Af Nikolaj Schulz, jurist Bæredygtigt Landbrug
NaturErhvervstyrelsen udtaler, at de nye randzonekort er kvalitetssikrede, samtidig kalder de kortene for ”bruttokort”. Det er mildest talt tvetydigt. Faktum er imidlertid, at Bæredygtigt Landbrugs stikprøvekontrol viser, at der er kommet mange nye søer til. Også søer, der slet ikke eksisterer i virkeligheden
 |
Derudover fortæller NaturErhvervstyrelsen til Bæredygtigt Landbrug, at der kommer nye kort, når de endelige vandplaner en dag ligger klar. Så den sidste sorte streg på randzonekortet er ikke sat endnu.
Flere randzoner vil altså støde til, men ingen ved i dag hvor mange det drejer sig om. At kalde de nye randzonekort for vejledende er misvisende. De er nærmere vildledende, og nu er selv den gamle have, Tivoli, i hjertet af København, plastret til med søer, der ifølge ’bruttokortet’ skal have randzoner.
Nu produceres der heldigvis ikke fødevarer i centrum af København, men kortudpegningerne er og bliver en farce, der bedst hører hjemme i et cirkus, som aprilsnar og altså i Tivoli.
Randzonerne er ulovlig ekspropriation
Randzonerne er og bliver ekspropriation. Randzonerne er et ulovligt indgreb i landbrugets dyrkningsret. Hvis staten er af den opfattelse, at de ønsker randzoner, så må de ekspropriere randzonerne. Problemet er bare, at der vil være tale om ulovlig ekspropriation, fordi det efterhånden må stå klart for alle, at randzonerne ikke har nogen effekt på miljøet.
Når der ikke er nogen effekt af randzonerne, så er indgrebet ikke til almenvellets bedste.
Randzonerne skal fremover være ni meter brede
Randzonekortet er tydeligvis ikke gennemarbejdet, så det forekommer som et mysterium, hvordan myndighederne er nået frem til, at bredden skal være netop ni meter. Det virker som om, at myndighederne ikke ved, hvor mange kilometer vandløbsstrækning, der er omfattet.
Når man ikke kender vandløbslængden, så er det selvfølgelig matematisk umuligt at vide, om man rammer den lovede halvering på 25.000 hektar. Og hvad med de steder, hvor landmanden får randzoner på mere end fem procent af arealet? Hvad med de steder, hvor miljøfokusarealer fra EU-lovgivningen nu deler jord med randzonelovens danske regler? Og hvordan sikres landmandens retsstilling, hvis han ikke må slå randzoner om sommeren, og kontrollanten kommer forbi den 1. september og melder ham for at væksterne i randzonerne er højere end tilladt?
Proportionaliteten manlger
Ud over at randzoneloven er ulovlig ekspropriation, så er loven heller ikke proportional. Indgrebet er hverken nødvendigt, egnet eller forholdsmæssigt i forhold til at fjerne kvælstof fra recipienten, hvilket vi kan forstå fortsat er den væsentligste årsag til, at loven eksisterer.
Hvis vi bare et øjeblik antog, at randzonerne havde en effekt, så er reglerne fortsat ikke proportionale. Kvælstof, der udledes til vandløb, der ligger langt fra recipient, for eksempel en fjord, vil have en langt mindre påvirkning, end landbrug, der ligger tættere på fjorden.
Dette skyldes, at vandløbet og søer tilbageholder kvælstof. Konsekvensen burde være, at randzonerne burde være smallere, jo længere afstand landbruget har til fjorden. Også her mener embedsværket, at alle landbrug skal gå i samme skostørrelse på trods af, at man ude i virkeligheden både bruger størrelse 45 og 38.
