Jørgen Evald Jensen: Vrøvl at kvælstofprognosen giver mere N til planterne

Kvælstofprognosen er det eneste punkt, hvor man i Danmark rent faktisk lever op til nitratdirektivets vejledninger. Her regulerer man nemlig gødningstildelingen på baggrund af, hvad der i jorden om foråret. Så egentlig er fagpolitisk rådgiver i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen, glad for systemet, der blev skabt før verden gik af lave med tåbelige gødningsnormer.

Men Jørgen Evald Jensen er langt fra enig i, at man af Kvælstofprognosen for 2015 kan udlede, at danske landmænd nu må gødske mere med baggrund i prognosen.

”Det er noget vrøvl; der er ikke et kilo N mere til planterne. Det her, det er en regulering i forhold til jordens N-indhold i foråret, og det vil sige, at den her regulering ændrer ikke på, at vi stadigvæk gøder vanvittigt underoptimalt, ” siger Jørgen Evald Jensen efter NaturErhvervstyrelsen har påstået, at der i 2015 må gødskes 10.000 tons mere. Her skal mere nemlig blot forstås som mere end på et gennemsnitsår.

Kvælstofprognosen viser altså, at der på grund af udvaskning grundet regn er mangel på kvælstof i jorden, og derfor må landmanden tilføre jorden kvælstof, så planterne har ligeså meget tilgængelig kvælstof i jorden at vokse af, som på et gennemsnitsår.

”Men det ændrer jo ikke på, at man befinder sig stadigvæk de der 25 til 30 procent under ligevægtsprincippet, og det, de selv har regnet ud, det er, at det ændrer ikke en tøddel ved, at man ligger deres egne beregninger på de 18,12 procent under det økonomisk optimale, fordi, det man regner ud her, det er lige præcis det, der er flyttet, fordi der er udvasket mere igennem vinteren, ” lyder det fra Jørgen Evald Jensen, men han mener i bund og grund, at Kvælstofprognosen er et skridt i den rigtige retning, fordi det er det eneste punkt, hvor man følger nitratdirektivets tekst omkring ligevægtsprincippet.

Kvælstofprognosen tager udgangspunkt i målinger i kvadratnettet, det er reguleret i forhold til konkrete målinger. Man sammenligner indholdet af N-mineraliseret i rodzonen med det forventede indhold i rodzonen, og så det er forskellen imellem de to, der opgøres, fortæller Jørgen Evald Jensen.

”Man kan sige, at det er selvfølgelig fint, at man laver den her regulering, men det er faktisk det eneste punkt, hvor man tager hensyn til fagligheden, i det man gør. På alle andre punkter, der gør man ikke. ”

Et godt fagligt værktøj

Kvælstofprognosen er ifølge Jørgen Evald Jensen et fagligt godt stykke værktøj, som faktisk er fuldstændig i tråd med nitratdirektivet.

”Problemet er bare i forhold til det danske system, at det er det eneste, man bruger, i forhold til ligevægtsprincippet. Alle andre ting man har lavet, eksempelvis den underoptimale gødskning, det gør, at det her bliver mere til grin, end det bliver til virkelighed. ”

Ifølge Jørgen Evald Jensen ville det være godt, hvis vi i Danmark havde et system, hvor vi som udgangspunkt kunne gøde efter planternes behov.

”Så kunne vi bare gå ud og sige, at på JB2 og JB4 (jordtyper.red), der viser vores målinger på N-min, at der er fem kilo N mindre end der plejer at være – så giver vi fem kilo N mere. Det er helt efter den måde, vi beregner tingene på i forhold til ligevægtsprincippet. Vi regner altså med, at der er en basis-N-min i jorden. Det viser sig så i år, at den er fem kilo N lavere på JB2 og JB4 (finsand.red) og 10 kg N lavere på lerjord. Altså skal vi tilføre det ekstra, ” siger Jørgen Evald Jensen, der spår, at en regulering efter ligevægtsprincippet også bliver virkelighed i resten af den danske kvælstofregulering i en ikke alt for fjern fremtid.

”Man burde jo gøde efter planternes behov allerede nu, men det er jo så det, vi snart skal i retten med. ”

Spørgsmålet om hvorvidt landmændene kan opnå opsættende virkning bliver det første retten skal tage stilling til i forbindelse med Bæredygtigt Landbrugs gødningssag. En sag, der af Vestre Landsret i Viborg er blevet fastsat over tre og en halv retsdag fra den 19. til den 22. maj 2015.