Faldende proteinindhold, dårligt foder, middelmådig maltbyg og en brødhvedehøst, der flere steder ikke kommer i nærheden af kvalitetskravene for godt brødhvede. Det er blot nogle af resultaterne af flere årtiers undergødskning som følge af de stærkt begrænsende kvælstofnormer i Danmark.
For at dæmme op for den bekymrende udvikling, der i ekspresfart truer med at hive tæppet væk under dansk landbrug, lancerede Bæredygtigt Landbrug i sidste uge sit bud på en kommende ny regulering; en regulering, der på én og samme tid skal sikre udbytter, produktionsøkonomi og miljøhensyn. Og en regulering, der går hånd i hånd med håndgribelige og faktiske målinger, der skal vise, at landbrugets udledning – og dermed trussel mod vandmiljøet – de fleste steder udelukkende er teori.
Ikke forstået
Men budskabet er ikke kommet lige godt igennem til alle modtagere. Og knapt var pressemeddelelsen med forslaget offentliggjort, før beskyldninger om opfordring til lovbrud trak overskrifter på diverse online og sociale medier.
Den reaktion kommer bag på jurist og administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, der fastholder, at organisationen ikke har opfordret til lovbrud.
”Der er åbenbart nogen, der vælger at læse mere mellem linjerne, end det, vi reelt skriver. Men det er måske bare, hvad man kan forvente, ” lyder reaktionen fra Bjarne Nigaard, der gerne gentager Bæredygtigt Landbrugs budskab om en ny regulering.
”Vi er kommet med en opfordring til vores medlemmer om at måle på deres drænvand, så de kan bevise, de ikke belaster miljøet. Vi er endvidere kommet med et forslag om at lave en ny fremadrettet regulering af dansk landbrug, hvor der gødes efter ligevægtsprincippet og godt landmandskab. Og endelig har vi opfordret til en faglig korrekt gødskning, særligt under hensyn til evt. udledning af kvælstof. Men opfordret til lovbrud; det har vi ikke.”
Hvor har vi opfordret til lovbrud, Kirsten?
Det er blandt andre miljøminister Kirsten Brosbøl, der på Twitter skriver, at Bæredygtigt Landbrug opfordrer landmænd til at bryde gødskningsreglerne, mens hun omvendt opfordrer til at overholde landets demokratiske love og regler. Hun skriver desuden, at Bæredygtigt Landbrug er langt ude og, at organisationen ikke bør tages seriøst.
Beskyldningen preller dog af på Bjarne Nigaard.
”Det vil jeg meget gerne have, at hun viser mig, hvor vi har sagt eller skrevet, ” lyder det fra direktøren, der tolker udmeldingen, som et forsøg på at kaste grams på organisationen.
”Det virker som om, at visse aktører har en interesse i at fjerne fokus fra forslagets indhold, fordi de ikke ønsker, at vi måler virkeligheden i stedet for at modelberegne endnu en teoretisk formel”, siger Bjarne Nigaard.
”Ved at ’opfinde’ en holdning, som de så påstår vi har, kan de slippe for at forholde sig til realiteterne. Men de skylder os nu ikke bare et svar på, hvad de mener om vores forslag. De skylder os også en forklaring på, hvorfor de påstår, at vi har opfordret til lovbrud. Vis os hvor vi har gjort det!,” lyder opfordringen fra Bjarne Nigaard, der ikke har meget til overs for fx miljøministerens udtalelse om, at Bæredygtigt Landbrug ikke kan tages seriøst som organisation.
”Det er noget af et slag mod demokrati og folkestyre, hvis en minister selv kan opfinde en anden parts holdninger. Med sådanne metoder synes jeg, det er ministeren, der ikke kan tages seriøst. Forhold dig dog til forslagets indhold, og lad os debattere fagligt og sagligt, i stedet for at forsøge med en uklædelig undvigemanøvre”, siger Bjarne Nigaard henvendt til miljøministeren.
Seriøse politikere
Selvom det ærgrer Bjarne Nigaard, at forslaget om en ny regulering og opfordringen til landmændene om at foretage egne målinger, har fået en plumret modtagelse, så sætter han dog sin lid til at forslaget vil vinde gehør.
”Jeg tillader mig at gå ud fra, at seriøse politikere og organisationsfolk ikke udelukkende udtaler sig på baggrund af overskrifter, men lytter til hvad der reelt siges og forholder sig til vores konkrete udspil, som er beskrevet i vores pressemeddelelse og på vores hjemmeside, og i øvrigt sendt til fødevareordførerne for alle partier i Folketinget.”
Bjarne Nigaard håber, at der fremover kan tales faglighed, og han peger på, at der mere end nogensinde er behov for en ny regulering, fordi mange landmænd er økonomisk trængte af de danske særregler, og fordi kvaliteten af de danske afgrøder bliver ringere og ringere. Samtidig viser målinger fra Aarhus Universitet, at landbruget i virkeligheden ikke belaster miljøet med kvælstofudvaskning, som man ellers havde modelberegnet.
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
