Af Nikolaj Schulz, jurist Bæredygtigt Landbrug
I den 308 sider lange KO-vejledning er der for hvert eneste KO-krav en tabel. Tabellen angiver, hvor mange point den enkelte KO-overtrædelse giver. Der gives point for alvor, omfang og hyppighed og man kan i alt få 12 point. Jo flere point jo større KO-træk.
Alpereglen som eksempel
Alpereglen er en urimelig regel, men er ikke desto mindre gældende. Hvis en landmand har 0,2 ha alpeareal og pløjer hele arealet, så får denne landmand maksimumpoint, dvs. 12 point. Det medfører som minimum 5 % i KO-træk. En anden landmand kan fx have 1,0 ha alpearealer. Hvis denne landmand pløjer 0,2 ha op, så vil dette give 3 point og vil være en bagatel, og altså ikke give et KO-træk. Dette skyldes, at pløjning af under 25 % af arealet giver 3 point, 25-50 % giver 6 point, 50-75 % giver 9 point og mere end 75 % giver 12 point. Tilsvarende logik er gennemgående i KO-vejledningen.
Det er åbenlys forskelsbehandling
Ligebehandlingsprincippet er en pligt til, at myndigheder skal behandle ens situationer ens, og forskellige situationer forskelligt. Pointsystemet lægger dog kun vægt på ét enkelt forhold, hvad end det nu er. Den normale og pligtige, konkrete vurdering ville naturligvis ikke kun inddrage ét forhold, men samtlige relevante forhold. I forhold til alpearealer kunne det fx være om arealet faktisk er beliggende i en risikozone, om pløjning har medført en forøget risiko, om den efterfølgende jordbehandling og afgrøde har en effekt på risikoen, osv.
En konkret vurdering tager udgangspunkt i det samlede billede og altså en lang række faktorer, og vægter ikke kun ét forhold.
Pointsystemet er ”skøn under regel”
Pointsystemet afskærer reelt kontrollanten fra at foretage den konkrete pligtige vurdering, der bl.a. består af en konkret undersøgelse, afvejning af de væsentlige forhold og så skal kontrollanten konkret begrunde sine valg for i sidste ende at træffe sin afgørelse.
Vejledningen vægter ét forhold 100 %, uden der er tilsvarende sammenhæng mellem netop dette forhold og det reglen skal beskytte.
Pointsystemet er ikke et EU-krav
Pointsystemet er ikke et EU-krav, og en vejledning er i øvrigt ikke bindende for borgerne. Der pågår et såkaldt nabotjek på KO-området, hvor vi sammenligner praksis i Danmark med udvalgte EU-lande. Nabotjekket er en oplagt mulighed for i stilhed at lægge KO-pointsystemet i graven. Dette vil styrke tilliden mellem landmænd og myndigheder – og ret beset også styrke retssikkerheden.
Eksempler på pointsystemets store mangler
Pløjning af fx et 0,2 ha alpeareal kan i en situation være en bagatel og i en anden situation kan den samme forseelse give maksimum i KO-træk. Det er ikke ligebehandling, men fuldstændig vilkårlighed sat på formel.
Pointsystemet er skøn under regel, og afskærer kontrollanten, så denne ikke reelt kan foretage den fornødne konkrete undersøgelse, afvejning og begrundelse i KO-sager.
Bæredygtigt Landbrug mener det igangværende nabotjek er en oplagt politisk mulighed for fødevareministeren til at gøre rent bord og fjerne det vilkårlige pointsystem, der i sin nuværende form stiller landmændene uens for loven, hvilket selvfølgelig er et forhold, regeringen skal rette op på.
Point-logikken, hvor kun ét forhold vægtes, er et gennemgående træk for de fleste, hvis ikke alle, KO-krav, og det mener vi hos Bæredygtigt Landbrug er i åbenlys strid med forvaltningsloven.
