Naturarealer kan godt være i landbrugsdrift, og derfor skal danske landmænd have mulighed for at få landbrugsstøtte til arealer, der blandt andet drives med naturhensyn for øje på statens jord. Det mener chefjurist Nikolaj Schulz fra Bæredygtigt Landbrug efter at have nærlæst en EU-dom, hvor en tysk landmand fik medhold i, at han skulle have landbrugsstøtte selvom han også modtog godtgørelse fra delstaten for at sikre naturforhold på jorden. Nu vil Bæredygtigt Landbrug have NaturErhvervstyrelsen til at se nærmere på, om de danske regler på området følger EU-retningslinjerne.
Naturbeskyttelse med landbrugsstøtte
Dommen med navnet C-61/09, afsagt den 14. oktober 2010 af EU-Domstolen, drejede sig om, hvorvidt en tysk landbruger kunne få enkeltbetaling for afgræsning af delstatens arealer. En tysk landbruger indgik i år 1998 og 2000 en aftale med delstaten Rheinland-Pfalz (Tyskland) om forpagtning af nogle af delstatens arealer. Arealerne blev brugt til afgræsning med får.
Aftalen fra år 2000 angik bl.a. naturbeskyttelse, og landbrugeren fik årlig godtgørelse fra delstaten. Aftalen indeholdte også betingelser, der skulle sikre naturbeskyttelsen. Her ud over fik den tyske landbruger støtte i form af plejeforanstaltninger såsom slåning af delarealer og løbende rydning af krat og skov, der blev udført af en entreprenør.
Landbrugeren mente, at han ud over naturstøtte også burde modtage landbrugsstøtte for arealet. Dette blev i sidste ende afslået i delstaten, og landbrugeren fik sin sag for EU-domstolen. Det centrale spørgsmål var, hvornår en landmand kan få landbrugsstøtte.
Natur udelukker ikke landbrugsstøtte
I sagen synes de tyske myndigheder tilsyneladende, at det virkede urimeligt, at en landmand, der sætter nogle får ud i naturområde, skal have landbrugsstøtte. Muligvis fordi landmanden fik al mulig særlig støtte og anden assistance fra den tyske delstat.
Dette argument bed imidlertid ikke på EU-Domstolen. EU-Domstolen udtalte i sagen, at det forhold, at et areal hovedsageligt er natur, ikke udelukker, at landmanden også skal have landbrugsstøtte. Det afgørende moment ifølge EU-Domstolen er, hvorvidt der faktisk udøves landbrugsaktivitet og hvorvidt landmanden med en tilstrækkelig autonomi bl.a. kan bevare jorden i god landbrugsmæssig stand.
EU-dommen får nu chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz til at stille spørgsmålstegn ved, om NaturErhvervstyrelsens tolkning af reglerne lever op til EU-lovgivningen på området.
 |
”Dommen må forstås derhen, at et areal kan få landbrugsstøtte, hvis der faktisk er landbrugsaktivitet på arealet, og landmanden har mulighed for at holde arealet i god landbrugsmæssig stand. Spørgsmålet om, hvorvidt der pågår landbrugsaktivitet beror på en konkret vurdering. Spørgsmålet om, hvorvidt landmanden kan holde arealet i god landbrugsmæssig stand skal her ud over ses i en retlig kontekst. Altså er der særlige betingelser for netop dette areal, der medfører, at landmanden skulle være afskåret fra at bevare jorden i god landbrugsmæssig stand?,” siger Nikolaj Schulz, og efterspørger at NaturErhvervstyrelsens praksis testes grundigt efter.
Nyhed fra NaturErhvervstyrelsen
Efter to danske fåreavlere er kommet i klemme, da NaturErhvervstyrelsen har ændret reglerne, så forpagterne af statens naturarealer ikke kan forvente at kunne modtage tilskud til afgræsning, har NAER udsendt en nyhed, der skaber usikkerhed om, hvilke regler, der gælder, og det får Nikolaj Schulz til at undre sig, fordi EU synes at lægge en markant anderledes linje.
”Når NaturErhvervstyrelsen i en nyhed bl.a. skriver: ”[…]Arealer, hvor den rekreative anvendelse fylder mere end landbrugsaktiviteten, kan ikke betragtes som støtteberettigede landbrugsarealer ud fra EU’s regler.[…]”, så afskærer NaturErhvervstyrelsen generelt en bestemt gruppe af arealer fra at kunne opnå støtte. Dette synspunkt synes at være på kollisionskurs med EU-Domstolens linje. EU-Domstolens siger jo netop, at det ikke er afgørende om arealet bruges til alt mulig andet. Så længe der er landbrugsaktivitet og landmanden kan bevare den gode landbrugsmæssige stand, så er arealet støtteberettiget.”
Ifølge Bæredygtigt Landbrug bør det være et krav, at der er klokkeklar hjemmel i de nye, meget omfattende, EU-landbrugsforordninger, til generelt at udelukke rekreative arealer. Hvis dette ikke er tilfældet, så mener Nikolaj Schulz, at NaturErhvervstyrelsen har et stort problem.
Bæredygtigt Landbrug har anmodet NaturErhvervstyrelsen om en god juridisk forklaring på, hvorfor Danmark tilsyneladende har valgt ikke at følge EU-domstolens linje, hvad angår reglerne for støtte til naturarealer, der kan bevares i god landbrugsmæssig stand.
|
Fakta: C-61/09 |
Af Nikolaj Schulz, nsc@baeredygtigtlandbrug.dk og Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk.
