l) og forbudte stoffer i 34 % (8,8 % ≥ 0,1 µg/l). Pesticidanalyserne fra de sidste syv år viser, at ca. 80 % af fundene udgøres af forbudte stoffer. …”
GEUS mener altså, at der er positiv udvikling, og at ”… den gennemførte regulering … nu giver resultat…”
Det sker endda på baggrund af grundvandsovervågningen, som jo i høj grad kan betvivles. Tænk bare på Claus Hansens mange indvendinger mod systemet. Målestederne er ikke repræsentative, og spørgsmålet er også, om man regner alle prøver med, eller kun dem med fund i.
Fortidens synder
Men selv med disse forbehold, er der kun overskridelser af kvalitetsgrænseværdier af godkendte stoffer i 0,2 % af indtagene, for regulerede stoffer kun i 1,9 % af indtagene. Det er de forbudte stoffer, altså fortidens kemi, der fylder klart mest, men det er værd at bemærke, at disse kun er over grænseværdien i 8,8 % af indtagene. Det er noget lavere tal, end dem DANVA gerne vil fremføre som de relevante.
DANVA vil sikkert indvende, at det for det første er fordi ethvert kemikalie i drikkevand er forurening, og for det andet fordi de har kigget på drikkevandsboringer, og ikke kun på grundvandsovervågningens indtag.
Om det første må det til sammenligning så siges, at drikkevandet flere steder i Sydeuropa pr. definition er 100 % forurenet med chlor.
Om det andet er der igen nogle forbehold at tage, fx at det langt fra er alle vandværker der reelt indberetter til GEUS. Det er bl.a. af denne grund også meget varieret hvilket datagrundlag der beregnes på fra år til år. Se bare nedenstående figur fra årets rapport. I 1994 er der næsten 2.200 boringer med, to år senere er det under 1.000. Sammenligneligheden over tid er altså meget tvivlsom, og at tale om tendens ud fra datagrundlaget virker for mig ikke helt sagligt. Særligt ikke, hvis man leger med tanken om, at de vandværker der indberetter, gør det, hvis de har ’noget’ at indberette, mens de, der ikke finder noget, bare lader være med at indberette.
Pesticider baggrund for få boringslukninger
Da Naturstyrelsen i 2013 så på alle drikkevandsboringer i Danmark, konkluderede de, at der frem til 2012 kun var lukket 22 boringer med indhold af pesticider. Det var der, hvor vandværket selv havde angivet, at pesticider var årsagen til, at man havde lukket boringen. Heraf var der 16, hvor det indhold, man havde fundet, allerede var forbudt eller underlagt restriktion i forhold til brug. For de sidste seks var indholdet ukendt.
Læs mere her: Ny status over lukkede boringer
Men hvad skriver GEUS egentlig selv om sagen i årets rapport:
”… Andelen af aktive vandværksboringer, hvor grundvandet indeholder pesticider, er de sidste 5-10 år stabiliseret på 25 %. I 2013 blev der således fundet pesticider i grundvandet i 25 % af de undersøgte vandværksboringer, mens kvalitetskravet på 0,1 µg/l var overskredet i 3,5 % af boringerne. Nedbrydningsproduktet BAM udgør fortsat det hyppigst fundne stof med fund i 19 % af de undersøgte vandværksboringer i 2013. …”
Det nu forbudte BAM udgør altså langt det overvejende problem. Det fremgår desværre ikke hvor mange boringer der udelukkende er fundet BAM i, og derfor kan vi ikke se, hvor få boringer der herefter har overskredet kvalitetsgrænseværdien med relevante stoffer, men uanset ligger tallet jo højest på 3,5 %.
GEUS skriver videre:
”… I hele overvågningsperioden for pesticider og nedbrydningsprodukter fra 1992 til 2013 er der blevet analyseret for 171 forskellige stoffer i vandværksboringerne. Det store antal af forskellige stoffer skyldes, at flere vandværkerne af egen drift har ønsket at undersøge grundvandet for så mange stoffer som teknisk muligt. Ud af de 171 stoffer blev 51 stoffer påvist, hvoraf 35 i dag er forbudte, 13 regulerede og tre godkendte. Fordelingen på godkendte, regulerede og forbudte pesticider, i forhold til antallet af analyser for hvert stof, viser forbudte pesticider forekommer i 24 % (5 % ≥ 0,1 µg/l), mens de regulerede stoffer i 7 % (1 % ≥ 0,1 µg/l), og godkendte stoffer forekommer i 0,6 % (0,1 % ≥ 0,1 µg/l). …”
Over grænseværdien er altså kun fundet regulerede stoffer i 1 % af boringerne, og godkendte stoffer kun i 0,1 % af boringerne.
For mig virker DANVAs udfald som forsøg på at skabe en storm i et glas reelt rent vand. For vandet er jo reelt rent, når man tænker på al den menneskelige industrielle aktivitet der har pågået de sidste mange hundrede år. Og faktuelt holder langt det meste drikkevand sig under kvalitetsgrænseværdierne, som jo netop er opsat fordi de illustrerer en tålegrænse.
DANVA mener endvidere, at den stort set eneste løsning på ’problemet’ med sprøjtemidler i drikkevand skulle være at forbyde landbrugets brug af sprøjtemidler. Allerede forbudte stoffers indvirken på drikkevandet mener DANVA altså at kunne ændre ved at forbyde nogle helt andre stoffer. Og det skal vel at mærke specifikt gå ud over landbruget.
Som det ses af nedenstående illustration fra GEUS, så er de steder hvor grænseværdierne er overskredet i drikkevand (de røde markeringer) for en temmelig stor dels vedkommende at finde i Nordsjælland, Storkøbenhavn, og ved Odense, Aarhus og Aalborg. Landbrugsdominerede Vestjylland ser anderledes ’farveløs’ ud.
Det er jo spøjst, hvis belastningen af drikkevandsboringer i fx Storkøbenhavn skyldes landbrugets brug af sprøjtemidler. Kunne det måske være, at der er behov for at fokusere på andre forklaringer, som fx brug af sprøjtemidler i haver, parker, langs banelegemer og på befæstede arealer?
Ligesom det er en fejlagtig prioritering, hvis man vil forbyde brugen af den kemi, der kan sikre os imod fx endnu mere sundhedsskadelige svampegifte.
Farlig kemi reguleres ikke
Professor Nina Cedergren fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet har beskæftiget sig en del med kemi i drikkevand. I en artikel fra 2014 i tidsskriftet ”Aktuel Naturvidenskab” skriver hun noget, der burde kunne få kaffen galt i halsen hos de mest frelste:
”… Når man tager det store vue udover viften af kemikalier og de principper, de er reguleret på baggrund af, kan man finde masser af eksempler på inkonsistens.
Fx er koffein ikke reguleret, selvom det er mere giftigt overfor rotter end selv de mest giftige insektmidler, vi bruger i Danmark. Og koffein registreres både i overfladevand og grundvand, når man måler efter den. Også i koncentrationer over de grænseværdier, vi bruger for pesticider. …”
Måske DANVA skal til at spare på kaffen og colaen, og i øvrigt måle på koffein i stedet for et af de 171 andre stoffer, som er mindre problematisk?
Nina Cedergren skriver videre bl.a.:
”… Ukrudtsmidler som metsulfuron-methyl og lignende produkter risikerer fx at blive reguleret på baggrund af, at deres nedbrydningsprodukter sammenlagt potentielt kan overskride den politisk satte grænse på 0,1 μg/L. Moderstoffet er i sig selv mindre giftigt end køkkensalt, og selvom der er undtagelser, gælder det generelt, at nedbrydningsprodukter er mindre giftige end deres bioaktive moderstoffer. På den anden side er naturlige planteindholdsstoffer i de grøntsager, vi spiser, som solanin i kartofler eller glycosinolater i kål, radisser og peberrod ikke reguleret, selvom de er betydeligt mere giftige end nogle af de ukrudtsmidler, vi har på markedet i Danmark, og selvom de findes i vores grøntsager i temmeligt høje koncentrationer… ”
Ifølge Nina Cedergren viser resultaterne af reguleringen af kemikalier gennem det seneste halve århundrede et positivt billede, hvor man har udfaset de meget giftige pesticider og en række andre industrikemikalier, så eksempelvis rovfugle og insekter er vendt tilbage, og at man har fået forbudt en række meget svært nedbrydelige stoffer, som akkumulerer i miljøet, og deres forekomst i miljøet er nu stadig mindre.
På trods af dette faktum, så anfører Nina Cedergren, at det ikke er det indtryk, man får i pressen.
”På trods af denne positive udvikling, får man i pressen ofte indtryk af, at vi bør være mere bekymrede end nogensinde, ” skriver professoren om mediernes tilgang til kemikalier.
Nina Cedergren mener, at man med ’forbedrede analyseteknikker vil være i stand til at måle kemikalier i lavere og lavere koncentrationer, men at de forbedrede metoder samtidig skaber større og større bekymringer blandt folk. ’ Med andre ord finder forskerne flere og flere kemimalier, fordi man målrettet leder efter dem, og fordi teknikken hele tiden bliver forfinet, så man kan måle stadig mindre mængder af kemikalier. Og det er en virkelighed, vi bliver nødt til at forholde os til, mener Nina Cedergren:
”Vi må derfor vænne os til, at vi lever i en verden af kemikalier. Det bør derfor være den samlede mængde kombineret med stoffernes giftighed, som afgør, om de udgør en risiko og derfor bør reguleres – ikke alene det faktum, at kemikalierne kan måles i miljøet. …”
Tak for kaffe, DANVA.
Læs hele Nina Cedergrens artikel fra Aktuelnaturvidenskab.dk via linket:
Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer?
Læs også: Streibig: Pesticider er kun et problem i pressen
