LHN-formand: Med lovsjusk og nødløgne sender politikerne Randzoneloven III længere ud på planken

Jørgen Popp Petersen tordner i et debatindlæg imod randzoneloven, som han mener implementeres uden at man bekymrer sig om ejendomsretten og retssikkerheden for danske landmænd

Jørgen Popp Petersen, Formand for Landwirtschaflicher Hauptverein für Nordschleswig

Jeg tror afgjort at færre og færre landmænd kan og vil tage Randzoneloven alvorligt. I virkeligheden er dette jo grotesk, men prøv lige at se lidt nærmere på to nye paradoxer med de seneste ændringer. 

 

I det lovforberedende arbejde til den oprindelige lov, står det klokke klart at kompensationsordningen er en af de afgørende forudsætninger for at loven ikke er at betragte som et ekspropriativt indgreb. Dette er ligeledes fremhævet gang på gang bla. På utallige samråd med daværende fødevareminister Mette Gjerskov. 

Nu er denne forudsætning med omgående virkning bortfaldet. Selv om de 2100 kr/Ha langt fra  kunne erstatte retten at dyrke ens eget areal, er dette dog et væsentlig beløb. Dette er et paradoks som politikerene reelt ikke har taget stilling til. 

Finansrådet løftede ligeledes oprindelig pegefingeren fordi man mente at loven kunne få betydning for pantet i ejendommen, dette faktum må jo nu alt andet lige også være skærpet alvorligt.

Det totale randzone areal er nu nedsat, men det ændre ikke ved at der er jo stadig i følge loven kan beslagllægges op til 5% af ens ejendom. Jord der kan være købt til 2-300 000kr/ha. Erstatnings jord koster mange steder i Sønderjylland 5-7000kr/ha i årlig forpagtnings afgift.

Dvs. at Randzoneloven vil medføre et massivt tab af egenkapital og et ikke ubetydeligt årligt driftstab. 

Vi husker lige Statsministerens forsikring om at landmændene i fremtiden skulle kunne tjene på en miljø regulering. 

Loven er ligeledes ændret mht. Til definitionen på hvilke vandløb hvor der er et randzone krav.

Hidtil var definitionen: Randzoner ved vandløb efter vandløbslovens forstand. 

Men fødevareminister Dan Jørgensen hævder nu at denne definition er for vanskelig at administrere. Det kan jeg godt give ham ret i, for det har vi bla. Også sagt hele tiden.

Problemet er bare at den nye definition vil være endnu vanskeligere at administrere.

Nu er det hovedsageligt de vandløb hvor der hidtil har været et 2 meter bræmme krav, hvor der også bliver et randzone krav. 

Fremadrettet kan/skal vi jo nu så have en diskussion med kommunen om udpegnings grundlaget “Et naturligt vandløb” der bestemmer de hidtidige 2 bræmmer,i virkeligheden er korrekt. Vi ved at det definitivt er forkert på tusindevis af km vandløb. Hidtil har betydningen været marginal, så hovedsagelig har vi ikke afprøvet dette spørgsmål. Men med 9 meter kontra 2 meter er situationen en anden. 

Jeg vil dermed påstå at den nye lov bliver vanskeligere at administrerer. Det er trods alt lettere at fastslå om der løber vand i et vandløb, end at blive enig med vandløbsmyndigheden om vore afvandingskanaler og grøfter er naturlige eller kunstig anlagt. Hvis man blot har fulgt lidt med i arbejdet omkring Vandplanerne, kan man ikke være i tvivl. 

Vi bønder fik tildelt et fjumreår for nu at vi fik tid til at forstå loven.

LHN’s bestyrelse mener fortsat at Randzoneloven er et ekspropriativt indgreb og at loven ikke kan administreres. 

Ejendomsret og retssikkerhed er stadig nøgleordene.

Randzoner pløjes 8 april Asger Møller Madsen

Scroll to Top