DN´s misinformation af politikerne

Kort før det åbne samråd mellem fødevareminister Dan Jørgensen og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som blev afholdt på Christiansborg, d. 1. oktober 2014, modtog udvalget og fødevareministeren et brev fra Danmarks Naturfredningsforening (DN)

Af Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver

Brevet fra DN, der er underskrevet af direktør Susanne Herfelt og Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk rådgiver, fremfører en lang række påstande, der er direkte usande, men påstande, der alligevel gør så stort indtryk på fødevareministeren, at han fremfører flere af dem på det åbne samråd. Hvad der konkret er forkert ved DN’s tankespind, vil jeg her redegøre for.

Klik her for at læse hele brevet fra DN til fødevareministeren

Vagn i Randzone juli 2013

Det er rigtigt, at forbruget af handelsgødninger er faldet med 200.000 tons siden den første vandmiljøplan. Men siden kvælstofnormerne er indført i 1997, er gødningsforbruget faldet med 55.000 tons. Da kvælstof i gennemsnit koster seks kroner, er besparelsen ikke på 1,5 mia. kroner om året, men i stedet 330 millioner kroner. Altså kun 22 procent af hvad DN påstår. Til gengæld sætter danske landbrugsfamilier hvert år mellem 3,5 og 7 milliarder kroner til ved kvælstof-normerne, så allerede her rammer DN og ministeren adskillige milliarder kroner forbi målet.

I næste afsnit påstår DN, at det vil være gratis at tage 300.000 hektar ud af drift. Gratis for hvem? Ja, hvis DN havde tænkt sig, at man ville stjæle landbrugsjorden fra landbrugsfamilierne, ville det være gratis for samfundet. Men det har vi heldigvis en Grundlov, som sikrer imod. Hvis samfundet skal købe 300.000 hektar god landbrugsjord af landbrugsfamilierne, vil det koste cirka 46 milliarder kroner, eller mere end den nye Femern-forbindelse til Tyskland. Så det er useriøst af ledelsen i DN at fremkomme med sådanne forslag, der ikke bakkes op af valide data.

DN påstår videre, at de ekstra 13 procent gødning, som en udtagning af landbrugsjord ville kunne overføre til den tilbageværende landbrugsjord, vil opløse argumentet om for lidt gødning og dermed for lidt protein. Det er en grov vildledning af Folketinget. Gødning efter ligevægtsprincippet kræver 35-40 procent mere gødning, end vi i dag tildeler jorden i Danmark. De 13 procent ekstra gødning vil kun hæve proteinniveauet i korn med ca. 0,5 procent, eller fra 8,5 til 9,0 procent protein. I Tyskland har kornet til sammenligning 12-14 procent protein. Det kunne vi også have i Danmark, hvis bare vi fik lov.

I fjerde afsnit mister læseren den sidste respekt for den faglige formåen i DN, da man fra foreningens side påstår, at manglen på gødning ikke skyldes, at den samlede mængde af gødning til brug i landbruget er for lille, nej, DN anfører at: ”Der er altså ikke for lidt gødning, men for mange hektar under plov.” Det argument er fagligt helt ude i skoven. Det er rigtigt, at Landbrug & Fødevarer accepterede, at der ikke kunne tildeles mere gødning, til trods for at brakarealet blev inddraget. En fuldkommen uforståelig brøler af L&F.

Gødningsnormerne burde ikke kun være øget tilsvarende, men også mere, eftersom brakarealerne ikke var blevet gødet i mange år. Brakarealerne var altså allerede udpinte, da de skulle tilbage i dyrkning igen.

En af de største fejlbehæftede faktorer i forhold til protein og udbytter er begrebet ’Økonomisk Optimum’, som hverken tager hensyn til planternes biologiske behov og heller ikke tager hensyn til den føde, mikroorganismerne skal bruge for at omsætte organisk materiale i jorden. Der er heller ikke taget hensyn til den akkumulerede effekt af langtidsundergødskningen.

Man er nødt til at tage udgangspunkt i det lavere potentiale, der opstår hvert år som følge af undergødskningen. Derfor er undergødskningen langt større end det officielt fremgår af debatten, da man ikke tager hensyn til ’renters rente-effekten’.

I sidste afsnit fremkommer DN med en række direkte usande påstande, som jeg her kort besvarer:

Påstand fra DN:  ’DK har altid skullet importere brødhvede fra andre lande for at få en tilstrækkelig bagekvalitet’

Svar: Det er ikke rigtigt, at DK altid har importeret brødhvede fra andre lande for at få den tilstrækkelige bagekvalitet. Vi kan nemt lave alt det mel, der skal bruges til melindustrien. Det er nemt nok at producere brødhvede med 12-14 procent protein, med et glutenindhold (som udtrykker sammensætningen af aminosyrer) på mere end 30 og en sedimentationsværdi (som udtrykker kvaliteten af proteinet) i top. Der findes meltyper, som vi ikke kan lave i Danmark på grund af for lidt varme og sol. Durum for eksempel. Men de har ikke noget at gøre med de sorter, der anvendes til almindelig melproduktion, som bruges til at bage boller, franskbrød og bagværk.

Påstand fra DN:  ’Hvis man vil dyrke brødkorn med højt proteinindhold, skal man dyrke vårhvede, men det giver lavere udbytter’

Svar: Man kan nemt dyrke vinterhvede med højt proteinindhold, så det argument er direkte forkert. I eksempelvis Polen, hvor jeg selv er involveret i landbrugsdrift, gøder man efter ligevægtsprincippet. I høsten 2014 har det bevirket et proteinindhold på 13,7 procent i vinterhveden i gennemsnit. Området disse landbrug befinder sig i ligger i samme klimabælte som det sydlige Danmark. Så igen misinformerer DN politikerne.

Påstand fra DN:  ’Kun en meget lille del af det danske hvedeareal går til brødkorn. Langt den største del bliver grisefoder. Så det er bare et symbolargument at køre på det lave proteinindhold i kornet. Det betyder nærmest ingenting for den samlede indtjening i landbruget’

Svar: At kun en lille del af det danske hvedeareal går til brødkorn, siger sig selv, eftersom det ikke er muligt at producere brødkorn med de danske kvælstofnormer. Det er kun ca. 10.000 hektar, der holder brødhvedekvalitetskravene selv med ekstra tildelt gødning. Men der er behov for cirka 80-100.000 hektar til produktion af brødhvede, hvis hele melefterspørgslen skal dækkes af dansk brødhvede.

At proteinniveauet ikke betyder noget for foderet, som anført af DN – og fremført af ministeren, er en misinformation af de værre. Det lave indhold af protein i foderkornet er netop årsagen til, at der importeres sojaprotein for milliarder af kroner fra Sydamerika. En produktion, som netop DN har kritiseret.

Man undres over det faglige niveau hos den landbrugspolitiske afdeling i DN. Den burde retteligt hedde ’afdeling for Misinformerende Propaganda med Henblik på Nedlægning af Dansk Landbrug.’

Scroll to Top