Hos Bæredygtigt Landbrug finder fagpolitisk rådgiver Jørgen Evald Jensen, at NaturErhvervstyrelsens forklaring og handlemåde omkring ansøgning om grundbetaling stiller landmanden i en meget urimelige situation.
 |
”Når man skriver under på noget, så må man også antage, at det man skriver under på, det skal være verificeret og rigtigt. Og når tallene her er udregnet på baggrund af kort, som så åbenbart ikke er bindende, men blot vejledende, så er man da nødt til at kunne rette i det, inden man sender det, hvis der er et problem, ” siger Jørgen Evald Jensen om proceduren, hvor landmanden eller landmandens rådgiver ikke har mulighed for at fravælge et areal, der er udregnet i fødevareministeriets supercomputer.
Men det er ikke kun et praktisk problem, at landmændene tvinges til at skrive under på forkerte og ikke bindende oplysninger i ansøgningsproceduren. Det er i høj grad også et juridisk problem.
Randzoneindberetningen smækfyldt med fejl
Fødevareministeriet har nu lagt et ekstra lag ind i deres supercomputer, hvor randzonerne fremgår langs diverse grøfter, vandløb og søer. Det er dog ikke muligt at angive, at man ikke har randzoner de pågældende steder. Det vil sige, at man ikke har mulighed fra at fjerne dem fra indberetningen, hvis ikke man finder, de er korrekte, eller hvis der eksempelvis slet ikke findes et vandløb på det anførte sted.
Chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz, ser store juridiske problemer i NaturErhvervstyrelsens håndtering af ansøgningerne fra landmændene.
 |
”Vi ved, at kortene er smækfyldt med fejl, hvorfor det er absurd ikke at kunne fjerne randzonerne. En anden årsag kunne eksempelvis også være, at landmanden ikke anerkender randzoneloven, fordi det jo rettelig er ulovlig ekspropriation. Det forhold, at man ikke kan fjerne randzonerne i sin indberetning til myndighederne betyder, at man tvinger landmanden til at handle i strid med virkeligheden. Problemet er, når alt kommer til alt, at landmanden reelt ikke har mulighed for, at afgive korrekte oplysninger,” lyder kritikken fra Nikolaj Schulz.
Et urimeligt dilemma
Jørgen Evald Jensen mener NaturErhvervstyrelsen sætter landmanden i et urimeligt dilemma, når ansøgningen skal følges af en erklæring om, at det indsendte er korrekt, selvom det sjældent er tilfældet.
”Altså, man skal indgive en ansøgning, hvor alting skal være 100 procent korrekt; arealerne skal være korrekte ned til 0,01 hektar, og så pludselig siger man nu, ’ja, men miljøfokusarealerne dem regner du så manuelt ud ved siden af. Og det kan så godt være, at de er nogle procenter forkerte, fordi de bygger på noget vejledende kortmateriale’. Det hænger da simpelthen ikke sammen.”
I et debatindlæg i Effektivt Landbrug fra den 12. februar skriver Peter Ritzau Eigaard, enhedschef for Kort & GIS i NaturErhvervstyrelsen desuden, at styrelsen ikke oplever, at landmændene mener, der er mange fejl i det ikke-bindende kortmateriale.
Men den påstand er svær at forstå for Jørgen Evald Jensen, der som rådgiver har set alt for mange eksempler på, at kort og virkeligheden alt for sjældent passer sammen.
”Jamen, jeg kan gå ud og pege på en masse tilfælde, hvor det her forkert. Og kommunerne, de har ikke været særlig villige til at verificere de her kort. Jeg har ikke overblik over, hvor mange kommuner, der har været inde og gør det, men der er også kommuner, der simpelthen ikke har haft ressourcerne til at verificere de her kort i forhold til den nye randzonelov. Og vi kan jo finde eksempler med rørlagte vandløb, der stadigvæk er på kortet. Så der er mange tilfælde, hvor de ikke er rigtige,” siger Jørgen Evald Jensen og efterlyser at ansøgningsproceduren ændres, så landmanden kan rette indberetningen ind efter virkeligheden.
Juraen halter
NAERs supercomputer skal ifølge chefjurist Nikolaj Schulz opfattes som en digital sagsbehandler med den nye procedure, og det medfører, at supercomputeren altså skal leve op til samtlige forvaltningskrav som enhver anden sagsbehandler i NAER.
”At indberette digitalt svarer altså til, at landmanden sad over for en rigtig fysisk sagsbehandler. Situationen med randzoner svarer til, at landmanden fik en fortrykt blanket, hvor der stod: ”Jeg accepterer, at der er randzoner langs denne grøft”. Hvis man som landmand protesterer, så svarer sagsbehandleren: ”Det er jeg da ligeglad med. Kære landmand du skal aflevere blanketten, og der ikke mulighed for at ændre på oplysningerne”.
Ifølge Nikolaj Schulz er det fejlbehæftede computersystem en supertanker på faglig og juridisk afveje.
”Det er jo et uløseligt paradoks, hvor man næppe kan udlede, at en indberetning kan være retligt bindende for landmanden. Hvis bureaukratiet udarbejder fortrykte blanketter, og man ikke har mulighed for at afgive korrekte oplysninger, så har jeg meget svært ved at se, at man som landmand kan stilles til regnskab for de afgivne oplysninger. Det må være myndighedens ansvar at sikre, at borgerne reelt får mulighed at afgive korrekte oplysninger. ”
Baggrunden for Bæredygtigt Landbrugs kritik af reglerne for indlevering af den elektroniske ansøgning er, at anmelderen er tvunget til at acceptere de beregnede oplysninger i sin ansøgning, selv om de ikke stemmer overens med de faktiske forhold hos lodsejeren.
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
