Angiveligt for at beskytte grundvandet forsøger Aarhus Kommune, og flere andre kommuner, i øjeblikket at indgå en frivillig aftale med landmænd om at opgive brugen af sprøjtemidler på deres jord. Men det er en dårlig aftale, mener adm. Direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard.
”Vi skal huske på, at EU har nogle af de strengeste krav til pesticider i verden, og Danmark ligger forrest i feltet med grænseværdier på det lavest målelige”, lyder det fra Bjarne Nigaard.
”Stofferne gennemgår et intenst godkendelsesforløb, og Miljøstyrelsen godkender kun stofferne, hvis grænseværdierne kan overholdes, og stofferne ikke er grundvandstruende.”
Han pointerer endvidere, hvad der faktuelt er det påståede problems omfang:
”Miljøministeriets egne undersøgelser viser, at der kun er lukket 22 boringer af i alt 11.600 på grund af pesticider i år 2012. De 16 fund er stoffer, der i dag ikke bruges længere og de sidste 6 kan ikke nærmere fastslås. Så vi slår det gerne fast igen: Der er intet, der dokumenterer, at landbruget forurener drikkevandet – heller ikke med pesticider.”
Ulovlig ekspropriation
Også Nikolaj Schulz, jurist i Bæredygtigt Landbrug, mener, at Aarhus Kommune i forsøget på at indgå pesticidaftalerne, befinder sig på et forkert spor.
”De generelle regler om pesticider afskærer i realiteten myndighederne fra, at de kan meddele påbud til lodsejerne. Når der er taget stilling til fare og risiko, så kan en (anden) myndighed ikke pludselig skærpe anvendelsen af pesticider – bare sådan for en sikkerheds skyld”.
”Det er typisk her, at myndighederne forsøger at legitimere deres handlinger med forsigtighedsprincippet. Princippet finder for det første nok ikke anvendelse. For det andet, så tvivler jeg på, at myndighederne ville anvende princippet, hvis de kendte princippets omfang. For det er en meget tung og dyr proces”.
”Der er ikke et problem med pesticider i drikkevandet og slet ikke fra de pesticider landbruget anvender i dag. Når der ikke er noget problem, så er indgreb utvivlsomt ulovlig ekspropriation, fordi indgreb i den private ejendomsret, i dette tilfælde i dyrkningsretten kræver, at indgrebet er til gavn for almenvellet. Det er indgrebet åbenlyst ikke”, konkluderer Nikolaj Schulz.
Indsatsplanerne er et uholdbart samfundsspild
Ifølge både Nikolaj Schulz og Bjarne Nigaard er der med oplægget til aftalen tale om en unødvendig og overimplementeret aftale, der på ingen måde gavner miljøet.
“Embedsapparatet kører i samme bekymrende rille som de har gjort siden 80’erne, hvor en meget rigid og unuanceret regulering af landbruget tog til for alvor”, siger Bjarne Nigaard.
”En fortsættelse i dette spor giver ikke bedre miljø, men medfører uoverskuelige økonomiske og sociale konsekvenser for landbruget, landsbyerne og samfundet. At lave grundløse levende frilandsmuseer på landet, betyder kun affolkning, økonomisk nedtur og butiksdød. Ikke bedre drikkevand.”
Bjarne Nigaard har derfor kun en opfordring til de politiske beslutningstagere og til de berørte landmænd.
”Det er på tide, at politikerne siger fra. Det første naturlige skridt er at sige fra over for de tilfældige og unødvendige indgreb, som de påtænkte indsatsplaner nu engang er”, forklarer han.
”Vi opfordrer også vores medlemmer, der ringer fra Aarhus, Skanderborg, Viborg og andre steder fra, til at sige fra over for frivillige aftaler, fordi landbruget og samfundet ikke er tjent med, at man begrænser en fornuftig produktion, der ikke skader miljøet”.
Han er samtidig klar i mælet omkring hvor langt foreningen vil gå på sine medlemmers vegne.
”Hvis myndigheden fortsat mener, at der er et problem, så må de meddele påbud, men så skal de også i hvert eneste konkrete tilfælde dokumentere, at der er et problem. Det tvivler jeg på, at de kan. Og de vil få lov at bevise det i retten, for vi har ikke tænkt os at afgive værdifuld landbrugsjord til ingen verdens nytte og uden fuldstændig erstatning, ” slutter Bjarne Nigaard.
