Landmænd kræver ren besked om indsatsplaner for rent vand

Et nyt kommunalt tiltag for at sikre rent drikkevand rammer kun lodsejere i nærheden af drikkevandsboringer, imens indsatsplanerne slet ikke har fokus på spildevand og tikkende giftbomber fra gamle lossepladser. Nu kræver landmændene svar på, hvorfor de skal straffes for en hypotetisk forurening, når der findes reelle forureningsproblemer, der kræver handling nu og her

Som et af de første steder i landet er en gruppe lodsejere i Viborg Kommune nu i farezonen, eller rettere, beskyttelseszonen, for et meget indgribende tiltag, der ifølge en ny indsatsplan skal sikre rent drikkevand i området ved at begrænse landbrugsdriften. Men landbruget mener planen rammer forbi målet.

Der har ikke været problemer med lukning af vandboringer i mange år med baggrund i landbrugets regelrette brug af pesticider og gødning, og ifølge GEUS, der overvåger drikkevandsboringerne i Danmark, ser fremtiden meget lys ud for vores drikkevand. Faktisk viser nyeste viden, at de øverste grundvandslag bliver renere og renere og med stadig færre fund af pesticidrester, og det selvom forskerne leder efter stadig flere stoffer. Hvad angår nitrat i grundvandet, så er det blot et problem i cirka én procent af drikkevandsboringerne, og her kan problemet fx begrænses og imødekommes med ændrede pumpeprocedurer.

Landmændene mener, de allerede arbejder fuldt forsvarligt på deres jord, og der benyttes allerede i dag kun de midler og mængder, som er godkendt af EU og Miljøstyrelsen. Faktisk kræver reglerne allerede i dag, at de midler, der benyttes, ikke må kunne true drikkevandsdepoterne under markerne.

Desværre findes der af og til gift i vandet, men det stammer langt overvejende fra gamle industrigrunde, overdreven brug af sprøjten langs jernbaner eller i forbindelse med udsivning fra glemte lossepladser, og så i langt mindre målestok fra tidligere tiders brug af pesticider, der har været forbudt i årtier.

Nu har en række landmænd fra Viborg-egnen skrevet til Viborg Kommune for at klage over indsatsplanerne, som de ikke mener, adresserer drikkevandets reelle trusler. De klager bl.a. over, at man lægger voldsomme dyrkningsrestriktioner på jorden, selvom de gældende regler er fuldt forsvarlige.

Indsatsplaner kan lukke virksomheder
Bjarne Nigaard, administrerende direktør i landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug, mener, at Viborg Kommune er gået for vidt i sine indsatsplaner, og han støtter derfor landmændene i deres kamp.

Bjarne Nigaard close up TOP

”Selv om indsatsplanen handler om at passe på vores fælles drikkevand, og på den måde ikke har et formål vi kan være uenige i, så må vi alligevel protestere mod at man ’overregulerer’ på den her måde. Der er ingen påviselige problemer med drikkevandet som følge af den måde man i dag driver landbrug på i området. Alligevel vil man pålægge landbruget alvorlige og indgribende restriktioner, som i praksis forhindrer landmændene i at drive deres virksomhed,” lyder kritikken fra Bjarne Nigaard.

Bæredygtigt Landbrug har også selv sendt et høringssvar til Viborg Kommune på baggrund af indsatsplanerne, og Bjarne Nigaard opfordrer nu Viborg Kommune til at gå mere sagligt til værks.

”Vi synes ikke, det er en rimelig måde at forvalte samfundsressourcerne på, ligesom vi tvivler på, at det er lovligt. Vi er ikke imod at vi holder drikkevandet rent. Men vi er imod, at man på et usagligt og ikke dokumenteret grundlag lukker virksomheder og inddrager privat ejendom, uden i øvrigt at betale fuld erstatning,” lyder kritikken fra Bjarne Nigaard.

Kommunen på gyngende juridisk grund
Indsatsplanen i Viborg Nord lægger op til at reducere udbringning af husdyrgødning markant, og det mener man i Bæredygtigt Landbrug simpelt hen ikke, at en kommune har bemyndigelse til efter de danske regler.

Nikolaj Schulz korte ærmer sep 2014

”Hele den juridiske konstruktion i forslaget til indsatsplaner ved Viborg er en ubegrundet jagt på nitrat, der stammer fra landbrug. Der er ingen reel indsats ift. miljøfremmende stoffer og tungmetaller, som ellers har farlige egenskaber på menneskers sundhed, i modsætning til nitrat,” lyder det fra Nikolaj Schulz, jurist i Bæredygtigt Landbrug.

Ifølge juristen angiver Miljøstyrelsens vejledning om nitrat til grundvand, at indsatsplanen skal være styrende for en acceptabel nitratudvaskning i forbindelse med miljøgodkendelser.

Nikolaj Schulz mener, at Viborg Kommune med den fremsatte indsatsplan smider ansvaret fra sig, når man vælger at placere sorteper hos landbruget uden reelt at have undersøgt, om tiltaget overhovedet har en effekt.

”Med den nuværende indsatsplan, så er det i hvert fald helt tydeligt, at alle dukker sig og ingen tager ansvar. Resultatet bliver en ubegrundet og usaglig jagt på nitrat, der krænker landmandens ejendoms- og dyrkningsret,” slutter Nikolaj Schulz.

Læs Bæredygtigt Landbrugs høringssvar til indsatsplanerne for Viborg Nord som pdf

 Læs også: GEUS-ekspert om grundvandsovervågningen: Bedste nyt i mange år

Fakta:
Den afgørende målsætning for vores fælles vand fremgår af vandrammedirektivet. Målsætningen er, at der inden år 2015 skal være ”god tilstand”. Direktivet fastlægger her ud over normer og indikatorer, der præciserer, hvad der skal forstås med ”god tilstand”. De nærmere kriterier til vurdering af grundvandstilstanden, samt kriterier for tendenser fremgår af grundvandsdirektivet. Grundvandsdirektivet stiller også krav om, at der som minimum skal fastlægges grænseværdier for en række bestemte farlige stoffer (tungmetaller, m.v.). Her ud over fastlægger grundvandsdirektivet også grænseværdier for nitrat på 50 mg N/l og for pesticider. Hertil kommer drikkevandsdirektivet, der skal sikre, at drikkevandet er fri mikroorganismer, parasitter og en række kemiske stoffer. Drikkevandsdirektivet har også en grænseværdi på 50 mg N/l i drikkevandet.

 

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk 

Scroll to Top