Claus Skov Madsen har som rådgiver i forbindelse med oversvømmelse af landbrugsarealer alt for ofte stået på kanten af et vandløb, når det er gået helt galt. Når vandløbslovens §1 stk. 1 og §27 ikke er fulgt. Når vandløbenes evne til at aflede vand fra marker, byer og naturområder er blevet begrænset som følge af en mangelfuld vandløbsvedligeholdelse, og husejere og landmænd frustreret må se til imens selv et lille regnskyl resulterer i massive oversvømmelser og store økonomiske tab.
Ifølge de klimaplaner, som lige nu er under udarbejdelse på de danske universiteter, styrelser og ministerier, så er der i fremtiden brug for, at samtlige danske vandløb skal kunne føre 50 procent mere vand, end de kan efter de regulativer, vandløbene er indrettet efter i 2015.
Virkeligheden er dog mange steder den, at regulativerne i kommunerne ofte ses som et minimumsregulativ, hvor de ansvarlige for vandløbenes vandløbsvedligeholdelse har nedsat frekvensen af vandløbsoprensningen samtidig med at man bevidst har lavet strømrenden, altså bredden af den vandførende del af vandløbet, så smal, at vandet presset op af vandløbet og oversvømmer de omkringliggende arealer.
 |
Hyppigere oversvømmelser
Claus Skov Madsen har igennem flere årtier fulgt udviklingen i og omkring de danske vandløb, og for ham er der ingen tvivl om årsagen til, at vandløbsnære områder i stigende grad rammes af oversvømmelser.
”Det gør vi fordi, der er faldet mere nedbør, og så mangler der mange steder vandføringsevne i de vandløb, der skal afvande de oversvømmede områder. Det er kort sagt, det, det drejer sig om”, siger Claus Madsen, der som vandløbsekspert og planteavlsrådgiver ser hyppige og længerevarende oversvømmelser som et stort problem for især landbruget.
”Det er et problem, fordi mange landbrugsarealer står under vand, og det er ikke gavnligt for de afgrøder, der står på landbrugsarealerne. Det ville være bedst, hvis vandet kunne trække væk, og man kunne få ilten tilbage til åen”, siger Claus Skov Madsen og fortsætter:
”Oversvømmelserne af vandløbsnære arealer betyder, at man kan miste sin afgrøde, hvis jorden står under vand for længe. En god hvedemark – og vintersædsmark – skal ikke stå under vand i fjorten dage, så forsvinder afgrøden derfra. Det kan man allerede se nogle steder nu, hvor vandet er begyndt at trække sig tilbage, der mangler afgrøden under vandet. De planter, der er døde af iltmangel, de kan ikke reetableres. Det er iltmangel, planterne lider under, når der står vand. ”
Naturen lider under oversvømmelser
Forskellige grønne organisationer og politikere, med miljøminister Kirsten Brosbøl i spidsen, argumenter for, at oversvømmelser af landbrugsarealer er en god ting for den danske natur. Så sent som den 16. februar udsendte miljøministeren en pressemeddelelse, hvori der står, at naturen og klimaet har glæde af oversvømmelser.
”Ved at hæve vandstanden i dele af Store Åmose kan vi skabe en mere sammenhængende mose, så vi får skabt mere natur til glæde for mennesker, planter og dyr. Projektet vil skabe levesteder og yngleområder for en lang række sjældne padder, fugle, krybdyr og insekter. Samtidig kan vi udvide og forbedre den truede højmose og beskytte værdifulde, arkæologiske fund. ”
Men det postulat mener vandløbseksperten Claus Skov Madsen er meget fjernt fra virkeligheden, og han undrer sig over, at lodsejerne, som han selv repræsenterer, tilsyneladende ikke er taget med på råd, selvom det er dem, der har det største kendskab til de arealer, der nu skal oversvømmes. Dem, der kommer til at stå med usælgelige huse, ubrugelige jordlodder, og dem der kommer til at lide under store driftstab og værditab på jorden, efter udmeldingen om, at den nu bevidst skal oversvømmes.
”Det er jo ikke særligt sjovt at have vand i kælderen på grund af at vandspejlet står for højt, hvor det skulle have været afvandet. Og for naturen er det lidt det samme som med afgrøderne på marken. Den natur, de planter og de dyr, der burde være til stede, de forsvinder når områderne står under vand i længere tid. ”
”Hvis man ønskede at have en terrestrisk natur (jordbaseret.red), så får man nu en vandkultur i stedet for, når jorden så ofte og så længe ad gangen står under vand. Hyppige oversvømmelser ændrer simpelthen forholdene for naturområder. Og de træer, der befinder sig på eller i nærheden af de forsumpede arealer, de dør. Træerne kommer også til at mangle ilt omkring rødderne, og så dør de. ”
Claus Skov Madsen mener det er på tide, at miljøministeren og de ansvarlige for pasningen af de danske vandløb kigger fremad, så fremtidens udfordringer kan adresseres allerede nu.
”Nu skal der laves nye regulativer i mange vandløb, og i de regulativer, der bliver man nødt til at sikre, at der også er et regulativ, der sikrer vandføringsevnen under nye forhold. Man skal til at gange vandføringsevnen med 1,5 i forhold til der oprindeligt var i de gamle regulativer, så man er jo nødt til at lave en større volumen i vandløbene. ”
Druknede orme et massivt problem
Danmark er langt fra det eneste land, der har haft massive udfordringer med oversvømmelser som følge af en mangelfuld vandløbsvedligeholdelse. I England oplevede man i 2014 længerevarende oversvømmelser af store områder, og oversvømmelserne har haft stor betydning for nogle af jordens faste beboere; regnormene.
Agronomen Stuart Fripp fra Somerset Levels fortalte ifølge avisen Daily Mail i april 2014, at det var et trist syn, der mødte ham, da han gravede i jorden efter oversvømmelserne var forsvundet. For det viste sig, at vandmasserne havde udryddet ormene fra store landområder.
”De er blevet dræbt af vægten af vandet, som har fjernet alt ilt fra jorden, så de ikke har kunnet ånde, ” lød den dystre konklusion fra agronomen Stuart Fripp, og det synspunkt blev bakket op af professor David Jones fra Bangor University.
Professoren konkluderede, at jordens kvalitet blev påvirket meget negativt af oversvømmelserne:
”Jordorme er en helt central del af vores økosystem. Men de er forsvundet fra bestemte områder, og andre steder er antallet blevet reduceret, ” fortalte professor David Jones ligeledes til Daily Mail.
Ifølge de engelske eksperter er orme i jorden et sikkert tegn på, at planter kan vokse godt i jorden, og er der orm til stede, så er der også fødegrundlag for insekter og mindre pattedyr. Rent faktisk anslår eksperterne, at det er hele fødekæden, der lider skade, når jorden bliver ødelagt af oversvømmelser, da ormene er fødegrundlag for en række fugle og gnavere, som igen er fødegrundlag for ræve og andre mindre rovdyr.
For at få ormebestanden tilbage på et bæredygtigt niveau blev det anslået, at der skal udsættes millioner af orme, og det er ikke et billigt projekt.
Ifølge insektproducenten Nigel baker ville det kræve udsætning af cirka 24.000 orme pr hektar, hvis populationen skal restaureres, og det anslog han i 2014 ville koste i omegnen af 20.000 kroner pr. hektar.
I Danmark er man i 2014 i den paradoksale situation, at man bevidst oversvømmer jorden langs de danske vandløb for at fjerne ilten og derved fjerne kvælstof fra jorden, hvilket ifølge teorien skulle føre til, at man kan forbedre levevilkårene for eksempelvis bundlevende orme i de danske farvande. Men prisen er altså, ifølge de engelske forskere, at man i stedet tager livet af de jordlevende orme.
Læs også: Floods leave new crisis.. (Daily Mail)
Billedet i toppen af artiklen viser en miniådal, der er et restaureret vandløb, hvor både de vandløbsnære planter og dyr kan trives samtidig med at landbrugsjorden sikres mod oversvømmelser.
Læs mere her: Miniådale sikrer afvanding og naturhensyn
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
