Sådan virker Sorbisense-måleudstyret

Måling af vandkvalitet i vandløb og dræn med Sorbisense-metoden

Teknisk vejledning for anvendelse af Sorbicells og Sorbisense montager

Sorbicells anvendes til kontinuerlig måling af vandkvalitet uden brug af strøm. Sorbicellen virker ved gennemstrømning af vand, der opnås ved placering af Sorbicellen i en montage. Se nedenstående afsnit for placering i henholdsvis vandløb og drænrør/drænbrønde. SorbiCellen skal efter endt prøvetagning analyseres for indhold af nitrat hos Eurofins Miljø og der medfølger en rekvisition og en kuvert, der kan anvedes hertil.  

Sorbicells kommer i poser á 6 stk. Både ubrugte og anvendte Sorbicells skal opbevares på køl. Sorbicellerne ligger i et transportrør, som de tages ud af før brug. Dernæst fjernes propperne i begge ender. Den medfølgende sprøjte fyldes med vand fra prøvetagningsstedet eller med alm. rent drikkevand og monteres med medfølgende adaptor. Sorbicellen monteres på den anden side af adaptor og der presses vand gennem Sorbicellen til denne er fyldt med vand og der ses en dråbe forenden. Sorbicellen er herefter klar til brug.

Sorbiceller har kapacitet til at måle vandkvaliteten i op til en måned ad gangen. Ved store vandmængder kan måleperioden dog blive afkortet og ved stor afstrømning fra markerne anbefales det at skifte Sorbicellerne allerede efter 2-3 uger.

Sorbicells er lette at anvende og håndtere. Cellerne opbevares på køl og sendes til analyse i en alm. bobbelkuvert med en alm. pakkekurér – fx GLS eller UPS.

Vejledning for brug af Sorbicells

  1. Åbn aluminiumposen over ”lynlåsen” med en saks. Husk at opbevare både ubrugte og anvendte Sorbicells på køl
  2. Tag Sorbicellen ud af transportrøret
  3. Fjern hætter fra begge ender af Sorbicellen
  4. Gem hætterne i transportrør til genmontering, når Sorbicellen har været anvendt
  5. Medfølgende sprøjte anvendes til opfugtning af Sorbicelleen. Fyld sprøjten med vand fra prøvestedet eller med rent drikkevand. Og sæt den medfølgende adaptor på sprøjten. Montér Sorbicellen på den anden side af adaptor. Pres vand gennem Sorbicellen til denne er fyldt med vand. Sorbicellen er nu klar til montage
  6. Ved måleperiodens udløb – 2-4 uger – tages Sorbicellen op af vandet, propperne genmonteres og Sorbicellen lægges tilbage i transportrøreret
  7. Husk at notere Sorbicelles ID-nummer, måleperiode, målepunkt og evt. anden relevant information i et prøvetagningsskema.
  8. SorbiCellen sendes til analyse hos Eurofins Miljø A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen og KUN ved anvendelse af vedlagte rekvisition og kuvert 

 

Sorbisense Instream Kit

Sorbisense Instream Kit indeholder 5 stk. plastikring, 3 stk. floaterringe. 30 meter nylonwire og en ds. Splithagl og er beregnet for målinger i bl.a. dræn og vandløb. 

Vejledning for brug af Sorbisense Instream Kit i vandløb

I vandløb skal Sorbicells monteres i vandet ved anvendelse af Sorbisense Instream Kit. OBS! – Sorbicellen virker ved en vandstrømningshastighed på minimum 5 cm/sek.

Ved anvendelse af Instream Kit i vandløb skal der etableres et fastgørelsespunkt i bunden af vandløbet – fx en metalpæl – hvor Sorbicellen fastgøres ved bunden med medfølgende wire, således den flyder oppe i vandet ca. 2/3 fra bunden.

  1. Den hvide plasticring forsynes med en længde wire, der giver den rette afstand fra fastgørelsespunktet til Sorbicellen – ca. 2/3 af vanddybden
  2. Sorbicellen monteres med den medfølgende floaterring og presses ind i plastringen.
  3. Wiren fastgøres til pælens lige over bunden af vandløbet
  4. Pælen presses ned i bunden af vandløbet 

Sorbicellen skal beskyttes mod grøde/grødeskæring og det anbefales at markere prøvetagningen med medfølgende skilt samt evt. at montere en ekstra pæl opstrøms, som kan opfange evt. grøde.

Sorbisence tegning

Scroll to Top