Peter Kiær: Målere er vejen til en ny regulering

Der var trængsel omkring brønddækslet på Peter Kiærs mark ved Haslev på Sydsjælland, da han tirsdag, inviterede interesserede naboer og kollegaer med på en kigger og til installationen af drænvandsmålere på tre af sine hoveddræn. 

Men inden landmændene gik i marken, var der samling i stuehuset på Storgaarden, hvor repræsentanter for firmaet Sorbisense gav en introduktion til den nye teknologi og metoden bag Sorbicellen, der på en nem og billig måde kan hjælpe landmændene med at overvåge eventuel udledning af overskydende næringsstof.

Et nyt og stærkt datagrundlag
Ved at installere det fingerlange engangsmodul, enten ved drænudløbet eller i samlebrønden, kan Sorbicellen filtrere fremmedstof fra det vand, der passerer. Og metoden gør det dermed muligt at måle gennemsnitskoncentration af eksempelvis kvælstof over en periode på godt fire uger.

Efter de fire uger skal modulet indsamles og sammen med en supplerende vandprøve sendes til test på laboratoriet. Så enkel er opskriften, fortæller seniorforsker og stifter af firmaet Sorbisense Hubert de Jonge i selskab med salgsdirektør Carsten Frederiksen, der i dagens anledning skal demonstrere den simple teknologi med skelsættende betydning for danske landmænd.

”Hvis i nu som landmænd går ud og tager flere tusinde prøver, så får vi et datasæt, som er ufatteligt stærkt i forhold til, hvad der egentligt foregår derude,” lagde Carsten Frederiksen ud.

”Vi får et helt andet datasæt for vandløb i Danmark, end vi nogensinde tidligere har haft. Og når vi så samtidig har en teknologi, som fungerer godt på andre områder, og som vi kan dokumentere er både præcis og anderkendt, jamen, så har vi jo en rigtig god mulighed for, at de to spor kan følges fornuftig ad frem mod en ny lovgivning, ” lød det fra Carsten Frederiksen til de fremmødte, der kvitterede for gennemgangen med en byge af spørgsmål.

SorbiCell virker
Hvad gør man, hvis man har spildevand i hovedparten af sine dræn?, spørger en landmand. Og hvad med validiteten? Og hvordan kan vi i det hele taget vide, at de fungerer, vil en tredje vide og sender dermed endnu en gang stafetten videre til Sorbisense.

”Der er lavet masser af tests. Og blandt andet en test, hvor Sorbiceller er blevet sat overfor Sorbiceller og overfor vandprøver på et site med en grundvandsforurening, ” forklarede Carsten Frederiksen og henviste til, at man i grundvand har nogle af de mest præcise og mest stabile forhold at måle på.

”Og måler en SorbiCell så det samme, som vi måler i vandprøven – uanset, at vandprøven er taget nu og her, og at SorbiCell måler over tid?, ” lød det retorisk fra salgsdirektøren, inden han selv besvarede spørgsmålet.

”Når vi snakker sammenligning, så snakker vi korrelation. Og korrelation 1:1 vil være præcis det samme. Og det vil altid være umuligt at ramme 100 procent. Her har vi så en test, der er gennemført af Eurofinns, det er en statistisk rapport af en tredjepart, et anderkendt laboratorie, som også er referencelaboratorie for Miljøstyrelsen. Og der har vi en korrelation på 0,998. Det er så tæt på 1, at vi næsten får røde ører, for det kunne næsten ligne et styret dokument. Det er det naturligvis ikke, og Eurofinns er meget seriøse omkring den slags ting. Så det siger noget om; ja, vi er præcise. Og ja, det er en gangbar teknologi.”

Start målingerne nu
Herefter gik snakken på flow, og hvordan man laver en vandføringsvægtet beregning af kvælstofkoncentrationen. I den nuværende SorbiCell-teknologi er det endnu kun muligt at måle koncentrationen, men man er netop i gang med at udbygge teknologien, så det er muligt at måle flow og dermed den samlede mængde af kvælstof.

De Jonge og Frederiksen kunne dog ikke sige præcist, hvornår det videreudviklede modul ville være på markedet, men regnede med et lille halvt års tid.

”Men der er ingen grund til at vente, ” lød det fra værten Peter Kiær, der som reaktion på myndighedernes tøven i forhold til målinger, nu selv har taget initiativ til at måle på sit output. Et initiativ, som han opfordrer alle landmænd til at følge.

”Der er jo ikke tillid til landbruget fra politisk hold, og derfor skal vi simpelthen bare se at komme i gang, så vi kan se, om der er et problem. Og det vil sige, vi starter den nye regulering nu. Dan Jørgensen vil først starte den om to år, når man har afprøvet nogle systemer, der i virkeligheden er gennemtestede og afprøvet både på universiteter og i andre lande, hvor det allerede bruges til målinger i spildevand. Så det er jo bare et spørgsmål om at sætte det op i nogle storskalaprojekter. Det vil vi landmænd gerne være med til, og derfor har jeg og flere landmænd med meget intensivt landbrug med mange svin taget initiativ til at få målt, om der i virkeligheden er et problem eller ej, så vi kan komme i gang med at gøde efter ligevægtsprincippet.”

Fokus på udledning og drænvand

Med den opfordring blev introduktionen rundet af. Og efter en kort køretur til en nærliggende mark kunne de fremmødte endelig få syn for sagen.

Første installation var i en brønd, hvor drænvand fra godt 110 hektar passerer. Med
en nylonsnor i enden sænkes Sorbicellen ned i drænvandet, hvor den i årets mest vandførende måneder fra oktober til april skal registrere indholdet af kvælstof i Peter Kiærs drænvand. Installationen kan også foregå direkte i drænudløbet. Her bliver cellen installeret i noget, der kan minde om en termokande for at sikre cellen mod vind og vejr. Uanset hvordan cellen monteres, er der dog ingen tvivl om dens fordel.

”Der, hvor vi har vores styrke, det er, når koncentrationen varierer meget. Det er der, vi står stærkt, fordi der har en vandprøve ingen værdi. Så skal du ud og tage vandprøver igen, igen og igen, for ellers får du ikke et retvisende billede, ” siger Hubert de Jonge efter den simple installation, der koster knap 7.000 kroner for tre målinger inklusiv laboratorietests per drænsæson.

”Men har i ikke forskerne imod jer?, ” spørger en af landmændene, der har slået ring omkring brønden.

”Vi har ikke forskerne imod os. Jeg har selv været forsker, jeg kommer jo fra den verden. Men der har bare ikke tidligere været hverken penge eller fokus på drænvand, ” lyder det fra Hubert de Jonge, der har været tilknyttet Aarhus Universitet som seniorforsker fra 1996 til 2004, hvor han stiftede Sorbisense.

”Jeg er sikker på, vi vil blive mistænkeliggjort i samme grad, som vi er vant til, når nu vi foretager de her målinger og dermed udøver egenkontrol. Og kritikere vil sikkert skyde os i skoene, at det vi måler ikke validt nok, ” indvender Peter Kiær.

Men selvom Peter Kiær forventer kritiske røster i forhold til projektet, så håber han alligevel, der bliver lyttet til landmændenes resultater.

”Jeg forventer helt klart at blive taget seriøst med de målinger, jeg sætter op. Jeg forventer politikerne og embedsværket følger det og ser om det er noget, de kan drage nytte af i fremtiden. Det forventer jeg, ellers havde jeg ikke gjort det.”

”Men derudover så glæder jeg mig da til at se, om vi i virkeligheden har problemer på så intensivt dyrkede arealer, som jeg har, hvor alle dyreenheder er udnyttet, og hvor vi har et presset sædskifte. Og hvis det her viser sig, at der rent faktisk overhovedet ikke er problemer her, så kunne jeg forestille mig, at der er rigtig mange steder i Danmark, hvor man kunne øge gødskningen uden at det har nogen påvirkning på miljøet.” 

– Og hvad siger du til Brosbøl, der for en måned siden blankt afviste, at landmænd selv kunne tage målinger?

”Så siger jeg; lad hende komme ud og besøge mig, så hun kan blive klogere på, hvad det egentlig er, vi gør.  Og når vi bruger nogle målemetoder, som er anerkendt af forskere og universiteter, så må hun da lytte til videnskaben.”

En faglig vurdering
En af grundene til at Peter Kiær vælger at måle på udledningen, er frygten for det nye retentionskort, som styrelserne i øjeblikket arbejder på at gøre til virkelighed.

”Så man begynder endnu en gang at lave en fejlagtig vurdering af arealerne, i stedet for bare at se på, hvad vores output er. Det er jo, hvad hver enkelt virksomhed har af output, der er interessant, og ikke hvad man kan lave af nye generelle reguleringer baseret på computergenererede modeller. Vi skal ud at måle, og hvis der ikke er problemer ude i recipienten, så er der heller ingen grund til at måle højere oppe ” lyder det fra Peter Kiær.

Peter Kiær regner dog ikke med, at kvælstofkoncentrationen fra hans marker vil være nævneværdig høj, og skulle der mod forventningen være problemer, skal de jo bare løses.

”Jeg synes næsten, det er endnu mere positivt, hvis der er problemer. Fordi, så kan vi gøre noget ved det. Vi har jo masser af metoder til at gøre noget ved udsivning og kvælstof. Det er bare et spørgsmål om at vide, hvor vi er. Vi skal have grundlaget frem, så vi kan lave en vidensbaseret udvikling. Vi skal ikke bare handle ud i luften og på følelser og impulser, som vi gør nu. I øjeblikket har vi en følelsesmæssig og ikke en faglig debat. Og det er den, vi skal væk fra.”

Landmandskollegaerne er enige. De nikker, og flere samtykker højt, mens repræsentanterne fra Sorbisense pakker kufferten med udstyr sammen. Om en lille måned kommer de igen og indsamler de første data. Og allerede her vil Peter Kiær få det første indtryk af sin udledning.

Godt halvdelen af de fremmødte landmænd har besluttet sig for, at også de vil installere målere. I mellemtiden overvejer de sidste, om de skal gå samme vej. Om de også skal installere målere og måle på fakta fremfor på følelser.

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk