I Nordjylland, nærmere bestemt i nærheden af Thisted, går den tidligere landmand Povl Blak Bojer utålmodigt og venter på, at hans retssag omkring de omstridte randzoner kommer for en dommer.
Tre gange er Povl Blak Bojers sag blevet udsat indtil videre, og selvom den tidligere landmand ikke længere ejer den jord, han er anklaget for ikke at oprette randzoner på, så ser han frem til retssagen, som han er helt overbevist om, at han og landbruget vil vinde ved retten i Thisted.
 |
”Jeg er fuldstændig sikker, for hvis vi taber den her sag, så skal de til at se på Grundloven efterfølgende, og det vedrører jo ikke kun landmænd. Så er det jo ejendomsretten i al almindelighed, der ikke er sikret via Grundloven, og det mener jeg ikke, det danske samfund kan leve med,” siger Povl Blak Bojer til Bæredygtigtlandbrug.dk og fortsætter:
”Der er jo ydet lån i masser af ting, ud fra den forudsætning at ejendomsretten den er ukrænkelig. Altså, der er jo pant i ejendomsret næsten alle steder, når der ydes lån. Så det kan de ikke holde til at pille ved. Det er en grundpille i vores samfund.”
Og mange danske landmænd støtter Povl Blak Bojers retssag. Ikke mindst de 4.000 medlemmer af Bæredygtigt Landbrug, der i flere år har kæmpet imod loven, som foreningen anser for at være uforenlig med blandt andet Grundlovens § 73, der beskriver, at en grundejers ret til at bestemme over egen jord er ukrænkelig, og at ekspropriation af jorden kun kan ske mod fuld erstatning.
Randzonearealet svinder ind
Dette efterår ser man stadig færre randzoner rundt i det danske landskab, og stadig flere landboforeninger har nu valgt at følge opfordringen fra Bæredygtigt Landbrug om at bruge den sunde fornuft og det gode landmandskab, hvilket i praksis betyder, at de dyrker jorden som før randzoneloven trådte i kraft den 1. august 2012.
Lige nu verserer hele tre søgsmål mod den danske stat fra forskellige landboforeninger, der alle mener, at randzoneloven bryder med Grundlovens principper, og det sker imens det endnu ikke præcist er fastlagt, hvor randzonerne overhovedet skal være. Netop placeringen af de omstridte randzoner er baggrunden for at Jacob Jensen (V) har kaldt fødevareministeren i endnu et samråd om randzoneloven den 1. oktober.
Bjarne Nigaard, adm. direktør i Bæredygtigt Landbrug, ser frem til at randzoneloven snart kommer for en dommer, for han oplever, at landmændene mister troen på, at Grundloven også gælder for dem. Han mener ikke, det er holdbart, at politiske luner skal kunne føre til, at en hel befolkningsgruppe fratages sine grundlæggende rettigheder.
 |
”Vi oplever, at stadig færre landmænd tager loven seriøst, og gang på gang kommer der nye forskningsrapporter frem, der påviser, at randzoneloven slet ikke virker efter hensigten. Landmændene står i en svær situation, hvor den siddende regering kæmper for randzonerne med næb og kløer imens den borgerlige del af oppositionen har meddelt, at de vil skrotte loven, hvis de kommer til magten. Og midt i det her står landmanden. Det er frustrerende.”
Randzonerne er udpeget efter et ikke bindende ’vejledende kort’ som NaturErhvervstyrelsen har fået udarbejdet, men når landmanden trækker i gummistøvlerne, oplever han ofte, at der ifølge kortmaterialet er udpeget søer og vandløb på den bare jord. I flere tilfælde er kommunen og NaturErhvervstyrelsen så kommet på besøg i randzone-Danmark, hvilket har ført til tre forskellige vurderinger af, hvor randzonerne skal placeres.
”Det er simpelthen ikke værdigt at behandle en stor befolkningsgruppe som lovløse. Uanset om landmændene udlægger randzoner efter bedste evne, eller de vælger slet ikke at oprette randzoner, så risikerer de at bryde loven. Vi har brug for en afklaring nu, så vi ser meget frem til Povl Blak Bojers sag kommer for retten i Thisted,” slutter Bjarne Nigaard.
Bæredygtigt Landbrug har den 8. februar 2013 stævnet staten for randzoneloven, da foreningen mener, at randzoneloven er i strid med Grundloven. Randzoneloven er ifølge foreningen et ekspropriativt indgreb, hvor landmændene ikke tildeles erstatning i forbindelse med at de fratages retten til at dyrke jorden efter godt landmandsskab.
|
Fakta: Udvalget har bedt fødevareministeren redegøre for sin holdning til, at kommunerne ikke formår at besvare landmændenes konkrete spørgsmål om, hvorvidt de skal udlægge randzoner eller ej, og hvilke tiltag han vil tage for at sikre, at landmænd kan få svar fra kommunerne om, hvorvidt konkrete vandløb er omfattet af lovkrav om randzoner eller ej. Mødeindkalder er Jacob Jensen, Venstre. |
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlanbrug.dk
