Det er ifølge Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, en åbenlys dårlig handel for samfundet, når NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen vil give tilskud til fremme af kulstofrige jorde ved hjælp af hævning af vandstanden i vandløb og reduceret dræning. Imens forskningsinstitutionerne har udsigt til masser af penge til forskningsmidler, så vil landbrugets økonomi og jordens kvalitet nemlig lide under de våde forhold.
Så vidt ses af udkast til bekendtgørelse om tilskud til kulstofrige jorde, så er der afsat 265 mio. kr. til vurdering, forundersøgelser og projekter til planerne. Med andre ord skal der produceres rapporter og skrivebordsvurderinger i ét væk. Projekterne forventes at begrænse 33.000 ton CO2 ækvivalenter. Det er rundt regnet 8.000 kroner pr. ton CO2 på baggrund af styrelsens egne oplysninger.
Hos Bæredygtigt Landbrug mener chefjurist Nikolaj Schulz reelt ikke, at forslaget handler om begrænsning af CO2, men om afviklingen af landbrugsarealer, da det i bekendtgørelserne kan læses, at der skal tinglyses på de omhandlede jordstykker, og det betyder, at landbrugsdrift reelt over tid vil ophøre.
 |
”Kravet efter bekendtgørelserne er, at uanset hvad, så skal der være ændret afvanding, ingen dyrkning, ingen planteværn, ingen gødning, ingen jordforbedringsmidler, ingen omlægning, ingen driftsskov, ingen tilskudsfodring, begrænsninger i aktiviteten, adgang for myndigheden – alt sammen til evig tid, ” siger Nikolaj Schulz og fortsætter:
”Disse bekendtgørelser har ikke til formål at reducere CO2. Bekendtgørelserne vil sikre beskæftigelse i embedsværket, hos forskerne, konsulenter og hos de rådgivende ingeniørfirmaer. Det er ikke i samfundets interesse og slet ikke i landbrugets interesse. ”
Ifølge Bæredygtigt Landbrug er det svært at se de positive effekter af bekendtgørelsen, og Nikolaj Schulz mener ligefrem, at miljøet bliver den største taber.
”Projekterne vil medføre, at jorden bliver vandlidende. Dette vil nogle steder frigive store mængder fosfor via fosformobilisering samt frigive metan- og lattergas, som er langt stærkere klimagasser end CO2, ” lyder vurderingen fra Nikolaj Schulz.
Intensive afgrøder binder mere CO2
Hos Bæredygtigt Landbrug mener man desuden, at der skal indregnes tabt binding af CO2, som fremkommer ved at tage arealer ud af dyrkning.
Eksempelvis binder 1 ha hvede med et udbytte på 7 tons/ha så meget CO2, at det svarer til at udledningen øges med 9 tons pr år, hvis der fremover ikke skal dyrkes intensive afgrøder på arealerne. Hertil kommer yderligere 5 ton CO2 som bindes i halmen, hvis denne anvendes til energi. Også de bagvedliggende beregninger på effekten i bekendtgørelsen finder Bæredygtigt Landbrug er meget usikre, og det har foreningen gjort opmærksom på i sine høringssvar.
I stedet for at fjerne afgrøder med et stort potentiale til lagring af CO2 fra markerne, så mener administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, at løsningen på CO2-problematikken er at give planterne bedre vækstbetingelser.
 |
”Der er behov for, at landbruget kan få lov til at gøde efter ligevægtsprincippet. Gødskning efter ligevægtsprincippet udgør den ægte vækstmotor, der kan igangsættes fra i morgen, uden det vil skade miljøet, og så vil det bidrage til at binde CO2, ” fortæller Bjarne Nigaard, og han mener ligefrem at mere gødskning vil medføre vækst ikke bare til planterne, men til hele det danske samfund. Og ved brug af målinger af næringsstoffer i vandmiljøet skal det sikres, at naturen ikke lider skade.
”Reguleringen skal naturligvis baseres på målinger. Vores model vil levere en vækst på 34 procent, give 34 milliarder på betalingsbalancen og så vil der kunne skabes 35.000 nye jobs. Men det kræver mere – ikke mindre gødning til planterne, og så vil man samtidig kunne binde store mængder CO2. ”
Bæredygtigt Landbrug ser det som et samfundsproblem, at god landbrugsjord inddrages på en juridisk uholdbar måde, for ifølge chefjurist Nikolaj Schulz er der med ’bekendtgørelse om tilskud til kulstofrige jorde’ reelt tale om, at man vil ekspropriere landbrugsjord uden at betale erstatning til landmanden.
”Det her er klokkeklar ulovlig ekspropriation. Vi anbefaler danske landmænd at være meget tilbageholdende med at indgå i projekterne, fordi det nærmer sig en bortforæring af landbrugsjorden, også for de kommende generationer. ”
|
Fakta: Målinger foretaget af Biogeosciences, Århus universitet i 2012 viser meget lavere udledninger fra dyrkede organiske jorde. I forbindelse med drift på højmosejorder i vildmosen viser målinger, at den samlede CO2 ækvivalent er dobbelt så stor ved permanent græs i forhold til dyrkede areal. Kilde: SINKS delprojekt 7, Emissionsfaktorer for dyrkede organiske jorde i Danmark, slutrapport, tabel 5, side 414. |
Af Nikolaj Schulz, chefjurist og Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
