For økonomiprofessor Troels Troelsen fra Copenhagen Business School er der ingen tvivl. Krisen lurer endnu en gang rundt om hjørnet, og den optimisme, som flere økonomiske eksperter syntes at ane for blot et år eller to år siden, er ikke længere til at få øje på.
”Hvis der har været en økonomisk optimisme at spore, så er den dobbelt væk nu. Indtil videre har landmændene mistet 100.000 kroner i egenkapital per hektar blandt andet på grund af vandplanerne og gødskningsnormerne. Og der kommer til at ryge 100.000 mere, ” lyder det fra professoren, der mener, at antallet af kommende konkurser sagtens kan være langt højere end de 15-20 procent, som Videncentret for Landbrug forudser.
”De tyve procent er formentlig allerede konkurs. Nu er det bare et spørgsmål om, hvor længe man holder liv i dem. Og tyve procent er et lavt tal. Hvis de vandplaner, man fra politisk side arbejder for, bliver implementeret, så bliver det halvdelen af alle danske landbrug, der går konkurs.”
Landbruget skal på dagsordenen
Ifølge Troels Troelsen er politikerne nødt til at ændre de nuværende gødningsnormer, hvis der skal dæmmes op for udviklingen med de mange truende konkurser.
”Regeringen skal sætte landbruget på dagsordenen. Og så skal den sørge for, der bliver nedsat en gruppe, der også tager landbruget med, så landbruget ikke bliver sidste led i kæden og ender som gidsel. Det er nødvendigt, at man siger; vi vil bevare landbruget, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at redde det, og så vi må udskyde nogle af de gødningsnormer og en hel masse andre ting. Det er vigtigt, man for en gangs skyld vil gøre noget for at hjælpe landbruget og landmændene, i stedet for at presse dem. ”
Gælden skal nedskrives
Analysens resultater har fået professor i finansiering på CBS, Finn Østrup, til at foreslå at bankerne må eftergive gæld for de trængte landmænd, og at staten skal hjælpe bankerne, så de er i stand til at give gældssaneringen. Og i USA har man også i flere tilfælde forsøgt at imødegå den økonomiske krise i landbruget ved at nedskrive gælden.
”Det ved jeg ikke, om man kan rent teknisk. Men gælden skal nedskrives. Det eneste, der sker lige nu, er at landbruget går konkurs. Men landbruget bliver ikke nedlagt. Det bliver bare overtaget af nogle andre til en nedskrevet værdi. Så den nedskrivningsmodel, der skal laves, hvor staten muligvis skal være med, det skal ikke være sådanne småbeløb, som Vækstfonden kører med. Der skal findes en form, så vi i stedet får en 50-100 milliarder ind i en slags langtidsobligation. Det kunne man gøre i sin tid, da man renoverede boligmassen i Danmark. Så kan man også gøre det, hvis vi skal renovere landbrugsmassen, ” siger Troels Troelsen, der generelt savner opbakning til landbruget.
”Danmark er den femtestørste fødevareklynge i verden. Og det er klart, der skal være både optimisme og understøttelse af sådan en klynge, for at den kan blive ved med at bevare sin finansiering og selvtillid og i sidste ende bevare sin status. Det er meget vigtigt, hvis du skal have en dygtig eksport og en hel masse viden samlet på et sted, at der ydes støtte til klyngen. ”
Fremtiden ser kulsort ud, men det kan vende
For Troels Troelsen er der ingen tvivl om, at dansk landbrug går en turbulent tid i møde.
”De store udsving, som vi ser – for eksempel i forhold til svin og Rusland – det var ikke til at forudse. Der var heller ingen, der kunne forudse, at mælkepriserne ville give sig til at styrtdykke, fordi der egentlig er efterspørgsel nok efter mælkeprodukter i verden. Så for dansk landbrug, ser det kulsort ud lige nu. Men det er ikke sikkert, det ser kulsort ud for new zealandsk landbrug, eller for argentinsk landbrug, ” lyder det fra Troels Troelsen, der trods de dystre udsigter, nærer håb for dansk landbrug.
”Landbruget vender på et eller andet tidspunkt. Det gør landbruget altid. Og især i den situation vi er i nu med ekstra fødevareefterspørgsel i hele verden, der er det kun spørgsmål om tid, inden det vender. Men lige nu er tiden så knap, at det kan være ligegyldigt for dem, der allerede er druknet.”
|
Videncentrets rapport |
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
