Drænvand for rent til rens

Udgivet 22. september 2014 - kommentarer:
For rent til rens

Som økologisk landmand med bedrift i et ekstremt sårbart område ønskede planteavler Klaus Aage Bengtson at minimere sin udledning af kvælstof. Derfor ansøgte han NaturErhvervstyrelsen om tilladelse til at etablere et minivådområde. Han fik imidlertid afslag. Kvælstofkoncentrationen via Klaus Aage Bengtsons dræn var så lav, at den knapt er til at få øje på

På Naturstyrelsens retentionskort ligger Klaus Aage Bengtsons bedrift i det røde område. Godt nok ikke i det allermest flammende røde hjørne af Danmark, men dog i et område, der ifølge Naturstyrelsen, anses som et særligt nitratfølsomt område. Det næstmest følsomme område i Danmark overhovedet. 

Og det var netop denne følsomme, røde markering på kortet, der gjorde, at Klaus Aage Bengtson følte, han måtte gøre noget. Som økologisk landmand med 605 hektar jord ved Gandrup i Nordjylland – og med en afvanding, der i sidste ende ender i Limfjorden – ville Klaus Aage Bengtson feje for egen dør og gøre sit bidrag til et renere vandmiljø.

Derfor ansøgte han i vinteren 2010-11 Naturstyrelsen om tilladelse til at bygge et minivådområde, der skulle tilbageholde en anseelig mængde af den overskydende mængde af kvælstof, der kom via drænene.

 Klaus Aage Bengtson Retentionskort
For rent til rens
Men selvom Klaus Aage Bengtson havde både vilje og lyst til at bidrage til et renere vandmiljø, så havde Naturstyrelsen ikke umiddelbart lyst til at udstede tilladelsen til etableringen af et minivådområde.

Inden afslaget var der nemlig blevet taget analyser af Klaus Aage Bengtsons drænvand. Og mod forventning viste det sig, at koncentrationen af kvælstof var alt for lavt til, at styrelsen kunne give tilladelse til etablering af et minivådområde.

”Jamen, min udledning ligger jo helt nede på 0,76 mg N/liter. Og der har vi lagt i fire år nu. Vi har aldrig været over et milligram kvælstof per liter,” lyder forklaringen fra Klaus Aage Bengtson.

Ud over de indledende målinger, der skulle fastslå, hvor vidt Klaus Aage Bengtson kunne etablere minivådområde eller ej, så har han også gennem en årrække deltaget i en regional overvågning af drænvandet fra sine marker i samarbejde med Aarhus Universitet. Og selvom hans bedrift ligger i det, der i teorien, er betegnet som et ekstremt sårbart område med stor risiko for udledning af kvælstof, så har også den overvågning vist, at udledningen fra Bengtsons dræn er noget nær nul. 

”Jamen, der har også været taget prøver, hvor kvælstofniveauerne har været helt nede på 0,2 og 0,3 mg per liter. Og de har endda også præsteret at være helt nede på 0. Det har været så lavt, at det også er kommet bag på landskonsulent Leif Knudsen fra Videncenter for Landbrug. Han kunne simpelthen ikke forstå, at de var så lave,” fortæller Klaus Aage Bengtson.

Mere gødning på marken
Store dele af Nordjylland er klassificeret som særligt nitratfølsomt område, og et område, hvor jorden kun har en ringe evne til at tilbageholde kvælstof. Nye undersøgelser fra Aarhus Universitet tyder dog på, at den nordjyske jord måske alligevel er mere robust end tidligere antaget. Og at jordens evne til at tilbageholde kvælstof er større end forventet.

Hos Klaus Aage Bengtson i Gandrup er der ingen tvivl om jordens evne til at tilbageholde kvælstof.

”Jeg fik et afslag på at anlægge et minivådområde, fordi der ikke var nok nitrat. Jorden absorberer langt det meste, inden det overhovedet når til drænet.”

”Og så må ræsonnementet vel være, at det så er muligt at tilføre noget mere. Og viser det sig så, at der er et problem, jamen, så kan jeg jo altid etablere et minivådområde, ” lyder logikken fra den økologiske landmand, der ikke et sekund tvivler på, at det er mere gødning, der skal til.

”Vi er nødt til at gøde jorden noget mere for at oppebære det kulstofindhold, der er i jorden, altså det humuslag, der er i jorden. Hvis landmændene ikke får lov at gøde nok, så bliver det en gold jord. Det bliver lige som i Østeuropa efter murens fald, hvor kommunistpartiet havde bestemt, hvornår og hvor meget de skulle så og sprøjte osv. Det er jo der, vi ender, hvis ikke vi får det her vendt. Og det kan godt være økologer synes, vi har det hele nu, men det er jo ikke sikkert, der bliver ved at være sådan i fremtiden. Jeg er økolog, fordi det er en god forretning, og fordi der er flest penge i at være økolog lige nu, men det er jo ikke sikkert, det er sådan om ti år. Det ved vi jo ikke. Men det kan ikke hjælpe noget, vi efterlader en jord, der ikke er lige så god, som den vi overtog. Det er nedbrydende for al godt landmandsskab, ” slutter Klaus Aage Bengtson. 

 Retentionskort
 Naturstyrelsen (det daværende Skov- og Naturstyrelsen) har udarbejdet et     kortværk over nitratklasser, som regulerer husdyrbrugenes maksimale        husdyrtæthed i forhold til placering i oplande, der afvander til udpegede  kvælstofsårbare recipienter i Natura 2000-områder samt i forhold til niveau af  kvælstofreduktion.Nærværende rapport beskriver det faglige grundlag for  beregningen af kvælstofreduktionen fra bunden af rodzonen til kyst samt  udpegningsgrundlaget for de kvælstofsårbare recipienter.
 Retentionskortet ses side 10.

 
Læs mere om Klaus Aage Bengtson og hans drænvandsmålinger


Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk