Kvælstof findes i jorden hvis jorden har et højt indhold af planterester eller hvis jorden bliver tilført kvælstof via husdyrgødning, kompost, slam eller fra vilde dyr eller græssende kreaturer. Uden kvælstof er det kun et fåtal af planter, der kan udvikle sig, og de planter, der ikke skal tilføres kvælstof, henter selv kvælstof ned fra luften, der består af 78 procent kvælstof, for at få brændstof til at udvikle sig.
Men i de naturplaner, der har været udrullet i Danmark igennem de seneste årtier, har man bevidst forsøgt at fjerne kvælstof fra jorden, og en af de metoder, man benytter for at nå målet om en udpint jord uden kvælstof, er vandmætning af jorden; altså målrettede oversvømmelser.
I Miljøministeriets (DMU) Teknisk anvisning nr. 19 fra 2005 kommer intentionerne omkring vandløbenes vandspejlshøjde tydeligt frem. Her står blandt andet, at:
”Gensnoning af vandløb, hævning af vandløbsbunden og ophør af vandløbsvedligeholdelse er tiltag, der vil medvirke til oversvømmelse af vandløbsnære arealer. Oversvømmelseshændelsen er underlagt de klimatiske forhold og svær at prediktere. ”
Men hvor Miljøministeriet stræber efter en udpint jord, så ser Claus Skov Madsen det som et spild af ressourcer, at man bevidst vil fjerne det for planterne så vigtige kvælstof fra jorden, hvor det er en nødvendighed for planternes vækst.
 |
”Når du får høj vandstand og iltfattige forhold i jorden, så fordamper alt det gode næringsstof. Kvælstoffet fordamper jo ud i atmosfæren som frit kvælstof, fordi det denitrificerer. Det bliver iltfattigt og fordamper som rent kvælstof, og så er der ikke nogen udnyttelse af kvælstoffet på de afgrøder, man har på markerne.
– Men er det ikke det, Miljø- og Naturstyrelsen stræber efter?
”Det kan da godt være, at nogle gerne vil have kvælstoffet til at forsvinde op i den blå luft, men der er ingen landmænd eller nogen andre, der har gavn af at kvælstoffet forsvinder fra jorden, når det gerne skulle være optaget af planterne til planteproduktion, til fødevarer. Så er det bestemt ingen fordel at kvælstoffet forsvinder. Så er det en stor ulempe, ” lyder det fra planteavlsrådgiveren, som peger på, at de nuværende problemer med oversvømmelser kan løses, hvis der er politisk vilje til det.
”Man kan løse problemerne ved at få vandføringsevnen tilbage i vandløbene. Og så skal man have nogle ordentlige drænsystemer, der ikke er stoppet til på grund af forhøjet vandstand. ”
Se video: Hvordan sikres afvandingen af Værebro Å?
|
Fakta: Klik for at læse hele Vandløbsloven på Retsinformation.dk: Vandløbsloven Uddrag af kapitel 1 og kapitel 7: Kapitel 1 Formål m.v. § 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. § 2. Lovens regler om vandløb finder også anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Stk. 2. Loven finder kun anvendelse på vandløb, hvis tilstedeværelse og vedligeholdelse flere end en enkelt har interesse i. Miljøministeren kan dog bestemme, at loven finder anvendelse på andre vandløb, såfremt disse optages som offentlige vandløb, jf. § 9. Stk. 3. Loven finder desuden anvendelse på anlæg til indtagning og indpumpning samt videreledning af vand til bevanding af skelgrøfter i marsken ved Tønder. Stk. 4. Loven omfatter endvidere diger, sluser, broer og andre anlæg i og ved vandløb.
Kapitel 7 Vandløbenes vedligeholdelse Fælles bestemmelser for offentlige og private vandløb § 27. Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i regulativet, jf. § 12, stk. 3, eller i afgørelse efter § 36 a, stk. 1. Stk. 2. Grødevæksten i vandløbene kan begrænses ved mekaniske metoder som grødeskæring, opgravning og lignende eller ved biologiske metoder som etablering af skyggegivende vegetation på vandløbets bredder. Stk. 3. Afskåret grøde skal optages, medmindre grøden ikke er til skade for vandløbet eller det vandområde, vandløbet udmunder i. Stk. 4. Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, må ikke videreføres til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet udmunder i. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte nærmere bestemmelse herom. |
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
