Svaret er givet

Forsiden af Effektivt Landbrug torsdag den 9. oktober samt den opfølgende artikel inde i bladet med udmeldinger om ny regulering fra NaturErhvervstyrelsen, kom desværre ikke som nogen overraskelse. Det gjorde torsdagens kronik i JyllandsPosten fra to forskere, der er med i partnerskabet om en ny regulering, desværre heller ikke

Af Bjarne Nigaard, direktør

Sammenfattende er signalerne ret tydelige fra myndighed og forskere: En egentlig målrettet regulering kommer først om 10 år. Indtil da vil de modelberegne og generalisere videre. Man kunne få den tanke, at nogle har interesse i at skabe eget arbejde i en lang periode. For der er rettelig ingenting, hverken fagligt eller juridisk, til hinder for, at vi allerede nu sætter gang i en ny regulering baseret på målte fakta om udledning.

Hvem forhandler fødevareministeren med?

På spørgsmålet om, hvem det er ministeren samarbejder med, og som derfor står inde for fundamentet for denne nye regulering, svarer NaturErhvervstyrelsen henvisende til det fælles projekt, de har sammen med bl.a. Naturstyrelsen, Videncentret og L&F.

Svaret på det spørgsmål, som jeg har stillet de seneste uger, må nu siges at være fundet. Den del af erhvervet, som ministeren har fået grønt lys til en ny modelberegnet retentionsregulering fra, er partnerskabets deltagere.

Det klinger en lille smule hult for mig, når samme deltagere i partnerskabet bliver ved med at henholde sig til, at de end ingenting ved, om hvad der er på vej af ny regulering.

Videncentret har siden september holdt oplæg for planteavlskonsulenter og andre fagpersoner på de såkaldte mark- og gødningsseminarer under titlen ”Fremtidens kvælstofregulering”.

Alene titlen indikerer vel en vis indsigt i tingene, med mindre altså der er tale om et quiz-show undervejs i dagens program.

Oplægget fortæller ordret, at der længe er pågået arbejde i ministerierne. Et arbejde der diskuteres meget i L&F-systemet. VfL gennemfører pilotprojekt sammen med styrelserne, kan man læse, ligesom der ordret står: ”… Hvad afgør hvordan et areal reguleres i fremtiden: Retention mellem recipient og rodzone. Nye dynamiske modelberegninger. Statistisk baserede modeller…””.

I oplægget beskrives endvidere to modeller, med hver sin følgevirkning, hhv. virkemiddelmodellen, med reducerede N-normer på alle bedrifter (som udgangspunkt), og udledningsmodellen, med kvoter på kvælstofudledning i områder, der afvander til vandområder med reduktionskrav.

Endelig er der beskrevet tanker om, hvordan økonomien samlet set vil hænge sammen. Der står: ”Finansiering? Alt andet lige vil landmænd i områder med lav retention i forhold til gennemsnittet få strammere rammevilkår”.

Udledningsmodellen er L&Fs og VfLs opfindelse, har de flere gange ladet forstå, som en slags modvægt til styrelsernes model. Men samtidig kender de altså ikke til, hvad der skal ske fremadrettet? Det er lidt spøjst.

I august 2014 er der til brug i L&F-systemet lavet et notat kaldet ”Grundlag for ny målrettet regulering – set med svineproducents / husdyrholds øjne”, hvor en række interessante forhold understreges. 

Der beskrives fx at en ny regulering fremadrettet skal ”… sikre optimal gødskning på hovedparten af det dyrkede landbrugsareal …”. Altså ikke hele landbrugsarealet. Kun på hovedparten. 

Det nævnes også, at på ”… områder hvor det på sigt ikke bliver muligt at opretholde et rentabelt landbrug, … etableres jordombytnings- og kompensationsordninger…”, ligesom ”… L&F analyserer hvordan der sikres en fair og proportionel fordeling af omkostningsbyrden mellem husdyrbrug og alene planteavl i berørte vandoplande…”. 

Endelig er man i notatet helt håndfast i følgende formulering: ”… p.t. indgår faglige overvejelser om i ny målrettet regulering, at skifte grundlag for beregning af N udvaskning fra nuværende kort sigt (10 årig periode) til lang sigt (100-200 år)…” 

Af en organisation, der ikke ved noget om emnet, er man ret langt inde i detaljer og fremtidsvurderinger, hvor modelberegninger og omfordeling er ord der går igen flere gange. Det siger sig selv, at vi hos BL ikke bryder os om den type fremadrettet regulering. 

Modelberegnede retentionskort vil ødelægge muligheden for at dyrke op mod 30 procent af landbrugsarealet, med drastisk faldende jordpriser disse steder og deraf voldsomme økonomiske problemer og endnu mindre tillid fra banker og realkredit. 

Videncentret og L&Fs deltagelse i de konkrete forsøg med ny regulering, er det, der gør, at i hvert fald fødevareministeren åbenlyst regner L&F og Videncentret som med ombord på den båd, der med en relativt fast kurs er sejlet afsted mod en ny regulering. Det er en ægte Titanic-sejlads for dansk landbrug. 

Et af projekterne er fx’Pilotprojekt om fremtidig arealregulering  – afprøvning af reguleringsmekanismer’, hvor man afprøver netop de to modeller beskrevet af Videncenteret i deres oplæg nævnt ovenfor, hvoraf altså det ene er Videncentrets egen opfindelse. Og et projekt, der i sin projektbeskrivelse bl.a. anfører, at:

Papir med underskrifter 3 juni 2013

”… det ikke vil være muligt at inddrage regulering ud fra måling af N-min eller regulering med måling i vandløb eller dræn … derfor alene være den beregnede udledning ud fra udvaskningsmodeller og retentionskortlægningen. …” og ” …Begge modeller indeholder – i varierende grad – mekanismer, der muliggør omfordeling af kvælstof mellem bedrifter…”. Det er også et projekt under promilleafgiftsfonden, hvor man arbejder mod at lave retentionskort til fordeling af kvælstof.

Det er rigtig ærgerligt, at Videncentret og L&F ikke i stedet siger fra, hvis fagligheden bliver lemfældig. I særdeleshed er jeg meget urolig for, hvad det her vil betyde, for alle de mange landmænd, der bor ’det forkerte sted’, og som må gå ned i kvælstofnorm.

Særligt når jeg tænker på det løfte L&F skrev under på den 3. juni 2013, hvor man sammen med BL og andre landbrugsorganisationer erklærede at ville arbejde for en ny målrettet regulering, der ikke stiller nogen dansk landmand ringere end nu.

Klik her for at hente det underskrevne brev  fra Agerskov som pdf

Hvem taler ministeren også med?
Ud over de to kollegaorganisationer, der har begivet sig ind i det såkaldte partnerskab, sikkert med en håbefuld tro på, at deres involvering i det mindste kan tage det værste af en fremtidig regulering væk, men som snarere kommer til at blive brugt, som det allerede er blevet flere gange; til at legitimere at landbruget selv har sagt ja og amen til myndighedernes kommende kuglerammemodeller og retentionsregulering.

Der er flere parter med i samarbejdet, som man jo selvsagt skal forsøge at nå til enighed med, så længe man er en del af samarbejdet.

En af de andre parter er Danmarks Naturfredningsforening. De har et ganske finurligt syn på dansk landbrug, som de i øvrigt ikke lægger skjul på overfor ministeren. De har bl.a. i et brev, afleveret til ministeren forud for samrådet i uge 40 om gødning, redegjort for den fantastiske og saglige logik der hedder, at der skam ikke er for lidt gødning i Danmark. Næ, problemet er i stedet, at der ganske simpelt er for meget landbrugsjord, og det er derfor kvaliteten er for ringe af danske afgrøder. Gad vide om Naturfredningsforeningen har overvejet hvorfra vi skal importere vores fødevarer, og hvad det vil koste samfundet i mistede indtægter og i stedet øgede importudgifter at lave Danmark om til frimærkelandbrug?

Du kan læse brevet fra DN til DaN herunder, og jeg vil egentlig ikke kommentere det yderligere.

Brev til Dan fra DN

Hvis ministeren tager ovenstående seriøst, taler det desværre for sig selv.

Scroll to Top