Nabotjek: Økonom: Rammevilkårene har ødelagt dansk landbrug

Udgivet 22. januar 2015 - kommentarer:
Nabotjek: Økonom: Rammevilkårene har ødelagt dansk landbrug

Hver femte danske landmand er teknisk insolvent og hver tredje er i fare for konkurs, hvis der ikke sker noget drastisk. Men truende konkurser er ikke det største økonomiske problem for landbruget, mener Troels Troelsen, cand. oecon., associate professor ved CBS

Dansk landbrug står på randen af en konkursbølge af historiske dimensioner. Mellem 15 og 20 procent af alle landbrug ligger i farezonen for at gå konkurs. De får i øjeblikket kunstigt økonomisk åndedræt fra bankerne, da de reelt har negativ egenkapital.

”Hvis man lukker øjnene og gør ingenting, så vil de gå konkurs i løbet af et år eller kortere. Det her er så stort, at nogen må gå ind og løse det”, siger Troels Troelsen, associeret professor på CBS (Copenhagen Business School). ”Og det er ikke landmændenes skyld. De er konstant pålagt forringede rammevilkår, som dansk landbrug i EU-sammenhæng ensidigt er blevet pålagt af politikerne”.

Dansk landbrug har stærkt forringede driftsforhold i forhold til landbrug i resten af EU. Troels Troelsen har analyseret effekten af de skrappere regler i Danmark. Ved at sammenligne dansk landbrugs forhold med forholdene i nordtysk landbrug har Troels Troelsen regnet ud, at en dansk landmand i gennemsnit får mindst 2521 kr. mindre ud af hver hektar landbrugsjord på grund af anderledes rammevilkår.

”Det er rammevilkårene, der har ødelagt branchen. Hvis rammevilkårene var i orden, så ville dansk landbrug næsten ingen problemer have”, siger Troels Troelsen og forsætter: ”Det er ikke Rusland, der er problemet. Det er rammevilkårene omkring gødskning og en lang række andre krav og reguleringer, der er det egentlige problem.”.

Økonomen anslår at det ville give dansk landbrug samlet set yderligere 5-6 milliarder kroner i årlige indtægter, hvis reglerne blev ligestillet med udlandet. Hvis man medregner følgeeffekter, så bliver det ifølge økonomen endnu mere.

Kvælstofmangel koster kassen
Det er især reglerne for brugen af kvælstof, der er problemet. I lande som Tyskland og Sverige følger man EU-reglerne på området, men Danmark har opsat skrappere krav. Dette er på grund af en opfattelse af, at det gavner miljøet. Der er dog international uenighed om, hvorvidt det overhovedet har en positiv påvirkning på naturen. I Sverige er fokus i de senere år flyttet fra udledning af kvælstof til udledning af fosfor i forhold til at gøre en positiv indsats for miljøet.

Troels Troelsen mener, at det ikke blot er de 15-20 procent af landbrugsfamilierne, som er i farezonen. Han mener reelt at omkring 35 procent risikerer at gå konkurs, som tingene ser ud i starten af 2015. Men det er ifølge økonomen ikke det største problem.

”En negativ egenkapital er ikke nødvendigvis et stort problem, hvis man har en god fremtid foran sig. Den største trussel er den manglende fremtidige indtjening – især for planteavlen”, fortæller Troels Troelsen.

Ændrede rammevilkår vil ifølge Troels Troelsens beregninger ikke bare øge indtjeningen, hvilket for en landmand med 200 hektar jord vil betyde en forbedret indtjening på godt en halv million kroner om året. Han mener tillige, at muligheden for at tjene penge med rammevilkår tilnærmet forholdene hos de andre sammenlignelige EU-lande vil starte en positiv spiral, der kan forbedre indtægtsmulighederne og medføre stigende priser på landbrugsjord.

”Priserne på jorden ville stige med omkring 100.000 kroner pr. hektar. Det ville løfte næsten alle landmænd ud af den negative egenkapital”, siger Troels Troelsen, der ikke mener det er nok til at nå jordpriserne i Holland og Tyskland – men det er da et stykke af vejen. De øgede jordpriser vil ifølge økonomen også gøre fremtidig finansiering lettere og billigere.

”Det afgørende er, at man får den indtjening på jorden, som man bør have. Det er det, der gør at jorden bliver mere værd”, lyder forklaringen fra Troels Troelsen.

Et politisk ansvar
Hos Bæredygtigt Landbrug er adm. direktør Bjarne Nigaard meget bekymret over den svære økonomiske situation dansk landbrug befinder sig i, og han slår fast, at krisen er et problem for hele samfundet.

Bjarne Nigaard close up TOP

”Man skal huske på, at dette her ikke kun er selvmedlidenhed fra landbrugets side. Det er et opråb om, at hvis først så stor en andel af Danmarks vigtigste eksporterhverv går ned, så vil det begynde en negativ spiral for hele den danske økonomi. Banker vil gå ned, følgevirksomheder i massevis må dreje nøglen, beskæftigelsen i landområderne vil yderligere falde, og den danske eksportindtjening ligeså. Det her er et problem for hele det danske samfund, skabt af en forfejlet central regulering,” siger Bjarne Nigaard og slutter med en opfordring til politikerne på Christiansborg.

’At landbruget har det svært, betyder ikke, at der nødvendigvis skal eftergives gæld. Landbruget skal nok betale hver mand sit. Men det skal gøres muligt at de kan, og derfor har vi behov for at få rammevilkår, der på én gang ikke er til skade for miljøet, og heller ikke forringer konkurrencen overfor vores nabolande. Det kan faktisk lade sig gøre, hvis politikerne er sig ansvaret bevidst.”

Af Jens Sillesen, js@lfbl.dk

 

Fakta:

Faglig økonomisk konklusion fra Troels Troelsen, CBS vedrørende dansk landbrug: 

De tvivlsomme beregninger og dermed konklusioner omkring landbrugets N-kvoter har medført, at dansk landbrug i stor grad undergøder sammenlignet med f.eks. Slesvig-Holstein (Tyskland), Holland, Polen, Frankrig, Sverige m.fl.  Tabet pr. ha. i forhold til ligevægtsprincippet har hovedsageligt to årsager:

  • Kvantumstab: 10,6 hkg mindre afgrøde (for foderhvede ca. fra 85 – 75 hkg afgrøde pr. ha) som kan prisfastsættes til ca. DKK 127 kr. pr. hkg = DKK 1346 pr. ha. Hertil noget tab på halm, som beløber sig til ca. DKK 125 = DKK 1471 pr. ha. normal hvedejord.
  • Kvalitetstab: 3 procentpoints mindre proteinindhold i kornet (fra 12 – 9 % sammenlignet med ligevægtsprincippet som erfaret i Slesvig-Holstein). Hvert procentpoint koster ca. DKK 6[1], så tabet er her 85hkg x 3 procentpoint x DKK 6 kr = Ca. DKK 1530 pr. ha.

Direkte samlet tab: DKK 1471 + DKK 1530 = DKK 3001 pr. ha. 
minus omkostninger til 80 kg N ekstra a DKK 6 = DKK 480 

Samlet tab pr ha. DKK 2521 pr. ha. ved indførsel af de danske gødningsnormer.

 

Hvis ikke andet er oplyst er tallene pr. ha.

Økonomisk Optimum (VfL)       
          A

Baseline = Øk. Optimum -15% (12/13)

         B

IFRO  redegørelsens skøn i tab 
        C

Denne analy-se med sml til Slesvig-Holstein
         D

N- Normtal for økonomisk optimal drift[2]

169

146

146

226

Mergødskning til baseline nødvendig

23

Baseline

 

80

Ca. årlig høst, hkg pr. ha

74,6

70

70

80,6

Skønnet manglende høst til baseline

4,6 hkg (VFL)[3]

Baseline

4 hkg
(scenarier 3-5)

10,6 hkg

Heraf skønnet langtidseffekt grundet en udpining af jorden[4]

1,0

 

-

 

Tabt værdi ved DKK 127 pr. hkg
(fra IFRO rapporten, 5 års gennemsnit og rimeligt i forhold til 2013/14)

584

Baseline

 DKK 504
(scenarier 103-116-

1346

Skønnet proteintab grundet normred.

1,0% (VFL)

Baseline

0,5% (IFRO)

3% =  reel forskel til SH

Pris pr. tab af 1 procentpoint protein

Ca. DKK 4

 

Ca. DKK 2,35
(ens for scenarier)

DKK 6

Samlet tab af protein på hele høsten

DKK 304

 

Ca. 100 pr. ha

DKK 1530

Halmtab ved manglende høst

O,25 tons

 

0,2 tons

0,5 tons

Pris pr. kg / samlet tab

0,25= DKK 62

 

0,15= DKK 30

0,25=DKK125

Pris for med N, DKK 6 pr. kg

138

 

138

480

 

 

 

 

 

Samlet tab årligt pr. ha grundet Statens fastsættelse af lavere N-kvoter

DKK 812

 

DKK 496

(scenarier udregnes ikke)

DKK 2521

Samlet tab årligt for 2,4 mio. ha hvis de alle var vinterhvede

DKK 1,95 mia

 

Ca. 750 mio. Scenarier 500 – 1,265 mia.

DKK 6,0 mia.

Kapitaliseret i jordværditab med 3%

DKK 65 mia.

 

DKK 25 mia.

DKK 200 mia.

                                                  

Af Jens Sillesen, js@lfbld.dk


[1] I 1kg korn er der vandprocent på ca. 14, dvs. at der er ca. 860g protein i et procentpoint soya. Dette skal erstattes med soya, hvor der i den bedste er ca. 40% protein til en dagspris. Desuden er der andre foderværdier i den indkøbte soya.  Der er i hidtidige udregninger over tab kun delvist taget hensyn til kvalitetstabet, med de forkerte argumenter, at danske grovvareselskaber ikke afregner efter protein-indhold eller at halvdelen af det aflede korn fodres op. Men det ændrer ikke på, at der skal tilføres protein Beregningen med en aktuel hvedepris 110. Aktuel sojaskrå pris på USD 400 (ab farm 440) pr. shorttons a 907,44 kg = USD 440 x 5,94 : 907 = 288 DKK/ tons. Der er ca. 38 % protein I sojaskrå. Med tillæg af andre foderværdier i soyaskrå, så bliver tallet ca. DKK 6 for protein til at erstatte et procent point protein i hvede.

 

[2] Tallene er beregnede på landet som helhed og 2,6mio. ha, men tallene passer ganske godt på de normer, som der anvendes til vinterhvede. Så Vinterhvede er en glimrende repræsentant for alle afgrøderne.

[3] VfL redegørelsen 2012 har langtidseffekt på 6,0 kg – men ved en normreduktion til 26%, så der anvendes reducerede tal

[4] Uddrag fra IFRO redegørelsen side 7: Det negative (red: ved mindre tilførsel af N) – at jorden i dag i mange afgrøder stiller mindre N til rådighed end tidligere. Derfor er der behov for at tilføre mere kvælstof (red: end normen ved økonomisk ligevægt) for at opnå et økonomisk optimalt udbytte niveau. Langtidseffekten er større en tidligere beregnet.