Landbrugsforeninger gør fælles front mod BNBO

De tre landbrugsorganisationer Gefion, Nordsjællands Landboforening og Bæredygtigt Landbrug er gået sammen for at forhindre Egedal kommune i at forbyde dyrkning af jord helt op til 800 meter omkring en række af kommunens drikkevandsboringer. De tre organisationer er enige om, at kommunen er ude på et meget tyndt lovgrundlag. Beslutningen bygger nemlig på et misvisende

To formænd og en direktør fra de tre organisationer havde møde med Egedal kommunes borgmester og formanden for miljøudvalget mandag den 1. september for at forklare, hvorfor de mener, kommunens beslutning er faglig og juridisk forkert og derfor bør trækkes tilbage.

”Der er ingen tvivl om, at vi skal passe på vores drikkevand. Rigtig mange danskere frygter, at de en dag ikke kan drikke af vandet fra hanen. Derfor skal politikerne naturligvis handle, så truslen kan elimineres. Det handler bare om, at finde den rette synder, og de rigtige værktøjer,”  forklarer Herdis Dam fra Nordsjællands Landboforening.

Ifølge de tre foreninger anvender kommunen §24 i miljøbeskyttelsesloven forkert. Den bør kun anvendes, hvis der er en konkret og eksisterende farer. Ligeledes mangler der proportionalitet i lovgivningen, da et kommunalt initiativ ikke må være mere vidtgående end nødvendigt. Slutteligt anvender kommunen forsigtighedsprincippet forkert. Der skal nemlig være en reel trussel, før det princip kan bruges.

De tre foreningsrepræsentanter mener ikke, at der er noget fagligt belæg for at forbyde konventionelt landbrug rundt om kommunens drikkevandsboringer.

”Det er intet bevis på, at landbruget i dag udgør nogen generel trussel mod grundvandet. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, har selv udtalt, at det varslingssystem, vi anvender i dag, er godt nok, og at langt hovedparten af de pesticider, der findes i grundvandet, er forbudte stoffer, som landbruget ikke længere bruger, lyder det fra Torben Hansen formand for Gefion.

Hvis landbruget udgør en reel trussel på et eller flere drikkevandsboringer, vil de tre foreninger mere end gerne være med til at løse problemet. Der er dog intet bevis for, at landbruget er en trussel mod drikkevandboringerne i kommunen.

”Kommunen bør sætte ind over for de kilder, der virkelig udgør en forureningstrussel. Det drejer sig om punktkilder såsom forurenede grunde, private havebrug, lossepladser, gamle gasværker, spildevand og jernbaner eller fra gamle sprøjtemidler, som for længst er ulovliggjort. Det viser samtlige undersøgelser, ” forklarer Bjarne Nigaard direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Trods de tre foreningers ihærdige forsøg på at få kommunen til at lytte efter, er der intet, der tyder på, at kommunen har tænkt sig at tage de planlagte påbud op til overvejelse. Men hverken Gefion, Bæredygtigt Landbrug eller Nordsjællands landboforening har tænkt sig at stoppe kampen. ”Det handler om faglighed og retssikkerhed, og det tager vi dybt alvorligt,” forklarer de.

Vandboring

Scroll to Top